Detalje i udligningen flytter yderligere 50 millioner fra nordsjællandske kommuner

Del artiklen:
Borgerne i Gentofte Kommune skal ikke blot aflevere flere penge i skat, men mister også udligningskroner fra et lavere overudligningsbidrag. Dermed kan det blive dyre skattestigninger i Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommune.
Borgerne i Gentofte Kommune skal ikke blot aflevere flere penge i skat, men mister også udligningskroner fra et lavere overudligningsbidrag. Dermed kan det blive dyre skattestigninger i Gentofte, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommune. - Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den såkaldte overudligningsrabat, som tilfalder kommuner med en lav skat og et højt udskrivningsgrundlag, falder som følge af forventede skattestigninger i flere nordsjællandske kommuner.

Af Peter Risager, [email protected]

Ikke nok med at de nordsjællandske borgmestre i mange kommuner må gå til borgerne med hatten i hånden og bede om flere skattekroner, så mister nogle kommuner også udligningskroner på at gennemføre skattestigningerne.

Det ser ud til at blive realiteten i Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Hørsholm.

En særlig detalje i udligningssystemet, som skal sikre at kommuner makimalt skal betale 93 procent i udligning end de får ind i skatteprovenue, når borgernes indkomst stiger, gør det særligt dyrt for de tre nordsjællandske kommuner at gennemføre de skattestigninger, man har lagt op til.

Den mekanisme, som de rammes af, kaldes overudligningsrabatten. Konkret gives det til kommuner, som har et beskatningsgrundlag på over 125 procent af landsgennemsnittet, og dermed skal aflevere 93 procent af den skat, som de ville få ind, hvis de havde en gennemsnitlig kommuneskat.

Det betyder, at kommuner med en lav udskrivningsprocent kan komme af med mere end 93 af de faktiske skatteindtægter, når borgernes indkomster stiger. For at undgå det, får de kommuner en særlig overudligningsrabat.

Jo længere udskrivningsprocenten ligger under landsgennemsnittet, jo mere får man i overudligningsbidrag. Den mekanisme har dog en bundgrænse på 23,25 procent. Hæver kommunerne skatten over 23,25 procent, kommer de tættere på den landsgennemsnitlige udskrivningsprocent på 24,95, hvilket betyder, at de mister en del af overudligningsbidraget.

Hvis Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Gentofte gennemfører de skattestigninger, som de har ansøgt om fra rammen til skatteforhøjelser, bliver det ifølge NB-Økonomis beregninger til cirka 50 millioner kroner. De penge bliver i praksis taget ud af udligningssystemet, hvilket betyder, at landets resterende kommuner skal betale 50 millioner kroner mindre til udligningssystemet fra 2022 .

Læs også:
Konservative kommuner lægger op til store skattestigninger i 2021

Værst for Gentofte, mens Rudersdal slipper

Ifølge NB-Økonomis beregninger, mister Gentofte i omegn af 33 millioner, Lyngby-Taarbæk 6,5 millioner og Hørsholm 11 millioner kroner. De tal er beregnede på, at Gentofte hæver skatten med 0,79 procent, Lyngby Taarbæk med 0,27 procent, og Hørsholm med 0,47 procent. Om det rent faktisk er de skattestigninger der gennemføres, er der stor usikkerhed om, men det er det beløb, Gentofte og Lyngby-Taarbæk har ansøgt om at hæve skatten med. 

For Hørsholm er de 0,47 procent fundet ved at beregne den nødvendige skattestigning, hvis kommunen med skattestigninger skal dække tabet fra udligningsreformen og tabet fra mistede kompensationsordninger. 

Grunden til, at eksempelvis Rudersdal, som også modtager overudligningsbidrag, ikke ser ud til at miste penge på den konto er, at de lægger op til at hæve skatten med 0,3-0,4 procent. Med et nuværende udskrivningsgrundlag på 22,8 procent, vil de dermed ikke krydse bundgrænsen for overudligning på 23,25 procent.

Omvendt rammes en kommune som Vallensbæk, der også vil lave skattestigninger, heller ikke af mistet overudligningsbidrag, da de allerede har en skatteprocent over landsgennemsnittet på 25,10. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her