Se top og bund: Her har de økonomiske grundvilkår ændret sig mest

Del artiklen:
Der er grund til glæde i Københavns Kommune. Her har man haft et kæmpe fald i det socioøkonomiske indeks, samtidig med en stigning i udskrivningsgrundlaget, som overgår landsgennemsnittet. Dermed er kommunens grundlæggende økonomiske omstændigheder blandt dem, der har udviklet sig bedst over de seneste år.
Der er grund til glæde i Københavns Kommune. Her har man haft et kæmpe fald i det socioøkonomiske indeks, samtidig med en stigning i udskrivningsgrundlaget, som overgår landsgennemsnittet. Dermed er kommunens grundlæggende økonomiske omstændigheder blandt dem, der har udviklet sig bedst over de seneste år. - Foto: Caroline Ryberg Albæk

Der er stor forskel på udviklingen i det socioøkonomiske indeks og udskrivningsgrundlaget for de enkelte kommuner. Se top og bund her.

Af Peter Risager, [email protected]

Der bliver en stadigt større forskel mellem rige og fattige kommuner på tværs af landet. Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af udviklingen i det socioøkonomiske indeks og udskrivningsgrundlaget over en periode på de seneste tre og syv år.

I toppen af listen for begge perioder er både København og Aarhus, mens også Læsø, Gentofte og Lyngby-Taarbæk er i top-10 for begge perioder. I bunden ligger Ærø, Lemvig, Guldborgsund, Vallensbæk på begge lister, med en længerevarende negativ udvikling, som er blandt de højeste i landet.

Et vigtigt forhold for tallene er, at de ikke viser, hvilke kommuner der har det bedst og dårligst i dag. Det skyldes at analysen fokuserer på udvikling i tallene, og derfor kan en kommune med et rigtig godt udgangpunkt, og som ligger i bunden af denne liste, godt være mere velstillet end en kommune med et dårligt udgangspunkt, som ligger i toppen af listen.

Et andet forbehold er, at en stor del af forskellene bliver opfanget af udligningen, hvor 93-95% af forøgelsen i udskrivningsgrundlaget samt 95% af faldet til socioøkonomiske udgiftsbehov modvirkes af mindre udligning. Derfor er tallene mere et udtryk for det økonomiske udgangspunkt end den egentlige kommuneøkonomi.

Se herunder, hvem der ligger i top og bund over udviklingen i de grundlæggende økonomiske omstændigheder for kommunerne i de to perioder.

Nederst i artiklen kan du læse, hvordan opgørelsen er udregnet.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Fra meddelelsen om tilskud og udligning har vi fundet kommunernes socioøkonomiske indeks i tabel 4.2 for henholdsvis 2013, 2017 og 2020. Vi har ikke brugt tallet for 2021-udligningen, fordi der med udligningsreformen er kommet en ny opgørelsesmetode for det socioøkonomiske indeks, som dermed ville give et databrud. For hver kommune har vi fundet den procentvise ændring i det socioøkonomiske indeks for henholdsvis 2013-2020 og 2017-2020. 

Kommunens udskrivningsgrundlag per indbygger er fundet i meddelelsen om tilskud og udligning for 2013, 2017 og 2020. Tallene er hentet fra bilag 2 i regnearket til selvbudgettering. Herefter har vi udregnet den procentvise udvikling i udskrivningsgrundlaget per indbygger fra 2013-2020 og 2017-2020. Den procentvise udvikling er for begge perioder blevet fratrukket den vægtede landsgennemsnitlige udvikling i perioden. Dermed angiver denne score afstanden i procentpoint fra den gennemsnitlige procentvise udvikling. 

Den samlede score har vi lavet ved at tage afstanden i procentpoint fra den gennemsnitlige procentvise udvikling i udskrivningsgrundlaget minus den procentvise ændring i det socioøkonomiske indeks. Dermed tæller en stigning i det socioøkonomiske indeks negativt på den samlede score, mens en stigning i udskrivningsgrundlaget over landsgennemsnittet tæller positivt. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her