Minister samler særtilskud på færre kommuner

Del artiklen:

Minister reducerer antallet af kommuner, som får særtilskud. Langeland og Lolland blev de store vindere. Bortset fra to Vestegnskommuner er alle 18 modtagere yderkommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

Socialminister Astrid Krag (S) har valgt at skære ned på gruppen af kommuner, som får særtilskud fra den særlige pulje for “vanskeligt stillede” kommuner. 

Ministeren sender dermed et klart signal til de ikke færre end 54 kommuner, som havde søgt puljen og dermed angiveligt anser sig selv som vanskeligt stillet, om at regeringen mener, at udligningsreformen har reduceret antallet af vanskeligt stillede kommuner.

”Der skal være råd til en ordentlig velfærd i hele landet. Derfor har vi indgået en bred politisk aftale om en mere retfærdig udligning. Vi har også åbent sagt, at vi aldrig kan få et system, der tager højde for alle særlige forhold i de enkelte kommuner. Derfor er puljen med særtilskud til vanskeligt stillede kommuner permanent forhøjet som følge af reformen, så vi holder hånden under velfærden i de kommuner, der har det særligt svært,” siger Astrid Krag i en pressemeddelelse.

Bortset fra et par enkelte Vestegnskommuner, så er hele 16 af modtagerne af særtilskud deciderede yderkommuner.

Lolland blev med et særtilskud på 81 millioner kroner den store vinder, da social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) kort før onsdag middag offentliggjorde fordelingen af særtilskud på ialt 354 millioner kroner fra den såkaldte paragraf 16-pulje til vanskeligt stillede kommuner. Lolland får 26 millioner mere end sidste år.

Målt på antal kroner pr. indbygger er det dog Langeland, som med et tilskud på 37 millioner når op på et tilskud på 2.978 kroner pr. indbygger, som ligger i top – et godt stykke foran Lolland med 1.977 kroner pr. indbygger.

54 kommuner havde søgt om penge fra puljen, og 18 kommuner får nu et særtilskud. Ministeren har dermed valgt at sige helt nej til to ud af tre ansøgere. Dermed er der forholdsvis flere kommuner, som er blevet afvist i år end forrige år. 

Puljen til fordeling i 2021 er på 355,3 mio. kroner, men knap en million er på forhånd give til Aabenraa vedrørende det tyske mindretal, og derfor har ministeren i dag fordelt 354 millioner kroner.

Her er skemaet med tildelingerne:

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her