Mindstenormering på plejecentre vil give tab i hver anden kommune

Del artiklen:

Især de fattige kommuner kan risikere store tab, hvis der indføres mindstenormeringer på ældrepleje. “Ren galimatias,” siger borgmester.

Af Arne Ullum, [email protected]

Dansk Folkeparti kræver mindstenormeringer på ældreplejen for at forhindre kommunerne i at tørre tab på mindstenormeringerne på børneområdet af på de ældre. Men nu viser nye tal, at mindstenormeringer på plejehjem og plejecentre i givet fald vil udløse nye sparekrav på de få resterende områder, hvor der ikke enten er mindstenormeringer eller lovkrav til ydelsen.

Hvis Folketinget eksempelvis vedtager en minimumsnormering svarende til 110 procent af det nuværende landsgennemsnit, så vil 37 af de 79 kommuner, som der er data for, skulle ud at finde penge fra andre områder, for at dække tabet på minimumsnormeringer til plejeområdet. Det er dog kun 20 kommuner, som vil miste mere end fem millioner kroner.

Tallene er beregnet ud fra tilgængelige data for normering på plejehjem og -centre, og under den forudsætning at staten fordeler den lovbestemte kompensation til kommunerne i forhold til antal ældre på plejehjem og -centre.

Det sidste område uden minimumsnormeringer bliver plyndret

Som det fremgår af kortet nedenfor, så er det ofte de fattige kommuner som Morsø, Brønderslev, Assens og Guldborgssund, der skal finde store beløb på andre områder, og her har de  typisk skåret ind til benet i forvejen.

“Ve det område, som til sidste står uden en minimumsnormering, for det bliver jo plyndret,” siger borgmester Søren Steen Andersen fra Assens. Han kalder det derfor “ren galimatias at indføre minimumsnormeringer, fordi det blot flytter det samlede sparekrav i en kommune over på de få områder, hvor der ikke er mindstenormeringer eller lovkrav til ydelsen.

Han frygter samtidig, at reaktionen fra Folketinget vil være stadig flere minimumsnormeringer og lovkrav til kommunernes service.

“Det vil step for step overføre ansvaret for kommunerne til folketingspolitikerne. Men det er i sidste ende ikke deres egen interesse, for på et tidspunkt går det jo op for dem, at bevillingerne til de danske kommuner er for små til at løfte det velfærdsniveau man kræver.”

  • Sådan har vi gjort:

Danmarks Statistik offentliggør ikke data for normeringen på plejehjem og plejecentre, og derfor er bedste data de oplysninger, som kommunerne har givet til en rapport, som FOA og Ældresagen i vinter fik udarbejdet hos VIVE. (Normeringer på danske plejecentre – Et overblik baseret på en survey blandt plejecentre – 2019).

Dataene angiver alene normeringen på de forskellige vagttyper, og det er på baggrund af disse tal, at vi har udregnet det samlede personaleforbrug pr. ældre. For at få samlede tal for kommunen har vi sammenholdt VIVE-dataene med antallet af beboere på plejehjem- og centre i hele kommunen fra Danmarks Statistik.

Ved omregningerne er antaget, at en medarbejder har en effektiv arbejdstid på 1450 timer om året og i gennemsnit koster 330.000 kroner. 
For at kortlægge kommuneeffekten har vi fordelt den lovbestemte kompensation for ændrede lovkrav til kommunerne under et efter antal beboere på plejehjem- og centre, hvilket må antages at være den mest sandsynlige fordelingsnøgle.

Herefter har vi sammenholdt ekstraudgifter og – indtægter og udregnet den sandsynlige nettoeffekt.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her