Analyse: Skjulte korrektioner flytter 441 millioner kroner i udligning

Del artiklen:

Efter regeringen endelig har offentliggjort skjulte korrektioner, står det klart, at mange kommuner får en væsentligt dårligere udligning end hvad regeringens tabeller har vist.

Af Peter Risager, [email protected]

Social- og Indenrigsministeriet har endelig offentliggjort alle beregnede korrektioner for 2020 i udligningsreformen, og dermed de faktiske tal, man har brugt som udgangspunkt for 2020 i de beregnede effekter af reformen.

Korrektionerne bliver offentliggjort over tre måneder efter NB-Økonomi kunne afsløre, at tallene for 2020 i regeringens beregnede effekter ikke stemte overens med tilskudsudmeldingen 2020.

Tallene viser, at mange kommuner får en helt anden effekt af udligningen i forhold til 2020 end den, regeringens tabeller angiver. Eksempelvis taber den umage gruppe Frederiksberg, Varde, Gentofte, Hjørring og Vesthimmerland over 20 millioner i forhold til regeringens udmelding af tab og gevinster fra udligningsreformen.

Værst står det dog til i Norddjurs. Her var borgerne blevet stillet i udsigt, at man ville få 57 millioner kroner ekstra i udligning fra næste år, hvor reformen træder i kraft. Men fordi regeringen havde nedjusteret Norddjurs’ tal for 2020 med 63 millioner, er den egentlige effekt, at Norddjurs Kommune får 6 millioner kroner mindre i udligning.

Se i kortet her, hvad korrektionerne betyder for alle landets kommuner. Artiklen fortsætter under kortet.

Over 3 måneder før tabellen blev offentliggjort

De korrektioner, som regeringen har foretaget i tallene for 2020 er endelig kommet frem i lyset, efter Jette Gottlieb (EL) spurgte Social- og Indenrigsministeren, Astrid Krag, hvad effekterne for udligningsreformen er i 2020-tal, sammenlignet med den faktiske tilskudsudmelding for 2020.

Tallene for regeringens korrektioner blev dermed langt om længe lagt frem sammen med svaret på spørgsmålet. Tallene har ellers været ukendte siden regeringens oprindelige udspil. Det var da også først da NB-Økonomi i februar afslørede, at tallene ikke stemte overens med tilskudsudmeldingen, at ministeren indrømmede, at effekterne af reformen var beregnet på korrigerede tal.

Læs også:
Skjult korrektion har ændret effekt af udligningsreform for 33 kommuner

Efter NB-Økonomis afsløring var det usikkert, om eksempelvis Hjørring Kommune rent faktisk tabte noget på regeringens talgymnastik. NB-Økonomi valgte dengang at bringe regeringens tal for effekten af korrektionerne, men nu viser det sig, NB-Økonomis oprindelige tal, som viste at eksempelvis Hjørrings var pustet op med 28 millioner kroner på grund af korrektionerne, var korrekte.

Den tekniske forklaring er, at regering i sit tidligere svar oplyste, hvad effekten ville have været, hvis hele reformen havde været baseret på den faktiske udligning i 2020 og ikke de korrigerede tal. I dette teoretiske regnestykke ville en række kommuner, heriblandt Hjørring, ikke tabe på korrektionerne, fordi de ville være blevet opvejet af en lavere kompensation.

De nye tal viser effekten af korrektionerne i den reform, som rent faktisk blev gennemført. Altså den rå effekt af, at kommunernes udligning efter de nye regler bliver sammenlignet med regeringens korrigerede tal for den udligningen i 2020 fremfor den faktiske udligning.

Gennemsnit og ændrede kriterievægtninger

Korrektionerne er lavet for tre forskellige parametre i udligningssystemet.

Den største korrektion kommer af, at nogle kommuner havde et meget højt tal for kriteriet faldende folketal i 2020. Derfor har man i stedet taget et gennemsnit af de seneste tre års kriterieværdi fra faldende folketal, når man har beregnet effekterne fra udligningen i 2020.

