Ændret folketalsopgørelse kan flytte på både borgere og udligningsmillioner

Del artiklen:

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet får mærkbare konsekvenser for mange kommuner. De langsigtede konsekvenser afhænger i høj grad af, hvor meget kommunerne påvirkes af et øget økonomisk incitament.

Af Peter Risager, [email protected]

Når man med den nye udligningsreform dropper betalingskommunefolketallet helt, kan det have mange uforudsete konsekvenser både for kommunernes økonomi og for de borgere, som er anbragt i sociale tilbud udenfor kommunegrænsen.

I første omgang er der store udligningsgevinster i vente for de kommuner, som har mange borgere anbragt fra andre kommuner. Gevinsten får de både fra et højere folketal og fra de socioøkonomiske parametre, hvor de anbragte borgere typisk vil udløse et eller flere kriteriehits.

De gevinster er allerede indregnet i effekterne af udligningsreformen, som Social- og Indenrigsministeriet har offentliggjort. De er til gengæld interessante at kigge på, fordi de kan ændre sig meget over tid, og det er som udgangspunkt kommunerne selv, der bestemmer, hvordan de udvikler sig.

Læs også:
Udligningsreform: Nu kan det koste halv mio. kr. at anbringe borger udenfor kommunegrænse

Se i kortet her, hvor mange betalingsborgere hver kommune har i egen kommune i forhold til, hvor mange indbyggere kommunen har. Kommuner markeret med blåt er dem, som i første omgang vinder på omlægningen, mens kommuner markeret med rødt i første omgang taber.

Store forskelle mellem kommunerne

Ændringen giver i første omgang store gevinster til modtagerkommunerne, som typisk er yderkommunerne, hvor det kan være billigere at finde plads til anbragte borgere. Her er det Mariagerfjord, Odsherred, Holbæk og Vordingborg, som modtager flest betalingsborgere i forhold til kommunernes størrelse.

De største tabere er til gengæld de store bykommuner, hvor både København, Odense og Aarhus har et stort minus på antallet af bopælsborgere i forhold til betalingsborgere. Også kommunerne omkring København vil i første omgang tabe stort på denne ordning, da de typisk sender deres borgere væk fra byen til Vest- og Sydsjælland.

Med ændringen i udligningsreformen kan dette billede på sigt komme til at se ganske anderledes ud, fordi kommunerne markeret med rødt vil have klare økonomiske incitamenter til at placere borgere i egen kommune.

Samlet taber kommunerne på spekulation i udligning 

Afskaffelsen af betalingskommunefolketallet i udligningsreformen betyder, at kommunernes gevinst ved at hjemtage borgere bliver markant større. Dermed kan det i endnu fere tilfælde være billigere for kommunerne at anbringe borgere i tilbud indenfor egen kommunegrænse, selv hvis disse tilbud er væsentligt dyrere.

Mister en kommune eksempelvis 150.000 udligningskroner på at have en borger på et tilbud i en anden kommune, kan det bedre betale sig for den enkelte kommune at have borgeren placeret i et tilbud i egen kommune, som er 100.000 kroner dyrere end det tilbud, en anden kommune kan tilbyde.

I sidste ende vil den enkelte kommune stå med en gevinst på 50.000 kroner, mens kommunerne samlet er blevet 100.000 kroner fattigere. Hvis flere kommuner begynder at gøre dette, vil omlægningen have negative konsekvenser for den generelle samfundsøkonomi.

Glæden kan være kortvarig

Hvis kommunerne rent faktisk spekulerer i dette, kan det betyde, at kommuner som modtager mange borgere kan få svært ved at få tilbuddene til at løbe rundt, hvis borgerne pludselig bliver hjemtaget til deres oprindelige kommune. 

Derfor er det ikke nødvendigvis en fordel på længere sigt, at man lige nu modtager mange betalingsborgere. Glæden fra den forøgede udligningsgevinst kan altså blive erstattet med en større bekymring for, hvordan man undgår, at andre kommuner hjemtager deres borgere. 

Derfor skal modtagerkommunerne til at finde endnu bedre argumenter for, hvorfor netop deres botilbud er bedre end nabokommunernes. Ellers risikerer de, at borgere bliver hjemtaget alene på grund af det økonomiske incitament til ikke at anbringe borgere i andre kommuner.