Udligningsreform ser ud til at give samlet stigning i kommunalskatten

Del artiklen:
Pressemøde efter aftale om udligningsreform i Finansministeriet i København.
Fotograf: Philip Davali/Ritzau Scanpix

De foreløbige tal tyder på, at kommunernes skattestigninger overgår kommunernes skattenedsættelser i budgetterne for 2021. Dermed vil der som følge af udligningsreformen under ét være en stigning i kommunalskatten.

Af Peter Risager, [email protected]

Med ordene: “Aftalepartierne er enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen. Skatterne under ét holdes i ro, og målet er at sikre neutralitet samlet set i kommunernes skatter” blev det fastslået i aftaleteksten til den endelige udligningsreform, at kommuneskatten ikke ville stige som følge af udligningsreformen.

De foreløbige budgetforslag fra kommunerne tyder dog på, at udligningsreformen samlet set netop fører til stigninger i kommunalskatten.

Ifølge oplysninger fra KL til økonomicheferne på et møde mandag, som NB-Økonomi har fået indsigt i, har kommunerne samlet set indberettet forventede skattestigninger til KL på netto 38 millioner udover de tilladte skattestigninger som konsekvens af udligningsreformen.

KL har angiveligt ikke givet kommunerne nogen tal for, hvor meget kommunerne med tab på udligningen har søgt om at hæve skatten.

Men NB-Økonomi vurderer på baggrund af oplysninger fra kommunerne, at der er søgt om samlede skattestigninger på 470 millioner kroner. Hvilket altså er 40 millioner over rammen.

Kommunerne planlægger ifølge oplysninger på KL mødet skattenedsættelser for 374 millioner kroner.

Det er uklart, hvad de 38 millioner i netto skattestigninger ud over rammerne for skattestigninger og -nedsættelser relateret til udligningsreformen præcist betyder. Det vides at Lolland lidt påfaldende har søgt om at hæve skatten med en procent i det tilfælde, at kommunen ikke får nogen penge fra paragraf 16-puljen. Såfremt denne ansøgning er indberettet til KL, så kan det forklare en del af de 38 millioner.

Samlet er billedet uklart, men der kan angiveligt komme skattestigninger helt opimod 100 millioner kroner, og det er ifølge NB-Økonomis oplysninger primært kommuner med tab på udligningen, som vil hæve skatten i 2021. Derfor kan skattestigningerne ses som en direkte konsekvens af den udligningsreform, som især aftalepartierne ellers lovede, ikke ville føre til skattestigninger.

Det er bemærkelsesværdigt, at kommunerne til trods for et attraktivt incitamentsprogram til skattenedsættelser og en høj pris for skattestigninger alligevel samlet set vil hæve skatten.

Læs også:
Forstå på fem minutter: Sådan fungerer spillet om skatterammen

Når man fratrækker den fuldt finansierede skattenedsættelse til de 12 kommuner med en udskrivningsprocent på over 26,3, er der kun godt 100 millioner tilbage, som kommunerne vil sænke skatten for.

Bundskatten kan sænkes

Det er uvist, om kommuner med et ønske om en skattestigning, der overgår skatterammen, vil hæve skatten til trods for mulige sanktioner, eller om de samlede skattestigninger vil holde sig indenfor skatterammen på 430 millioner kroner.

Samtidig er de 374 millioner til skattenedsættelser kun foreløbige tal, da ansøgningsfristen til skattenedsættelser først er den 4. september. Det er dermed blot et udtryk for, hvad kommunerne har meldt ind til KL. Foreløbigt er der dog ikke noget der tyder på, at forskellen på knap 100 millioner vil udjævnes.

Der blev med udligningsreformen indført den mekanisme, at bundskatten sættes ned, hvis kommunerne samlet set hæver skatten mere end den bliver sænket. Når de 100 millioner, som der kan ende med at blive samlede skattestigninger for, fordeles på alle landets borgere, svarer det efter afrunding til en nedsættelse på 0,01 procent.

Ender forskellen derimod under 50 millioner, vil skattestigningerne efter afrunding til to decimaler føre til en uændret bundskat – hvis regeringen vælger at følge matematikken.

Præcisering kl. 17.20 onsdag den 26/8 2020: Enkelte oplysninger er præciseret, herunder at KL’s tal alene er baseret på indberetninger og ikke på kendte ansøgninger.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her