Flere på offentlig forsørgelse i takt med stigende pensionsalder

Del artiklen:
I første kvartal i år blev der 12.800 flere danskere under folkepensionsalderen på offentlig forsørgelse. Ifølge Dansk Industri skal stigningen tages med et gran salt, fordi en stor del af forklaringen er, at folkepensionsalderen stiger.
I første kvartal i år blev der 12.800 flere danskere under folkepensionsalderen på offentlig forsørgelse. Ifølge Dansk Industri skal stigningen tages med et gran salt, fordi en stor del af forklaringen er, at folkepensionsalderen stiger. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fordi man skal være ældre for at få folkepension, vokser antallet på andre offentlige ydelser.

Af Ritzau, [email protected]

Antallet af personer under folkepensionsalderen, der er på offentlig forsørgelse, er igen vokset i første kvartal. En stor del af forklaringen er, at folkepensionsalderen bliver højere i disse år.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sideløbende også bliver flere personer på førtidspension.

En stigning i antallet af personer på offentlige forsørgelse har tidligere været en indikator for, at flere er skiftet fra en lønindkomst til en offentlig ydelse.

Men flere økonomer maner til besindelse.

Årsagen til stigningen har siden begyndelse af 2019 haft mere at gøre med, hvilke grupper der tæller som offentlige forsørgede, og hvilke grupper der ikke gør.

Fra og med januar 2019 blev pensionsalderen gradvist forhøjet. Og da folk på folkepension ikke tæller med, når Danmarks Statistik opgør, hvor mange der er på offentlig forsørgelse, vil det betyde, at personer som tidligere forsvandt ud af statistikken, når de nåede folkepensionsalderen, bliver i gruppen.

Det forklarer vicedirektør for erhvervsorganisationen Dansk Industri Steen Nielsen, der derfor tager stigningen af personer på offentlig forsørgelse med ophøjet ro.

– Stigningen i antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen i første kvartal er helt forventet, siger han.

– En del af de 65,5-årige fortsætter på efterløn, førtidspension og andre offentlige ydelser i årets første kvartal, hvor de tidligere ville være gået på folkepension.

– Heldigvis er der også rigtig mange seniorer, der bliver ved med at arbejde, indtil de kan gå på folkepension – det er rigtig positivt, og det viser, at en højere pensionsalder primært giver højere beskæftigelse.

I første kvartal blev der 12.800 flere på offentlig forsørgelse. Fordi kvartalet udløb i marts vil en del af disse være et resultat af, at der blev flere arbejdsløse, da coronakrisen kom til Danmark i midten af marts, og dele af landet blev lukket ned.

Det betyder, at der i første kvartal var det, der svarer til 717.000 person under folkepensionsalderen, som var fuldtid på en offentlig ydelse, der hverken var folkepension eller SU.

Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, frygter, at nedlukningen og økonomisk fald i april, maj og juni vil sende tallene for næste kvartal i vejret.

– Det er desværre ikke utænkeligt, at antallet af offentligt forsørgede vil kunne nå et niveau over 800.000 personer ved udgangen af i år, skriver han i en analyse.