Gentofte fik et løfte om udlændingetab

Del artiklen:
Borgmester Hans Toft (K), Gentofte. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Borgmester Hans Toft (K), Gentofte. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Den foregående regering lovede Genftofte, at tab på udlændingeudligning skulle indgå i en ny udligningsreform. det bekræfter daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Det ser ud til, at Gentoftes borgmester Hans Toft (K) har ret, når han hævder, at han var lovet, at kommunens tab på den ændrede udlændingeudligning skulle regnes med i kommunens samlede tab på en ny udligningsreform.

Det fremgår af en e-mail fra daværende økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (i dag løsgænger, dengang LA), som NB-Økonomi har set.  I e-mailen erklærer Ammitzbøll-Bille sig “enig” i følgende:

“Den to årige kompensation til de kommuner, som blev ramt af øget udligning vedrørende udlændinges uddannelsesbaggrund, indført i forbindelse med forhandlingerne mellem Regeringen og KL i juni 2018:

På given foranledning skal jeg herved bekræfte, at baggrunden for den to årige kompensation var, at de udligningsmæssige konsekvenser af udlændinges uddannelsesbaggrund  skulle være en del af forhandlingerne om en ny udligningsreform efter folketingsvalget.” Var det sket, ville kommunen have kunnet hæve skatten til at dække tabet, uden at det ville udløse en strafafgift, som skattestigninger normalt gør.

Var regnet med i første reformforslag

Den daværende VLAK-regering forberedte selv et forslag til udligningsreform på grundlag af Finansieringsudvalgets rapport fra februar 2018. I denne rapport er tab på ændret udligning for udlændinge tydeligt talt med i tabellerne over de enkelte kommuners tab og gevinst på den foreslåede reform – altså helt som  Simon Emil Ammitzbøll-Bille nu bekræfter, at det også var tanken.

Gentofte mister i alt 212 millioner kroner pr. år på. at den midlertidige kompensation for ændret udligning for udlændinge – korrektion for udlændinges uddannelsesniveau – bortfalder, samt at et tilskud som følge af stort fald i folketallet bortfalder.

Da disse tab ikke er talt med i regeringens opgørelse af udligningsreformens virkninger, har Gentofte ikke “frit lejde” til at dække tabet med en skatteforhøjelse.

Gentofte ville heller ikke have kunnet dække tabet ind ved langsomt at forhøje skatten i tidligere år. Kommunen har nemlig haft fuldstændigt uændrede skattesatser siden 2008; hverken udskrivningsprocent, grundskyldspromille eller dækningsafgiftspromiller har været rørt i al den tid, og dermed har kommunen ikke foretaget en skattenedsættelse, som man senere uden strafafgift kunne rulle tilbage.

Skal Gentofte skaffe 212 millioner kroner næste år ved at forhøje skatten, vil det kræve en skatteforhøjelse med det firedobbelte bruttoprovenu. Strafafgiften for en skatteforhøjelse det første år er på 75 procent af provenuet; derefter nedsættes straffen til 50 procent de følgende to år og 25 procent det fjerde år. Ifølge Gentofte kommunes egne beregninger vil det give en samlet forhøjelse af udskrivningsprocenten på 3,5 procentpoint, inklusive den forhøjelse, man kan gennemføre uden strafafgift til at dække tabet på udligningsreformen ifølge regeringens opgørelse.

En række hovedstadsborgmestre i samarbejdet “Stop Forskelsbehandlingen Nu” opfordrer samtidig i et åbent brev regeringen til at lade kommunerne dække alle tab med skattestigninger uden strafafgift.

Læs også:
11 hovedstadsborgmestre kræver frit lejde for skattestigninger