Se her, hvordan de sociale udfordringer ifølge regeringen har udviklet sig

Del artiklen:

Det nye socioøkonomiske indeks afslører, at der er stor forskel på, hvordan de sociale problemer udvikler sig mellem kommunerne. Se i kortet i artiklen, hvor de har ændret sig mest.

Af Peter Risager, [email protected]

Der er store forandringer i kommunernes socioøkonomiske indeks i forhold til de udregninger som var en del af den nye udligningsreform.  Ændringen skyldes alene at kommunernes sociale udfordringer har ændret sig.

Meddelelsen om tilskud og udligning, som Social- og Indenrigsministeriet offentliggjorde tidligere i dag, viser ikke kun effekten af den nye udligningsreform, men indeholder også data for, hvordan kommunernes teoretiske udgiftsbehov ændrer sig.

Dataene for det socioøkonomiske område er baseret på 18 forskellige kriterier, som ligger fast for alle kommuner. De udgør tilsammen det socioøkonomiske indeks. Da regeringen med den nye udligningsreform meldte ud, hvordan det socioøkonomiske indeks ville ændre sig, var det baseret på data fra sidste års meddelelse om tilskud og udligning.

Derfor viser forskellen fra regeringens udmeldte socioøkonomiske indeks og det faktiske socioøkonomiske indeks alene, hvordan kommunernes sociale udfordringer har ændret sig siden sidste år.

Se i kortet her, hvordan det socioøkonomiske indeks har ændret sig for din kommune. Artiklen fortsætter under kortet.

Ingen grund til at glæde sig over stigende indeks

Fordi de socioøkonomiske kriterier netop siger noget om kommunernes vanskeligheder på det sociale område, er det dårligt nyt for kommunerne, hvis indekset er steget.

Selvfølgelig betyder et stigende indeks, at man får flere udligningskroner, men problemet for kommunerne er, at den såkaldte udligningsgrad er 93 procent, hvilket betyder, at man kun får dækket 93 procent af de teoretiske udgifter til de forskellige områder.

Derfor kan det blive dyrt for kommunerne, hvis deres socioøkonomiske indeks er steget meget siden sidste år – selvom enhedsværdierne for de socioøkonomiske kriterier er steget mærkbart.

Læs også:
Se enhedsværdien per kriterieit for hvert af de socioøkonomiske kriterier

Indekset angiver nemlig ikke antallet af forskellige kriteriehits isoleret set, men derimod kommunens andel af de samlede sociale udfordringer. Og derfor vil det ifølge logikken bag udligningssystemet  ikke være en fordel et stigende socioøkonomiske indeks – selvom det i første omgang giver flere udligningskroner. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her