Ministerium brugte kunstigt lavt regneeksempel i gennemgang af udligningsreform

Del artiklen:
Kommunerne kan med det nye udligningssystem få væsentligt større gevinster ved at flytte børn med handicap hjem til egen kommune. Men da Social- og Indenrigsministeriet skulle fremlægge effekterne af reformen, valgte de et kunstigt lavt regneeksempel.
Kommunerne kan med det nye udligningssystem få væsentligt større gevinster ved at flytte børn med handicap hjem til egen kommune. Men da Social- og Indenrigsministeriet skulle fremlægge effekterne af reformen, valgte de et kunstigt lavt regneeksempel. - Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Social- og Indenrigsministeriet gav udvalg atypisk lave tal for kommunernes gevinst ved at flytte et handicappet barn hjem fra institution i en anden kommune. Se de rigtige tal her.

Af Arne Ullum, [email protected]

Medlemmerne af Folketingets Social- og Indenrigsudvalg fik et kunstigt lavt tal for, hvor meget en kommune kan vinde i kommunal udligning ved at flytte et handicappet barn hjem fra en institution i en anden kommune.

Regnestykket skulle overbevise medlemmerne af udvalget om, at handicaporganisationernes frygt for kommunal kassetænkning ved valg af institutioner for handicappede var overdrevet.

Ifølge plancherne, som NB-Økonomi er i besiddelse af, vil en kommune i det nuværende udligningssystem vinde 118.000 kroner ved at flytte et udviklingshæmmet barn til en institution i egen kommune, og tallet vil ifølge plancherne stige til 173.000 kroner i den nye reform.

En genemgang af regnestykket viser imidlertid, at ministeriet har valgt et barn, som ikke har andre sociale udfordringer end sit handicap. Havde ministeriet istedet valgt et barn med et eller flere sociale problemer, så ville gevinsten have været større, og helt op til 357.595 kroner om året i det gamle system.

Præcis den samme effekt gør sig gældende i det nye udligningssystem, hvor en kommune kan vinde lidt over 500.000 kroner ved at tage et barn hjem fra en institution i en anden kommune.

Dermed er den mulige effekt ved det nye udligningssystem væsentligt større end den, Social- og Indenrigsministeriet fremlagde for udvalget.

Årsagen til, at beløbet er større i det nye udligningssystem er dels at kriterieværdierne for børnene er steget, dels at alle kriterier i fremtiden følger bopælskommunen, og dermed mister kommunen eksempelvis det aldersbestemte tilskud.

Dermed fik Social- og Indenrigsuvalget både de lavest mulige tal for effekten i det nye og det gamle udligningssystem – ligesom den forøgede gevinst på grund af det nye udligningssystem var det lavest tænkelige.

Ministeriet fremlagde også et regnestykke for en voksen handicappet førtidspensionist. Her have ministeriet taget flere kriterier med, fordi en førtidspensionist ofte ikke vil have en erhvervsuddanelse og naturligvis vil være uden beskæftigelse. Men også for den voksne valgte ministeriet reelt de lavest mulige tal.

Dokumentation: Her er det regnestykke politikerne fik

null

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her