Forstå på fem minutter: Sådan fungerer spillet om skatterammen

Del artiklen:
Det er alene social- og indenrigsministeriet der afgør, hvor meget kommunerne må hæve skatten, og hvor meget andre tilsvarende kan få i tilskud til skattelettelser. Derfor vil mange borgmestres øjne være rettet tæt mod ministeriet for at få overblik over indtægtssiden i kommunalbudgettet for 2021.
Det er alene social- og indenrigsministeriet der afgør, hvor meget kommunerne må hæve skatten, og hvor meget andre tilsvarende kan få i tilskud til skattelettelser. Derfor vil mange borgmestres øjne være rettet tæt mod ministeriet for at få overblik over indtægtssiden i kommunalbudgettet for 2021. - Foto: Caroline Ryberg Albæk

Der er lagt op til et speget spil om skatteændringer i kommunerne. Læs her, hvorfor en skattelettelse til borgerne i Esbjerg er afhængig af, hvor meget Gentofte sætter skatten op.

Af Peter Risager, [email protected]

Der venter borgerne i mange af landets kommuner et speget spil, når kommunerne skal fastsætte skatteprocenten for 2021. I mange tilfælde vil skæbnen for byrådets plan om at hæve eller sænke blive afgjort af kolleger i en helt anden del af landet.

Det er normalt at kommunerne ikke må hæve skatten uden at andre kommuner tilsvarende sænker den. Hvis kommunerne under ét hæver skatten, vil der ske en tilsvarende modregning i bloktilskuddet.

Modregningen vil som udgangspunkt bestå af 75 procent individuel modregning for de kommuner, der hæver skatten, og 25 procent kollektiv modregning for alle kommuner. Det vil altså sige, at en kommune skal aflevere 75 procent af det ekstra skatteprovenue fra en skattestigning direkte til statskassen.

Særlige vilkår for kommuner med tab på udligningen

I år og de næste fire år er dog særlige, fordi kommunerne har fået lov til at hæve skatten svarende til deres årligt indfasede tab på udligningsreformen. Her er der tale om de af regeringen beregnede tab med udgangspunkt i data fra 2020. Derfor kan tabene som følge af ændret demografi, socioøkonomi, udskrivningsgrundlag eller andet være væsentligt større eller mindre.

I alt har 25 kommuner fået lov til at hæve skatten svarende til deres teoretiske tab på udligningen. De kommuner er hver blevet tildelt en “skatteramme” – det vil sige en ramme for, hvor meget de må hæve skatten. Den skatteramme er fastsat efter deres årligt beregnede indfasede tab på udligningen. Den samlede skatteramme for de 25 kommuner udgør i alt 429,7 millioner i 2021.

Skulle der opstå den situation, at nogen af de 25 kommuner ikke ‘udnytter’ deres skatteramme til at hæve skatten, ender deres andel af skatterammen i den såkaldte “restramme”. Alle kommuner med tab på udligningen kan ansøge om at få del i denne restramme, og dermed få lov til at hæve skatten mere end hvad deres umiddelbart tildelt skatteramme tilskriver dem.

Det er alene Social- og Indenrigsministeriet, der tildeler restrammen. De har meldt ud, at der i tildelingen af en eventuel restramme, vil blive lagt vægt på kommuner, som “foruden de største tab i udligningsreformen har de største nettotab som følge af de ændringer, der lå bag de to overgangsordninger vedrørende uddannelsesstatistik og det aldersbestemte udgiftsbehov, som udløber i 2021”. NB-Økonomi lavede i fredags en opgørelse over, hvem der er favoritter til at få del i den eventuelle restramme:

Læs også:
Restpulje kan redde Gentofte og andre med store udligningstab

Skattenedsættelser bliver delvist finansieret

I den anden ende er der de kommuner, som ønsker at sætte indkomstskatten ned. Her gælder der to separate tilskudsordninger. Den ene omfatter kommuner, som gennemfører en nedsættelse af udskrivningsprocenten for årene 2021-2025, uden at hæve andre skatter. Her finansierer staten op til 90 procent af provenuetabet i første og andet år, 85 procent i tredje år, 80 procent i fjerde år og 75 procent i femte år. Dermed giver staten et stærkt incitament til kommunerne om at sænke skatten.

Et endnu stærkere incitament bliver givet til kommuner med en udskrivningsprocent på over 26,3 procent. Hvis de nedsætter udskrivningsprocenten uden forhøjelse af andre skatter, vil kommunen fuldt ud få finansieret det tabte skatteprovenue ned til 26,3 procent. Dette vil være et varigt tilskud.

Fælles for begge tilskudsordninger er, at tilskuddet bortfalder fuldt ud, hvis kommunen igen øger beskatningen i tilskudsperioden. Dermed har kommunerne effektivt set låst deres skat på et nyt, lavere niveau, fordi blot en minimal forhøjelse vil koste tab af hele det meget fordelagtigt tilskud.

Skattenedsættelser kræver skatteforhøjelser

Det sted i aftalen, hvor tingene bliver rigtig kompliceret er, at kommunerne under ét ikke kan modtage tilskud til skattenedsættelser, som overstiger “den efter ansøgning årligt tildelte ramme til skatteforhøjelse”. Det betyder altså, at de kommuner, som gerne vil have tilskud til at sænke skatten, er afhængige af, at andre vælger at gøre brug af skatterammen til skattestigninger. 

Selv hvis alle der kan hæver skatten, så er det dog kun et begrænset antal af kommuner, som kan få lov til at sænke skatten med tilskud, fordi tilskuddene ikke kan overstige den tildelte skatteramme til forhøjelser på 429,7 millioner. 

Skatterammen til at sænke skatten vil ifølge Social- og Indenrigsministeriet, som varetager ansøgningerne, blive prioriteret til kommuner med en høj skatteprocent. 

Det kan altså tyde på, at kommunerne med en udskrivningsprocent på over 26,3 procent står først i køen til at modtage tilskud. Det er i alt 12 kommuner. Hvis alle kommuner søger om det tilskud, der dækker det tabte provenu fuldt ud ned til 26,3 procent, er de første 270,7 millioner  kroner ifølge NB-Økonomis udregninger taget ud af tilskudsrammen. 

Dermed er der ‘kun’ 160 millioner kroner tilbage til andre kommuner, der ønsker at sætte skatten ned. Og det er betinget af, at der til skatteforhøjelser bliver søgt om det fulde beløb fra skatterammen. Men København, som står for 30 procent af skatterammen og Aarhus, som står for 15 procent er ifølge NB-Økonomis oplysninger begge meget tvivlsomme til at søge om skatterammen. 

Til gengæld har Gentofte givet udtryk for at de vil søge om en skatteramme, der langt overgår den tildelte skatteramme. Om de alene fuldt ud dækker den uudnyttede skatteramme fra København og Aarhus er dog tvivlsomt, og det er dermed ikke sikkert, at der overhovedet vil være 160 millioner i tilskud til skattenedsættelser til andre kommuner end dem, der ligger over 26,3 procent. 

Det er svært at spå om, præcis hvordan tilskuddene vil falde ud, men det er dog sikkert, at der vil være et større slagsmål om skatterammen i begge ender, og at nogle kommuner først meget sent vil kende deres indtægtsgrundlag for budgettet i 2021. 

Efter på torsdag bliver vi en hel del klogere, når ansøgningerne til skatterammen for skatteforhøjelser bliver offentliggjort. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her