Her er effekten af de mystiske ændringer for alle kommuner

Del artiklen:

Udligningseksperterne hos Dataproces har beregnet effekterne af ministeriets tilsyneladende uforklarlige ændring i de aldersbestemte enhedsværdier. Se tallene for din kommune her.

Af Peter Risager, [email protected]

NOTE: Efter NB-Økonomis afdækning af de mystiske ændringer af de aldersbestemte udgiftsbehov i meddelelsen om tilskud og udligning, har Social- og Indenrigsministeriet trukket tilskudsudmeldingen tilbage. Derfor er oplysningerne i denne artikel forældet.

Da NB-Økonomi onsdag aften kunne afsløre, at der med den nye meddelelse om tilskud og udligning for 2021 var ændret voldsomt i effekterne af udligningsreformen, skabte det politisk røre.

Ændringerne giver nemlig nogle dramatiske effekter for mange kommuner, som gør, at den netop vedtagne udligningsreform har nogle helt andre effekter end dem, man blev informeret om i forhandlingslokalet og under lovbehandlingen.

Læs også:
Ny udregning ændrer resultatet af udligningsreformen dramatisk

Nu har udligningseksperterne hos Dataproces regnet på, hvad ændringerne betyder for alle landets kommuner.

Og det er ikke småpenge, der er tale om. Den helt store vinder af ændringerne er Københavns Kommune, som i alt får en positiv udligningseffekt på 244,4 millioner kroner. I den anden ende af skalaen ligger Guldborgsund, som taber 41,8 millioner kroner på ændringerne.

I alt flytter ændringerne 729 millioner kroner fra yderkommunerne til især bykommunerne, som har mange børn og unge. Dermed har ændringen af enhedsværdierne nærmest den præcis modsatte effekt end den, udligningsreformen skulle have – nemlig at flytte penge fra by til land.

Se her, hvad ændringerne betyder for din kommune, og læs meget mere om emnet i andre artikler på NB-Økonomi.

Opdateret klokken 14:18: Grundet en teknisk fejl, viste artiklen i en kort periode et kort, som viste data fra både BDO og Dataproces. Det kort var tiltænkt en anden artikel. Artiklen viser nu igen det rigtige, oprindelige kort. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her