Kulegravning af det specialiserede socialområde kommer først i 2021

Del artiklen:
"I regeringen vil vi tage grundlæggende fat om problemerne på socialområdet frem for at lappe huller med midlertidige puljer og projekter," udtaler social- og indenrigsminister Astrid Krag (S). - Foto: Axel Schütt/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Udvalg skal gennemanalysere kritik af, at kommunerne ikke vælger de bedste løsninger til handicappede og udsatte børn.

Af Arne Ullum, [email protected]

Bag den uskyldige overskrift “Kommissorium for en evaluering af det specialiserede socialområde”, som regeringen offentliggjorde i dag, gemmer der sig et potentielt opgør mellem regeringen og kommunerne om håndteringen af det specialiserede socialområde.

Grundlæggende handler det om, hvorvidt kommunernes ret til at bestemme over området skal indskrænkes. Ingen siger det direkte, men en tekstanalyse af kommissoriet og ministerens pressemeddelelse efterlader ikke megen tvivl om, at regeringens tillid til kommunernes håndtering af området kan ligge på et ret lille sted.

”Der har siden kommunalreformen været udbredt bekymring for en afspecialisering på socialområdet. Det er en bekymring, som vi tager alvorligt. I regeringen vil vi tage grundlæggende fat om problemerne på socialområdet frem for at lappe huller med midlertidige puljer og projekter, som tidligere har kendetegnet socialpolitikken.”

“Vi har en klar ambition om at finde en model for en specialeplanlægning, og i dag tager vi de første skridt,” skriver social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) i sin pressemeddelelse.

Fokus på kritik af kommunerne

Selve kommissoriet lægger heller ikke skjul på, at der er fokus på kritikken af kommunerne:

“Baggrunden for ovenstående er bl.a., at bruger- og interesseorganisationer siden kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog det samlede ansvar for tilbud på det specialiserede socialområde, har udtrykt bekymring for, at der er sket en afspecialisering af socialområdet, at vigtig viden er gået tabt, og at højt specialiserede tilbud er forsvundet.”

Herefter oplister kommissoriet en række af de tiltag, som har været iværksat siden kommunalreformen herunder rammeaftaler og specialrådgivningsfunktionen VISO. Men det er ifølge kommissoriet usikkert, om det har haft den fornødne effekt.

“De iværksatte initiativer har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at dæmpe bekymringen for afspecialisering, ligesom det ikke er muligt at be- eller afkræfte, om der er sket en afspecialisering,” hedder det.

Økonomispørgsmål fylder ikke meget

Mens kritikken af kommunerne har en fremtrædende plads, så gælder det ikke spørgsmålet om, kommunerne har haft de nødvendige økonomiske rammer for at leve op til regeringen krav om, at “der skal være de rette specialiserede tilbud, anbringelsessteder og indsatser af høj kvalitet, der svarer til borgernes behov, så udsatte børn, unge og voksne med handicap eller andre særlige behov får de bedste muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser.”

Kommissoriet skriver blot, at udvalget skal undersøge “baggrunden for aktivitetsudviklingen på socialområdet, som udfordrer kommunerne, herunder sammenhængen mellem udgifter og sammensætningen af borgere og indsatser på kommunalt niveau for at belyse, hvad der driver kommunernes udgifter på det specialiserede voksenområde.”

Mens kommissoriet har en relativ vag formulering om, at “i det omfang initiativerne medfører merudgifter skal disse i størst muligt omfang søges finansieret gennem modgående forslag inden for området,” så er KL mere direkte i sine krav.

”Når flere borgere får behov for hjælp, er økonomien nødt til at følge med. Alternativet er, at vi – som nu – skal give flere borgere mere hjælp for de samme penge. Det er ikke en langtidsholdbar løsning. Samtidig skal det sikres, at nye løsningsmodeller for specialisering og kvalitet ikke kommer til at udhule indsatsen for de mange borgere, der har brug for sociale indsatser,” siger Thomas Adelskov, formand for KL’s Socialudvalg.

Mens den tidligere VLAK-regering i kommuneaftalen for 2019 var indstillet på at drøfte nye værktøjer til kommunerne for at sikre en bedre udgiftsstyring, så har den nuværende social- og indenrigsminister Astrid Krag haft et fokus på forebyggelse og udvikling som et redskab til at styre udgifterne.

Læs også:
Kulegravning af det specialiserede socialområde kommer først i 2021

Skal se på udligning

Det har vakt undren, at regeringen samtidig med dens bekymring for afspecialisering har øget kommunernes økonomiske incitament til at tage borgere ud af specialiserede tilbud og andre kommuner og placere dem på tilbud indenfor kommunegrænsen.

Det er en konsekvens af, at regeringen i den nye reform af det kommunale udligningssystem har ændret reglerne, så en kommune nu mister al udligning og tilskud til borgere, som placeres på en institution i en anden kommune.

“Som en del af evalueringen af det specialiserede socialområde undersøges betydningen af de samlede økonomiske incitamenter for kommunernes prioriteringer, herunder betydningen af udligning. Dette har blandt andet sammenhæng til den ændring, der foretages med udligningsreformen, hvor anvendelsen af det såkaldte betalingskommunefolketal udfases helt. Anvendelsen af bopælskommunefolketallet generelt i udligningssystemet har både før og efter reformen kunnet påvirke en kommunes omkostninger ved valg af tilbud i en anden kommune og de samlede økonomiske incitamenter skal derfor belyses,” hedder det.

Handicaporganisationer roser kommissorium

Mens KL i bedste fald er høfligt positive overfor kommissoriet, så er begejstringen mere klar hos handicaporganisationerne.
 ”Regeringen har fremlagt en god og ambitiøs plan. I årevis har mennesker med handicap oplevet, at det er svært eller umuligt at få den hjælp, de har brug for. Det kommende arbejde er startskuddet til at få rettet op på store forskelle på hjælpen fra kommune til kommune samt ekspertisen på området, der hen over årene er blevet udvandet,” siger formanden for Danske Handicaporganisationer (DH), Thorkild Olesen.