Seks kommuner står til milliongevinst med nyeste folketal

Del artiklen:
Esbjerg er en af de kommuner, som står til at komme ind i ordningen for faldende folketal.
Esbjerg er en af de kommuner, som står til at komme ind i ordningen for faldende folketal.

Seks nye kommuner er på vej til at få udligning for faldende folketal i 2022. I alt står 20 kommuner til gevinst på en kvart milliard, viser prognose baseret på nyeste folketal.

Af Arne Ullum, [email protected]

Tyve kommuner står vil at vinde cirka en kvart milliard i udligning for fald i befolkningstallet i 2022, mens 13 kommuner står til at tabe godt 100 millioner kroner, hvis man tager udgangspunkt i de seneste befolkningstal fra primo andet kvartal.

Hele seks kommuner kan se frem til at blive omfattet af ordningen. Det er Brøndby, Tårnby, Vordingborg, Esbjerg, Vejen og Jammerbugt, mens ingen kommuner står til at ryge ud af ordningen.

Tallene skal tages med det meget væsentlige forbehold, at befolkningstallet kan ændre sig i de enkelte kommuner i andet halvår, og for nogle kommuner skal der ikke flyttes mange borgere, før de ryger ud eller ind af ordningen.

I fire kommuner skal folketallet blot stige med under 100 personer, for at de ryger ud af ordningen. Det er Esbjerg, Tårnby, Vejen og Kerteminde. Det gælder også for Samsø og Læsø, men grundet det lave folketal vil det kræve en stor bevægelse, hvis de skal ryge ud.

Modsat kan Gribskov, Svenborg og Nyborg komme ind ordningen, hvis deres folketal falder med med yderligere 29, 34 og 48 personer.

Oprydning i CPR og corona skaber turbulens i tallene

Befolkningstallet for andet kvartal er i særlig grad påvirket af, at nogle kommuner meget sent har fået gennemført den oprydning i CPR-registrene, som skulle have været afsluttet første oktober. Derudover kan et faldende antal udenlandske arbejdere også tælle ind – særligt i kommuner som har mange sæsonarbejdere i brancher, hvor behovet for arbejdskraft er faldet markant.


Sådan har vi beregnet tallene:
Vi har beregnet tallene for faldende folketal i perioden fra q1 2016 til q3 2020 på baggrund af de senest offentliggjorte folketal fra Danmarks Statistik. Dermed har vi fået det forventede kriterieantal for perioden 2016-2021.
Efter de nye udligningsregler har vi taget de tilsvarende tal for 2014-2019 og fra 2015-2020 og beregnet et fald gennemsnit af de tre tal.
Vi har derefter udregnet kritierieværdien for hvert hit ved at tage det samlede antal forventede hits i 2022 udligningen (gennemsnittet fra før) og beregnet kriterieværdien ved at dividere udgiftsbehovet til kriteriet, som er 0,62 procent af det samlede alderbestemte udgiftsbehov og divideret det med antallet af hits.
Det giver for 2022 lidt over 100.000 kroner, men da udligningsreformen har lagt et loft på kriterieværdien på 100.000 kroner, så er kriterieværdien fastsat til dette beløb.

Sådan er definitionen på kriteriet:
Kriteriet er et gennemsnit af de seneste tre år opgjorte nedgange i befolkningstallet i kommuner, som i året har et beskatningsgrundlag pr. indbygger mindre end 125 pct. af det landsgennemsnitlige beskatningsgrundlag pr. indbygger. Nedgangen i befolkningstallet opgøres i hvert af de tre år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år, Nedgang i befolkningstallet som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode. De tre år svarer til tilskudsåret 2022 samt de to de to foregående år. Nedgangen i befolkningstallet for tilskudsåret 2022 opgøres på baggrund af befolkningstallet i perioden 2016-2021, samt perioderne 2015-2020 og 2014-2019 i beregningen i befolkningstilbagegangen i de to foregående år.

Kilde: Social- og Indenrigsministeriet korrigeret for årstalsændringer.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her