Nye forhandlinger om effekt af udligningsreform i efteråret

Del artiklen:

Allerede til efteråret skal partierne bag udligningsreform drøfte mulige tiltag for at modvirke negativ effekt af den udligningsreform, som Folketinget andenbehandler i dag.

Af Arne Ullum, [email protected]

Partierne bag udligningsreformen reagerer nu på frygten for at afskaffelsen af det såkaldt betalingskommunefolketal vil få kommunerne til at vælge dårligere tilbud til handicappede og psykisk syge borgere.

“Partierne er meget opmærksomme på den bekymring, der har været rejst, om afskaffelsen af betalingskommunefolketallet og betydningen heraf for kommunernes økonomiske incitament til altid at vælge det rigtige tilbud til borgerne også hvis det rigtige tilbud ligger uden for kommunegrænsen,” hedder det i betænkningen.

Læs også:
Udligningsreform gør det dyrere at anbringe handicappede udenfor kommunen

Dermed øges presset mod beslutningen i udligningsreformen om at fjerne det såkaldte betalingskommunefolketal, der viser hvor mange borgere, som en kommune har forpligtelsen til at betale for i relation til eksempelvis sociale indsatser og anbringelse på en institution.

Betalingskommunefolketallet blev indført i 1984 for at kommunerne ikke skulle have en økonomisk gevinst, hvis de anbragte borgerne på en institution i egen kommune fremfor et bedre tilbud i en nabokommune.

Læs også:
Britta indførte det - Astrid afskaffer det. Læs historien om betalingskommuner

Betalingskommunefolketallet har været brugt i en række kriterier i udligningen, og afskaffelsen øger derfor kommunes gevinst ved at lade holde en borger hjemme i egen kommune eller i yderste fald flytte allerede anbragte hjem.

Gevinst på op til 500.000 kroner pr. borger

Den præcise gevinst ved at holde en borger hjemme afhænger af den enkelte borgers forhold, men beregninger på NB-Økonomi har godtgjort, at gevinsten i fremtiden vil være cirka 300.000 kroner for voksne og mellem 175.000 og 500.000 kroner for børn. For både børn og voksne er det en forøgelse på cirka 50.000 kroner på grund af udligningsreformen.

“Udligningen mellem kommunerne må ikke stå i vejen for, at borgerne får det rigtige tilbud, eller medføre yderligere afspecialisering af socialområdet,” hedder det i betænkningen til lovforslaget, som andenbehandles i Folketinget i dag.

Partierne har derfor forpligtet hinanden til “at finde mulige løsninger, som efterfølgende vil implementeres hurtigst muligt og dermed imødegå uhensigtsmæssige økonomiske incitamenter for kommunerne.”

Det hele afgøres af et analysearbejde af det specialiserede socialområde, som socialminister Astrid Krag har lovet Folketinget at sætte igang hurtigst muligt. Ministeren har også forpligtet sig til at “indkalde aftalepartierne til en første drøftelse af status for arbejdet i november 2020 og sikre, at partierne vil få en grundig gennemgang af analysen, når den foreligger senest ved årsskiftet. Samtidig vil analysen blive offentliggjort.”

Ikke afgjort om løsning ændrer udligningssystemet eller styrker statens rolle

Det er værd at bemærke, at betænkningen alene taler om, at partierne har forpligtet hinanden til at find mulige løsninger, hvis problemet er lige så stort som blandt andet handicaporganisationerne har påpeget.

Der er umiddelbart to mulige løsninger, hvis det viser sig at kommunerne begynder at reagere på det økonomiske incitament ved valget af tilbud på det specialiserede socialområde.

Den ene er at droppe afskaffelsen af betalingskommunefolketallet og måske endda udvide dets udbredelse i udligningssystemet.

Den anden mulighed er at øge statens detailstyring af området. Det kan enten ske gennem højere refusionssatser eller gennem øget statslig indblanding i valget af institutionsplads.

Staten kan styre kommunernes valg af institutionsplads gennem mere detaljerede regler og kriterier eller gennem en nemmere klageadgang for utilfredse borgere.