Ministerier vil straffe kommuner for fejl i refusionssager

Del artiklen:
Kritik fra Statsrevisorerne får nu en række ministerier til at skærpe kravene for kommunernes refusioner.
Kritik fra Statsrevisorerne får nu en række ministerier til at skærpe kravene for kommunernes refusioner. - Foto: Katrine Emilie Andersen/Ritzau Scanpix

Nye regler betyder, at kommuner mister refusioner fra staten, hvis de har lavet bogføringsfejl, eller der mangler detaljeret dokumentation.

Af Arne Ullum, [email protected]

En række ministerier er på vej med en markant opstramning af reglerne for kontrollen med kommunernes refusioner fra staten for udgifter til eksempelvis ledige og sociale sager. Fra 2022 vil det ifølge et notat fra Rigsrevisionen i fremtiden få “refusionsmæssig betydning”, hvis kommunerne overtræder en række regler.

De nye regler omhandler tilsammen refusioner for mange milliarder kroner, og derfor vil reglerne formentligt medføre et øget fokus i de kommunale administrationer på dokumentation og korrekt bogføring. Samtidig vil kravene til revisorernes kontrol også stige.

Notatet nævner konkret, at følgende forsyndelser skal have “refusionsmæssige konsekvenser” fra 2022:

  • Hvis kommunen ikke kan fremskaffe dokumentation for korrekt målgruppevurdering, sats eller indsat (for ledige red.) 
  • Hvis kommunen ikke kan dokumentere, at en udgift er personhenførbar, eller hvis der er fejl i konto, beløb eller indplacering på refusionstrappen.

Baggrunden for de skrappe tiltag er, at Statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen i 2018 kaldte det “utilfredsstillende, at ministerierne ikke førte et tilsyn, der sikrede, at ministeriernes del af statsregnskabet på refusionsområdet var korrekt.”

Samtidig fandt Statsrevisorerne det utilfredsstillende, at der var så højt et fejlniveau i den kommunale sagsbehandling, at kommunerne i flere tilfælde hjemtog refusion uden at være berettigede til det.

Nyt IT-system og og nye revisionskrav

I et forsøg på at stoppe fejlene vil ministerierne kræve øget revision af kommunernes regnskaber gennem “en række kontrolpunkter (spørgsmål, som revisor skal besvare) på hovedkontoniveau. Punkterne opstilles på baggrund af risiko og væsentlighed og derfor ikke nødvendigvis for alle ordninger hvert år.”

Samtidig skal revisor ifølge notatet løbende indberette fejl i et nyt digitalt system. Det skal sikre, at kommunerne løbende kan gå i dialog med revisor om risici og fejl.

De nye tiltag kommer blot to måneder efter, at regeringen i kommuneaftalen for 2021 krævede, at kommunerne skal spare på brugen af konsulenter – hvilket også vil sige revisorer.

Samtidig vil Beskæftigelsesministeriet sætte enkelte kommuner under skærpet tilsyn, hvis de præsterer dårligere end andre kommuner på en række områder.

Skrotter nuværende afregningsmodel

Ministerierne vil samtidig skrotte den nuværende afregningsmodel med forskudsudbetalinger og endelig afregning i juli efter regnskabsåret. Den vil blive erstattet af månedsvise afregninger.

Alle de nye tiltag indføres gradvist frem mod 2022. Allerede i tredje kvartal i år deltager fire kommuner i et pilotprojekt, og så implementeres modellen gradvist i 2021, så alle kommuner er omfatttet af det nye system og de nye regler fra 2022.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her