Flere yderkommuner oplever stigende velstand efter aktiv indsats

Del artiklen:

En række yderkommuner har formået at vende den negative udvikling, og har de seneste tre år forbedret deres økonomiske grundvilkår. Se udviklingen i alle kommuners økonomiske vilkår her.

Af Peter Risager, [email protected]

Over de seneste tre år er der flere yder- og mellemkommuner, som oplever stigende velstand. Store dele af Fyn har formået at vende den udvikling, at velstanden går fra land til by, mens også Vejen og Aabenraa i det sydjyske og Vordingborg på Sydsjælland har fået bedre økonomiske grundvilkår.

Det viser en analyse, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af ændringerne i kommunernes udskrivningsgrundlag og det socioøkonomiske indeks.

Dermed er der altså konkret belæg for, at yderkommunerne med en aktiv indsats på beskæftigelses- social eller udviklingsområdet selv kan være med til selv at afgøre deres økonomiske skæbne.

Langeland Kommune er blandt yderkommunerne, der har formået at vende den negative udvikling til en positiv. Borgmester Tonni Hansen (SF) siger til NB-Økonomi, at det blandt andet skyldes en målrettet indsats for at tiltrække ressourcestærke børnefamilier:

“Vi gør absolut en indsats for at tiltrække bestemte typer af borgere. Med Danmarks (sandsynligvis) bedste normeringer i daginstitutionerne og kun to lukkedage om året (jul og nytår), satses der bevidst på børnefamilier,” siger han.

Også i Aabenraa Kommune har man ifølge borgmester Thomas Andresen (V) gjort en aktiv indsats for at vende udviklingen:

“Vi har en klar oplevelse af, at vores indsatser på beskæftigelsesområdet, blandt andet for at få aktivitetsparate borgere væk fra kontanthjælp, har haft en særlig betydning. Helt konkret har vi siden 2015 halveret antallet af kontanthjælpsmodtagere,” siger han.

Læs seks borgmestres forklaring på deres positive udvikling i en yderkommune i artiklen her.

I kortet her kan du se, hvordan kommunernes økonomiske omstændigheder har udviklet sig siden 2017.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Selvom nogen kommuner har formået at vende udviklingen, er det overordnede billede fra analysen, at de grundlæggende økonomiske omstændigheder for kommunerne bliver stadigt mere ulige på tværs af landet.

Dermed er de økonomiske omstændigheder blevet bedre i København og kommunerne nord for København, mens der også i Østjylland og på tværs af det produktionsrige Midtjylland er sket en generel forbedring af de økonomiske vilkår. Imens har store dele af Nordjylland og Syd- og Vestsjælland haft en negativ udvikling.

Velstanden er strømmet mod byerne siden 2013

Går man længere tilbage, er den tendens endnu mere tydelig. Fra 2013 til 2020 er der stort set ingen yderkommuner, som har en positiv udvikling.
Se i kortet her, hvordan kommunernes økonomiske omstændigheder har udviklet sig siden 2013.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Analysen er foretaget ved at se på kommunernes udvikling i det socioøkonomiske indeks og udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag. De to parametre er valgt, fordi den ene fortæller noget om kommunernes overordnede indtægter, mens den anden kigger på kommunernes overordnede udgifter.

Se, præcis hvordan den samlede score er udregnet nederst i artiklen under “Sådan har vi gjort”.

Det er vigtigt at bemærke, at kun 5-7 % af den udregnede effekt rent faktisk træder igennem, fordi der i både udskrivningsgrundlag og socioøkonomisk udgiftsbehov vil være en udligning på 93-95 % på alt, der ligger over eller under landgennemsnittet. Dermed siger analysen kun i begrænset omfang noget om, hvor mange penge kommunen rent faktisk har til at yde service til borgerne.

Til gengæld siger udregningen noget om de grundlæggende økonomiske omstændigheder, og hvor store sociale problemer kommunerne har. Samtidig kan man fra udskrivningsgrundlaget udlede, hvor stor vækst og jobskabelse, der er i de forskellige kommuner.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Fra meddelelsen om tilskud og udligning har vi fundet kommunernes socioøkonomiske indeks i tabel 4.2 for henholdsvis 2013, 2017 og 2020. Vi har ikke brugt tallet for 2021-udligningen, fordi der med udligningsreformen er kommet en ny opgørelsesmetode for det socioøkonomiske indeks, som dermed ville give et databrud. For hver kommune har vi fundet den procentvise ændring i det socioøkonomiske indeks for henholdsvis 2013-2020 og 2017-2020. 

Kommunens udskrivningsgrundlag per indbygger er fundet i meddelelsen om tilskud og udligning for 2013, 2017 og 2020. Tallene er hentet fra bilag 2 i regnearket til selvbudgettering. Herefter har vi udregnet den procentvise udvikling i udskrivningsgrundlaget per indbygger fra 2013-2020 og 2017-2020. Den procentvise udvikling er for begge perioder blevet fratrukket den vægtede landsgennemsnitlige udvikling i perioden. Dermed angiver denne score afstanden i procentpoint fra den gennemsnitlige procentvise udvikling. 

Den samlede score har vi lavet ved at tage afstanden i procentpoint fra den gennemsnitlige procentvise udvikling i udskrivningsgrundlaget minus den procentvise ændring i det socioøkonomiske indeks. Dermed tæller en stigning i det socioøkonomiske indeks negativt på den samlede score, mens en stigning i udskrivningsgrundlaget over landsgennemsnittet tæller positivt. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her