Regeringen vil bruge kvart mia. på millimeter-retfærdighed for 1.000 af de rigeste pensionister

Del artiklen:
Beregninger fra Udbetaling Danmark viser, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil bruge en kvart milliard på at skabe millimeterretfærdighed for 1.000 af Danmarks rigeste pensionister.
Beregninger fra Udbetaling Danmark viser, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil bruge en kvart milliard på at skabe millimeterretfærdighed for 1.000 af Danmarks rigeste pensionister.

Mens regeringen afviser krav om millimeterretfærdighed i den nye tidlige pension, så er den på vej til at bruge en kvart milliard kroner på millimeter-retfærdighed for 1.000 af landets rigeste pensionister.

Af Arne Ullum, [email protected]

Beskæftigelsesministeriet er på vej til at bruge en kvart milliard kroner på at sikre millimeterretfærdighed for 1.000 af de absolut rigeste pensionister i Danmark.

Pensionisterne får dog ikke nogen af de mange penge, fordi 500 af pensionisterne vil få lidt mere i pension i nogle måneder, mens andre vil få lidt mindre. De mange penge vil i stedet primært gå til de IT-konsulenter, som skal foretage omfattende ændringer i et IT-system.

Udover at der er tale om et stort beløb, så handler sagen om, hvor mange penge det offentlige skal bruge på at sikre borgerne millimeterretfærdighed. Et emne som senest kom op, da beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) forsvarede den relativt enkle model bag tidlig pension med netop argumentet om, at man skal afbalancere kravet om millimeter-retfærdighed med ulemperne ved meget komplekse regler.

NB-Økonomi er kommet i besiddelse af et detaljeret oplæg, som Udbetaling Danmark sendte til Beskæftigelsesministeriet allerede i november 2019 om konsekvenserserne af regeringens krav om en mere præcis udregning, når pensionister får ændrede vilkår midt i et kalender år.

Udbetaling Danmark er en del af ATP, der normalt er meget tilbageholdende med at blande sig i politik. Men oplægget levner ingen tvivl om, at Udbetaling Danmark mener, at det vil være uforholdsmæssigt dyrt at skabe millimeterretfærdighed for de 1.000 pensionister.
 
“Det vurderes alene at ville have negativ økonomisk betydning for et meget lille antal pensionister. De pensionister, det vil “ramme”, vil være pensionister med en forholdsvis høj indkomst i den pågældende periode. Og det vil kun være for en kort periode (resten af det pågældende kalenderår). Det vurderes, at dreje sig om ca. 1.000 borgere om året,” hedder det i oplægget.

null
Her er et regneeksempel på den uretfærdighed, som regeringen vil bruge 250 millioner kroner på at fritage cirka 1.000 af landets rigeste for.

Det hele handler om, hvordan kommunerne skal beregne ændringen i pension, hvis en pensionist får ændrede forhold midt i kalenderår.

Indtil nu har man blot fordelt årsindkomsten ligeligt ud på månederne før og efter ændringen, hvilket giver en kortvarig fordel eller ulempe for de pensionister, hvor indkomsten er skævt fordelt i løbet af året.

Notatet giver et eksempel på en borger med en arbejdsindkomst på 400.000 kroner om året oven i folkepensionen, som bliver enlig den første juli. Hvis borgeren har tjent de 250.000 i første halvår vil vedkommende tabe ialt 10.500 i de resterende måneder af året, mens vedkommende omvendt til vinde 15.000 kroner, hvis fordelingen er omvendt. Derefter vil der ikke være nogen forskel.

Regeringen tøver med lovændring, der kan spare den kvarte milliard kroner

Det nye udregningsprincip – som kaldes opsplitningen – er en formentligt utilsigtet konsekvens af en lovændring i 2015. Oprindeligt var alle inklusive Ankestyrelsen enige i, at kommunerne kunne fortsætte med det gamle system trods lovændringen, men juristerne i STAR nåede senere frem til, at det var en forkert fortolkning af loven.

Læs også:
STAR-krav udløser it-regning på en kvart mia. kr.

Udbetaling Danmark har sammen med Kommunernes Landsforening peget på, at den billigste løsning er en lovændring, “så praksis fremadrettet bringes i overensstemmelse med den praksis, der var forud for ændringen i forhold til opsplitningen,” som det hedder i oplægget fra Udbetaling Danmark.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard afviste så sent som i et brev af 27. februar til Udbetaling Danmark, at han vil ændre loven, og krævede tværtimod, at den nye ordning systemunderstøttes. Ministeren ønskede blot, at Udbetaling Danmark forsøgte at nedbringe omkostningerne fra de skønnede 262 millioner kroner.

På trods af ministerens afvisning fik KL en åbning ind i årets økonomiaftale med regeringen, hvor det hedder at “Regeringen og KL vil fortsætte arbejdet med håndteringen af problemstillingen på pensionsområdet om efterregulering af pension. Parterne er enige om, at der fortsat skal være en dialog mellem parterne med henblik på at sikre en fælles håndtering af problemstillingen.”

Flere kilder oplyser, at KL havde håbet på, at de kunne bruge kommuneaftalen til at sikre en lovændring, men ifølge NB-Økonomis oplysninger er det imidlertid fortsat yderst tvivlsomt, om regeringen vil acceptere en lovændring og lidt mindre millimeterretfærdighed for at spare de 250 millioner kroner.

Kommunerne vil uanset udfaldet bruge kommuneaftalen til at få fuld kompensation hos staten for de ekstra udgifter.

Derudover har sagen vakt harme hos kommunerne, fordi ekstraudgiften uanset statsrefusionen samlet vil forøge kommunernes administrative udgifter med de 250 millioner kroner fordelt over en årrække.

Regeringen har gang på gang krævet, at kommunerne skal spare på administration for at skaffe flere penge til varme hænder, og i særdeles at kommunerne skal spare på konsulenter. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her