Se dokumentationen: Centralt grundlag for udligningsreform ændret efter politiske forhandlinger

Del artiklen:
Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i dag meddelelsen om tilskud og udligning for kommunerne i 2021. Det er første gang de nye socioøkonomiske kriterier fra forårets udligningsreform tages i brug.
Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde i dag meddelelsen om tilskud og udligning for kommunerne i 2021. Det er første gang de nye socioøkonomiske kriterier fra forårets udligningsreform tages i brug. - Foto: Caroline Ryberg Albæk

Social- og Indenrigsministeriet ændrede en helt central forudsætning i udligningssystemet fra den 14. februar til den 1. juli. Det ændrer effekten af udligningsreformen dramatisk.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er fortsat fuldstændigt uklart, hvordan en central forudsætning for udregningen af den kommunale udligning har ændret sig så markant siden de politiske forhandlinger om udligningsreformen, at effekten af reformen reelt bliver en helt anden, end det blev oplyst under forhandlingerne.

Læs også:
Ny udregning ændrer resultatet af reform dramatisk

Den manglende forklaring på de dramatiske administrative ændringer af reformen skærper den politiske konflikt om sagen, som kan skabe nyt kaos om den kommunale udligning mindre end en uge efter, at Folketinget vedtog den største reform af systemet siden strukturreformen i 2007.

NB-Økonomi har spurgt Social- og Indenrigsministeriet, talt med eksperter, gennemgået såvel bekendtgørelsen om kommunal udligning og de kommunale budgetter, og der er ingen af delene, som umiddelbart giver nogen logisk forklaring på de store ændringer.

Derfor er de aldersbestemte udgiftsbehov afgørende for effekt af reform:

De aldersbetemte udgiftsbehov er helt afgørende for den kommunale udligning, fordi de reelt afgør fordelingen af 67 procent af samtlige tilskud og udligning mellem kommunerne.

Systemet fungerer på den måde, at Social- og Indenrigsministeriet for hver eneste kommune udregner, hvor store udgifter en gennemsnitskommune med et gennemsnitligt serviceniveau burde have til sine borgere. 67 procent af den udregning styres af aldersfordelingen af kommunens borgere, mens resten styres af den socioøkonomiske sammensætning af kommunens borgere.

I praksis sker det ved, at Social- og Indenrigsministeriet tager de kommunale budgetter (aktuelt for 2020) og fordeler alle udgifterne ud på hver enkelt aldersgruppe. Herefter finder man et udgiftbehov pr. borger i de enkelte aldersgrupper – det såkaldte aldersbestemte udgiftsbehov.

Når der som i år pludseligt sker meget store forskydninger mellem de enkelte aldersgrupper, så flytter det meget store beløb mellem mange af kommunerne. Lolland Kommune har angiveligt mistet 40 millioner kroner, uden at forhandlerne bag udligningsreformen har taget stilling til det.

Logikken er helt enkelt, at når eksempelvis som i år, at udgiftsbehovet for skolebørn stiger kraftigt, og udgiftsbehovet for de plejekrævende ældre falder tilsvarende, så vil en typisk bykommune med mange børn og få gamle få en markant større udligning, mens udkantskommuner med relativt få børn og mange gamle taber store beløb.

Her er nøgledatoerne:

NB-Økonomi har forsøgt at kortlægge forløbet omkring ændringen af de aldersbestemte udgiftsbehov.

I og med at hele udregningen af de aldersbestemte udgiftsbehov sker bag lukkede døre i ministeriet, så er offentlighedens kendskab til de præcise beregninger meget lille.

14. februar sender social- og Indenrigsminister Astrid Krag (S) et svar til de politiske partier, hvoraf man kan udlede de aldersbestemte udgiftsbehov, som effekten af reformen er beregnet ud fra. Denne udregning er ifølge flere kilder med indsigt i processen beregnet på baggrund af 2019-budgetterne, men er korrigeret for de ændringer, som der var lagt op til i udligningssystemet (primært indarbejdelse af beskæftigelsestilskuddet i den generelle udligning).

14. februar – altså samme dag som forhandlerne modtager svaret fra ministeriet – offentliggør Danmarks Statistik de endelige kommunale budgetter for 2020, og dermed har ministeriet haft mulighed for at begynde at beregne de aldersbestemte udgiftsbehov for 2021. I og med at der stadig blev forhandlet, er det uklart, hvorfor ministeriets embedsmænd rent faktisk begyndte at beregne udgiftsbehovet.

5. maj afholder regeringen pressemøde, hvor forligspartierne præsenterer udligningsreformen og effekten for de enkelte kommuner. Her er der ingen oplysninger om, at tallene vil ændre sig dramatisk på grund af den nye beregning af de aldersbestemte udgiftsbehov.

30 juni udsender Social- og Indenrigsministeriet principperne for udregningen af de aldersbestemte udgiftsbehov i form af ‘Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2021´.

NB-Økonomi har sammenlignet bekendtgørelsen fra 2019 og den aktuelle for 2020, og umiddelbart er der kun tale om mindre ændringer i nogle få procentsatser, som ikke umiddelbart kan forklare de store ændringer i de aldersbestemte udgiftsbehov.

1. juli udsender Social- og Indenrigsministeriet meddelelse om tilskud og udligning til kommunerne, hvor der pludseligt er sket store administrative ændringer af de aldersbestemte udgiftsbehov.

NB-Økonomi har i går, onsdag, spurgt ministeriet om den faglige begrundelse for de store ændringer, men har endnu ikke fået noget svar, idet ministeriet fortsat undersøger sagen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her