Kommentar: 54 kommuner kan ikke være særligt vanskeligt stillede

Del artiklen:
Lollands stærke S-borgmester Holger Schou Rasmussen har været påfaldende tavs på trods af kommunens økonomiske problemer. Det kunne tyde på, at Lolland er en af fire-fem kommuner, der er i spil til at få en stor del af pengene fra paragraf 16 pulje som led i langsigtede udviklingsaftaler.
Lollands stærke S-borgmester Holger Schou Rasmussen har været påfaldende tavs på trods af kommunens økonomiske problemer. Det kunne tyde på, at Lolland er en af fire-fem kommuner, der er i spil til at få en stor del af pengene fra paragraf 16 pulje som led i langsigtede udviklingsaftaler. - Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kommunerne risikerer at miste deres troværdighed, når 54 kommuner mener, at de er særligt vanskeligt stillede. Stor del af pulje gives muligvis til en håndfuld kommuner i form af udviklingsaftaler.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er en ommer for kommune-Danmark, at mere end halvdelen af landets kommuner har ansøgt om penge fra en pulje for “særligt vanskeligt stillede kommuner”.

Baggrunden for den rå kommentar er, at et bredt politisk flertal i foråret besluttede at give landets fattigste kommuner et samlet løft i indtægterne på mellem halvanden og to milliarder kroner. De mange penge har kun reduceret antallet af ansøgere til puljen for “særligt vanskeligt stillede kommuner” med otte.

Rent objektivt set, kan de mange ansøgninger enten betyde, at udligningsreformens omfordeling af penge er helt utilstrækkelig, eller også kan det tolkes, som at kommunernes klagesang er uendelig.

Det brede flertal af partier bag udligningsreformen vil formentligt hælde til den sidste mulighed, og det er skidt for kommunernes troværdighed. Hvis der på Christiansborg breder sig en opfattelse af, at kommunerne klager uanset hvad, så kan det skade det samlede kommunefællesskab, når der opstår et reelt problem.

Når man læser bunken af ansøgninger, så kan det være svært at afgøre, hvad der er en tanketorsk ved uformningen af ansøgningerne, og hvad der reelt er udtryk for en manglende forståelse af, at puljen for “særligt udsatte kommuner” rent logisk kun kan omfatte de måske 15-20 vanskeligst stillede af kommunerne.

Nogle af argumenterne i ansøgningerne bliver ufrivilligt morsomme, når landet 47. højeste likviditet eksempelvis bliver omskrevet til den 52. laveste.

Ministeren går muligvis efter langtidsaftaler med få fattige kommuner

Ifølge NB-Økonomis kilder blev det under udligningsforhandlingerne drøftet, om man skulle ændre fokus i paragraf 16 puljen mere i retning af flerårige udviklingsaftaler med en række af de kommuner, som har reelle problemer. 

I og med at puljen tildeles efter ansøgning, valgte partierne bag udligningsreformen ikke at drage nogen endelige konklusion, men ifølge NB-Økonomis oplysninger har ministeriet arbejdet videre med tanken.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) har et klart politisk ønske om at prioritere de fattigste kommuner med det dårligste sociale sikkerhedsnet, og derfor er det et godt bud, at en meget betydelig del af puljen bruges på fire-fem langsigtede udviklingsaftaler med kommuner, som på grund af særlige forhold ikke fik fuld dækning i udligningsreformen. 

Det kan være svært at sætte navn på de kommuner, men Lolland er nævnt som et eksempel på en kommune, der på grund af social eksport fra hovedstaden har så store og særegne problemer, at den kan håbe på en længere aftale. 

I den sammenhæng er det også værd at bemærke, at kommunens stærke S-borgmester Holger Schou Rasmussen har været påfaldende tavs i en længere periode. Det kunne pege på, at der foregår seriøse drøftelser med ministertiet om kommunens problemer.

Det spændende spørgsmål kan blive, hvilke andre kommuner, som kan komme i betragtning til langsigtede udviklingsaftaler.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her