Kommuner brugte 2,8 mia. mindre på løn og tjenesteydelser under coronakrisen

Del artiklen:
Kommunerne mener selv, at de har haft ekstraudgifter til corona tiltag for tre milliarder kroner, men nye tal skaber tvivl om, hvorvidt de har husket besparelserne på grund af nedlukningen,
Kommunerne mener selv, at de har haft ekstraudgifter til corona tiltag for tre milliarder kroner, men nye tal skaber tvivl om, hvorvidt de har husket besparelserne på grund af nedlukningen, - Foto: Soren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Kommunerne har brugt 2,8 milliarder mindre på løn og serviceydelser under coronakrisen. Det skaber tvivl om kommunerne har ret, når de mener, at de har haft samlede ekstraudgifter for tre milliarder på grund af coronakrisen.

Af Arne Ullum, [email protected]

De seneste tal tyder på, at kommunerne har brugt cirka 2,8 milliarder kroner mindre på løn og serviceydelser under coronakrisen i andet kvartal, mens indkøb af varer ikke overraskende er større på grund af behov for værnemidler. Men samlet er der angiveligt tale om et betydeligt mindreforbrug.

Det viser tal, som KL mandag oplyste til økonomicheferne i kommunerne, oplyser kilder, som deltog i mødet.

Tallet er vigtigt, fordi det viser at kommunerne formentligt ikke får nogen problemer med at overholde den aftalte serviceramme for 2020, og dermed undgå sanktioner fra staten. Den oprindelige anlægsramme bliver markant overskredet, men den ramme blev ophævet, da regeringen ønskede at kommunerne skulle sætte gang i anlæg for at beskytte beskæftigelsen i byggeriet.

Alle de ekstraordinære forhold gør det svært at estimere året, og derfor kan kommunerne ikke være helt sikre på, at de ikke kommer op og kysser loftet for serviceudgifterne.

Men som flere med indsigt i kommunaløkonomi påpeger overfor NB-Økonomi, så gør ophævelsen af anlægsrammen det også nemmere at overholde servicerammen, fordi der altid er et milliardbeløb, som ligger i gråzonen mellem drift og anlæg. Kommunerne kan altså relativt nemt flytte et større beløb fra det sanktionsbelagte serviceområde til det sanktionsfrie anlægsområde.

Mindreforbrug er svært at gøre op

En ren matematisk prognose fra KL viser et mindreforbrug på mellem tre og fire milliarder kroner på det samlede forbrug i 2020 – afhængig af hvilke historiske data man bruger for resten af året.

Kommunernes egne indberetninger viser et betydeligt lavere mindreforbrug. Ifølge NB-Økonomis oplysninger har kommunerne indberettet et mindreforbrug på service på i alt 1,3 milliarder kroner, mens de forventer et samlet ekstra forbrug på 3,0 milliarder kroner på grund af corona for hele 2020.

Det sidste tal er interessant, fordi regeringen foreløbigt kun har accepteret at refundere ekstraudgifter på 1,4 milliarder kroner.

Umiddelbart kunne det tyde på, at KL skal kræve ekstra 1,6 milliarder kroner for coronaudgifter, når organisationen til efteråret skal forhandle en efterregulering af beløbet med regeringen. Men noget tyder på, at KL er usikre på tallene.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har KL overfor økonomicheferne rejste det spørgsmål, om kommunerne har husket alle de besparelser, som også var et resultat af coronanedlukningen. Det skyldes formentligt ikke mindst, at kommunerne har haft så markant et mindreforbrug i andet kvartal.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger er det en klar prioritet fra KL’s side, at man ikke vil gå til forhandlingerne med et krav, som regeringen umiddelbart kan skyde ned med det argument, at kommunerne har været mere nøjeregnende med at få ekstraudgifterne end besparelserne med i regnestykket.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her