Barnebarn til 90-årige Else: Der skal handling bag ministers møde

Del artiklen:
Else på tur med sit barn og barnebarn Charlotte Ahm, som er Elses værge.
Fotograf: TV 2/

Charlotte Ahm er glad for, at sundhedsministeren nu går ind i sagen om omsorgssvigt i ældreplejen, men der skal handling bag.

Af NB Medier, [email protected]

 Tophistorien er skrevet og udgivet af TV2 ØSTJYLLAND. Ritzau må ikke krediteres.

 INFO: Anvendelse forudsætter accept af vilkårene i bunden.

 **** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****

 I Aarhus er Charlotte Ahm glad for, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) nu er gået ind i sagen, om den massive omsorgssvigt hendes farmor har oplevet.
– Det er dejligt, at han tager kampen op nu, siger Charlotte Ahm til Tv2 Østjylland.
Magnus Heunicke har indkaldt Ældre Sagen, FOA og KL til et topmøde, hvor ældreplejen skal sættes under lup.
– Svigt og forsømmelser i så voldsom grad hverken kan eller skal vi acceptere, skriver han i et opslag på Facebook.
TV2 har et forbud mod at vise de skjulte optagelser, der viser omsorgssvigt i ældreplejen og på plejehjemmet Kongsgården i Aarhus. Mandag valgte Ekstra Bladet at trodse forbuddet og offentliggøre klip fra dokumentaren.
Her kan man blandt andet se Charlotte Ahms farmor Else blive pakket ind i tæpper og kørt til en halloween-fest, selvom hun har afføring og tis i en ble. Først to timer senere kommer hun tilbage og bliver skiftet og gjort rent.
I Aarhus håber Charlotte Ahm, at der nu vil ske ændringer på plejeområdet for de ældre.
– Der skal ske ændringer på området. Ældre mennesker er blevet syltet i mange år, og det er på tide, at vi giver noget tilbage til dem, fortæller hun til Tv2 Østjylland.
Hun er glad for, at ministeren har valgt at gå ind i sagen – men der skal ikke kun komme tom snak ud af det.
– Jeg venter i spænding og ser, hvad der sker. Men hvis ikke der er handlinger bag, så kan det være lige meget, siger Charlotte Ahm.
Ifølge hende skal der et større tilsyn til i ældreplejen, og der skal lyttes, hvis ansatte siger fra – så andre ikke oplever det, hendes farmor har været udsat for.
– Jeg håber, der bliver sat nogle nye regler i værk omkring plejehjemmene, så man får sorteret de dårlige fra, og lader alle de gode medarbejdere blive, siger Charlotte Ahm og fortsætter.
Respekten for de ældre skal tilbage, mener hun.
– Jeg håber, vi får givet vores ældre en bedre omsorg og værdighed, og de bliver respekteret som de mennesker, de er. Og de får sat handleplaner i værk, som går ind og forbedrer vores ældrepleje generelt, siger Charlotte Ahm.
Hendes farmor Else er i dag på et andet plejehjem.
– Hun har fået det bedre. Hun er mere smilende, glad og udadvendt igen. Hun er på vej i den rigtige retning, fortæller Charlotte Ahm til Tv2 Østjylland.
Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S), har ikke ønsket at udtale sig om sagen. 
Torsdag eftermiddag er beboere, pårørende og personale inviteret til informationsmøde på Lokalcenter Viby af lederne på det omstridte plejehjem, Kongsgården, i Aarhus.

 https://www.tv2ostjylland.dk/aarhus/barnebarn-til-90-aarige-else-der-skal-handling-bag-ministers-moede

 Redaktionel kontakt:

 Stinne Lageri Damborg

 tlf.: +4561273033

 e-mail: [email protected]

 **** DENNE ARTIKEL OG BILLEDMATERIALE ER VIDEREFORMIDLET AF RITZAUS BUREAU PÅ VEGNE AF TV2 ØSTJYLLAND ****

 Betingelser for brug af materiale fra Ritzaus Tophistorietjeneste:

 – Forkortelser kan foretages i overensstemmelse med god citatskik.

 – En artikel må forkortes, men ikke tilføjes stramninger eller udtryk, som afsenderen ikke kan stå inde for.

 – Det skal tydeligt fremgå, hvilket medie artiklen kommer fra. Ansvaret herfor ligger hos mediet, der videreudnytter indholdet – også hvor afsenderen måtte have glemt at inkludere kildehenvisning ved udsendelse.

 – Ritzau må ikke krediteres for artiklen eller angives som kilde.

 – Materialet må ikke videreudnyttes kommercielt andet end i egne udgivelser.

 – Hvis afsenderen har indsat link i artiklen, opfordres der til altid at publicere dette ved videreudnyttelse.

 VIGTIGT VEDR. BRUG AF BILLEDE:

 – Hvis der er tilknyttet billedmateriale til artiklen må dette anvendes i forbindelse med publicering.

 – Rettigheden til anvendelse af billedet er dog udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende tophistorie, og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge.

 – Anvendelse skal altid ske med angivelse af den oplyste billedbyline (fotograf og medie)

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her