På spil igen: Kriteriet om faldende folketal giver tab på 270 millioner kroner

Del artiklen:

Kriteriet om faldende folketal er blevet omlagt med den nye udligningsreform. Selvom det skulle give et mere stabilt system, flytter den nye data for 2021 mange millioner for de påvirkede kommuner.

Af Peter Risager, [email protected]

Bornholm, Lolland og Faaborg-Midtfyn Kommune taber hver over 20 millioner kroner med den nye udligning på kriteriet om faldende folketal, hvis man sammenligner med den udligning, som regeringen meldte ud i udligningsreformen på baggrund af data for 2020.

Formålet med omlægningen i den nye udligningsreform var at gøre kriteriet mere stabilt. Men de nye data for 2021 betyder trods omlægningen, at der flyttes 270 millioner kroner mellem kommunerne primært yderkommunerne alene på grund af udviklingen i folketallene.

Mens nogle kommuner taber store millionbeløb, vinder Norddjurs, Kalundborg, Varde og Vesthimmerland hver over 10 millioner kroner.

Se i kortet her, hvor mange penge det flytter for de kommuner, som er påvirket af nedgangen i befolkningstallet. Kommuner markeret med rødt får mindre end de ville gøre på 2020-data, mens kommuner markeret med blåt får mere.

 Artiklen fortsætter under kortet.

Ny opgørelse med udligningsreformen

Det nye udligningssystem har ændret på kriteriet om faldende folketal på adskillige parametre. Først og fremmest er kriteriet flyttet fra de socioøkonomiske udgiftsbehov til de aldersbestemte udgiftsbehov. Dernæst er opgørelsen ændret, så kriterieværdien nu ifølge meddelelsen om tilskud og udligning opgøres med følgende metode:

“Nedgangen i befolkningstallet opgøres i hvert af de tre år for kommuner med en samlet nedgang i befolkningstallet over de seneste 5 år, som summen af de årlige nedgange over den 5-årige periode. De tre år svarer til tilskudsåret 2021 samt de to de to foregående år. Nedgangen i befolkningstallet for tilskudsåret 2021 opgøres på baggrund af befolkningstallet i perioden 2015-2020, samt perioderne 2014-2019 og 2013-2018 i beregningen i befolkningstilbagegangen i de to foregående år.”

Det betyder på almindelig dansk, at man i 2021 tager gennemsnittet af summen for befolkningsnedgangen fra 2013-2018, 2014-2019, 2015-2020 for at få hver kommune kriterieværdi. Derfor er det primært data for 2013 og 2020 som afgør, hvordan kommunerne bevæger sig fra 2020 til 2021.

Eksempelvis havde Bornholm en stor nedgang i befolkningen fra 2012 til 2013, men blot en lille nedgang i befolkningen fra 2019 til 2020. Dermed flytter de to yderpunkter i alt 39,6 millioner i kommunens udligning.

Ingen er ude, men to nye er inde

I forhold til dataene for 2020 er der ingen kommuner, der i 2021 falder ud af kriteriet. Til gengæld træder to nye kommuner ind, nemlig Varde og Kalundborg. De to kommuner får henholdvis 15,3 og 16,9 millioner udligningskroner fra det kriterie.

Udsvingene er mindre end tidligere set, hvor enkelte kommuner kunne tabe eller vinde 50 millioner kroner om året. Og det var netop formålet med ændringen.

“Kriteriet vedr. befolkningstilbagegang i landsudligningen flyttes til det demografiske udgiftsbehov, der lægges et loft over kriteriets ”enhedsbeløb” på 100.000 kr., og kriteriet opgøres som et gennemsnit over 3 år mhp. at imødegå store udsving i tilskud og udligning for kommuner med befolkningstilbagegang.”

NB-Økonomi gennemgik i februar måned effekterne af forandringerne frem mod 2021, som ramte kriterieværdierne meget præcist. Dengang gennemgik vi hvad det betød for udgiftsbehovet, hvor vi nu kigger på udligningseffekten. Det er derfor tallene i vores analyse dengang var lidt højere end de endelige tal, vi præsenterer i dag.

I den artikel kan du også læse mere om, hvordan kriteriet opgøres med den nye udligningsreform, og hvordan det adskiller sig fra den tidligere opgørelsesmetode.

Læs også:
12 kommuner taber tocifret millonbeløb på faldende folketal i 2021

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her