11 hovedstadsborgmestre kræver frit lejde for skattestigninger

Del artiklen:
Gentoftes borgmester Hans Toft (K) får nu opbakning fra 10 borgmesterkolleger i hovedstaden til sit krav om, at kommunerne skal have frit lejde til at hæve skatten for at opveje tab på både udligningsreform og bortfald af kompensationsordninger.
Gentoftes borgmester Hans Toft (K) får nu opbakning fra 10 borgmesterkolleger i hovedstaden til sit krav om, at kommunerne skal have frit lejde til at hæve skatten for at opveje tab på både udligningsreform og bortfald af kompensationsordninger. - Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Gentoftes borgmester får nu opbakning fra 10 borgmesterkolleger til krav om frit lejde til at hæve skatten for hele tabet på både udligningsreform og to særlige kompensationer.

Af Arne Ullum, [email protected]

De kommuner, som taber på udligningsreformen og bortfald af de særlige kompensationsordninger for ændrede data for indvandrers uddannelsesdata og ældreudgifter, skal have frit lejde til at sætte skatten op. Sådan lyder kravet fra  en række hovedstadsborgmestre og en regionsformand til regeringen.

Brevet er underskrevet af 11 borgmestre, men det fremgår af brevets første afsnit, at de skriver på vegne af alle 31 hovedstadskommuner i samarbejdet “Stop Forskelsbehandlingen Nu”:

“Nogle hovedstadskommuner er nødt til at hæve skatten for at sikre, at kommunerne kan opretholde det nuværende serviceniveau over for borgerne,” hedder det i henvendelsen til regeringen, som markerer en opbakning til den kritik, som Gentoftes borgmester Hans Toft (K) har fremført.

Stridens kerne er, at kommunerne kun må hæve skatten med tabet på selve udligningsreformen – og det er vel at mærke det tab, regeringen har regnet ud efter en række korrektioner.

Men her er ikke medregnet kommunernes tab, fordi to overgangsordninger for ændrede data for indvandreres uddannelse og ældreudgifter ikke er medregnet. Derudover lider Gentofte og Frederiksberg Kommune markante større tab, end regeringens udregning viser, fordi de to kommuner bliver ramt af de særlige korrektioner regeringen har foretaget i tallene.

Det betyder, at en række kommuner kun kan dække en mindre del af deres samlede tab i udligning fra 2020 til 2021 med skatteforhøjelser. Hæver kommunerne skatten yderligere, så vil det fra statens side udløse store sanktioner.

De 11 borgmestre trykker på et ømt punkt for især social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) ved at henvise til, at skatteforhøjelser er eneste alternativ til nedskæringer. Årsagen er, at ministeren gentagne gange har afvist, at udligningsreformen ville medføre serviceforringelser i nogen kommuner.

Umiddelbart kan regeringen ikke imødekomme borgmestrenes krav, fordi adgangen til at hæve skatten er en del af udligningsreformen. Og for Venstre har det været afgørende, at udligningsreformen ikke medførte samlede sattestigninger.