Samtidig med det, har man korrigeret for en ændring i kriterievægtningerne mellem det demografiske og det socioøkonomiske udgiftsbehov. Hvordan den korrektion præcist er beregnet kan man ikke aflede af ministerens svar, men hun meddeler folketinget, at: “Det vurderes, at forskellen i vægten på det socioøkonomiske udgiftsbehov på 0,25 procentpoint i 2020 og 2021 har meget beskeden betydning for beregningen af virkningerne af udspillet.”

Den tredje korrektion er foretaget ved at tage et treårigt gennemsnit af særtilskuddet fra hovedstadspuljen i stedet for det faktiske tilskud fra hovedstadspuljen i 2020. Begrundelsen er, at tilskuddet svinger meget fra år til år.

Faktiske tal giver helt andre effekter

Korrektionerne har skabt flere udfordringer. Først og fremmest, har det været umuligt for kommunerne at vide, hvad de får fra udligningsreformen sammenlignet med 2020, når de ikke har vidst, hvilke korrektioner regeringen har foretaget i 2020 tallene.

Dermed har ingen kunnet gennemskue den faktiske effekt af reformen, når effekterne var sammenlignet med et fiktivt tal, som kun regeringen kendte. Derfor er der nogle kommuner, som har set ud til at få et stort tab, som egentlig kun får et lille tab, mens andre får en væsentligt dårligere udligning end først antaget.

Ni kommuner får dog også over 20 millioner mere fra udligningen end hvad regeringens tabeller har angivet. Her er igen tale om en blandet gruppe af kommuner, med blandt andet fire fynske kommuner og to fra Vestjylland.

Den største vinder er i den sammenhæng Bornholm Kommune. De fik fra regeringens tabeller en gevinst fra udligningsreformen på 54 millioner. Den faktiske effekt er til gengæld 51 millioner større, og Bornholm får altså 105 millioner kroner mere i udligning sammenlignet med 2020.

Se i tabellen her, hvordan alle kommuners udligning er blevet påvirket af regeringens korrektioner af 2020-tallene. Under tabellen kan du i “Sådan har vi gjort” læse, hvordan vi er nået frem til tallene.

Fakta – Sådan har vi gjort:
 Fra svaret på folketingets spørgsmål 471 fra Jette Gottlieb (EL) til Social- og Indenrigsministeren Astrid Krag (S), har vi i bilag 2 fundet alle korrektioner, som regeringen har foretaget af 2020 tallene. Disse korrektioner er blevet summeret til kolonne nummer to. Dem har vi sammenlignet med den faktiske tilskud og udligning fra ”Meddelelse om Tilskud og Udligning 2020”, fra september 2019. Den udgør kolonne 1. Forskellen mellem den faktiske tilskud og udligning og regeringens korrektioner vises i kolonne 3. 

Dermed har vi haft de tre første kolonner til tabellen. Derefter har vi taget regeringens udmeldte effekter af udligningen fra bilag 1 i svaret til Jette Gottlieb, som viser alle kommuners effekter fra de af regeringen korrigerede tal. De vises i kolonne 5. Når vi kender regeringens udgangspunkt for tallene og effekterne, har vi dermed kunnet udregne kommunernes faktiske resultat af den nye udligning, som vises i kolonne 4.  Til sidst har vi kunnet finde den reelle effekt af reformen ved at sammenligne kolonne 4 med kolonne 1, som angiver kommunernes faktiske udligning i 2020. Dermed har vi fundet den isolerede effekt af udligningsreformen, sammenlignet med den faktiske tilskudsudmelding i 2020.  Til kortet har vi sammenlignet den beregnede effekt af udligningsreformen fra den faktiske tilskudsudmelding med regeringens beregnede effekter fra de offentliggjorte tabeller. Forskellen på de to har vi fundet per indbygger, som danner grundlag for farverne i kortet.