Corona-omkostningerne gør ondt på budgetterne

Del artiklen:
Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF), kan konstaterer skred i budgettet på 16,5 mio. kr.. Det skyldes bl.a. øgede udgifter i forbindelse med Covid-19, mener han.
Langeland Kommunes borgmester, Tonni Hansen (SF), kan konstaterer skred i budgettet på 16,5 mio. kr.. Det skyldes bl.a. øgede udgifter i forbindelse med Covid-19, mener han.

To meget forskellige kommuner har begge fået kæmpestore ekstraregninger at betale for coronakrisen. Køge og Langeland sætter deres lid til kompensation fra staten. På Langeland lyder der dog skarp kritik fra oppositionen.

Af Jørn Sørensen, [email protected]

Kommunerne er efterhånden ved at få overblik over, hvor mange ekstra millioner kroner coronakrisen har kostet i forhold til ekstra indkøb, rengøring og flere ledige. I flere kommuner er udgifterne langt større end refusionen fra staten.

Lægger man tallene sammen fra Køge Kommunes fire forvaltninger, havner den forventede coronaregning på svimlende 129,3 millioner kroner. Det viser en økonomisk redegørelse, som er blevet forelagt Økonomiudvalget, skriver Sjællandske.

Ser man på de konkrete beregninger og prognoser, afsløres det, at 66,1 millioner kroner i udgifter relaterer sig til arbejdsmarkedsområdet, i form af udgifter ekstra udgifter til sygedagpenge, dagpenge, ledighedsydelse, integrationsydelse og arbejdsmarkedsforanstaltninger.

Dermed er der cirka 63 millioner tilbage i driftsudgifter, og ifølge redegørelsen er det usikkert, om Køge Kommune får dækket det hele, idet der forventes en dækning af de landsgennemsnitlige udgifter.

Ifølge kommuneaftalen får kommunerne på baggrund af de foreløbigt opgjorte udgifter ialt 2,6 milliarder kroner, som fordeles i forholdt til kommunernes folketal. Det svarer derfor til cirka 460 kroner på indbygger hvilket giver cirka 28 millioner kroner for en kommune som Køge. 

Udgifterne til overførsler på arbejdsmarkedsområdet afregnes som led i den generelle midtvejsregulering, der både indeholder et øget tilskud på grund af større forsørgelsesudgifter og et mindre tilskud på grund af lavere prisstigninger end ventet. Alt i alt får kommunerne en midtvejsregulering i 2020 på 1,9 milliarder kroner svarende til cirka 335 kroner på indbygger eller cirka 20 millioner for Køge.

Samlet står Køge altså til at få knapt 50 millioner ekstra fra staten, hvilket er betydeligt under de 129,3 millioner kroner,

I den gale retning

I Langeland Kommune deler man håbet om kompensation for de coronarelaterede ekstraudgifter.

Ifølge Fyns Amts Avis skrider budgettet her i den gale retning, og forventningerne nu går på, at man kommer ud af året med et samlede udgifter på 16,5 millioner kroner mere, end der var budgetteret med. 

Det fremgår af den seneste budgetopfølgning, som blev behandlet på kommunalbestyrelsens møde forleden. Her nævnte Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), flere årsager, og af dem har en del relation til corona-pandemien. Borgmesteren fremhæver øgede udgifter til værnemidler, vikardækning og rengøring samt ikke mindst en stigende ledighed.

Samlet kan Langeland forvente at få 9,8 millioner kroner fra midvejsreguleringen og dækningen af coronaudgifter.
Byrådsmedlem på Langeland Bjarne Nielsen (V) er ikke tilfreds med situationen i kommunen:

“De 16,5 millioner kroner har intet med Covid-19 at gøre. Vi kan ikke give sygdommen skylden. Der skal simpelthen strammes op. Når vi vedtager et budget i oktober, så må vi forvente, at forvaltningen tager fat i det nærmest dagen efter,” siger han ifølge Fyns Amts Avis.