Udvalg begrunder lovændring med mistanke om kommunalt fusk med data

Del artiklen:
Det er en mistanke om manipulation af kommunale data i en analyse fra det særlige Finansieringsudvalg, som er baggrunden for regeringens ønske om at fjerne det særlige betalingskommunefolketal.
Det er en mistanke om manipulation af kommunale data i en analyse fra det særlige Finansieringsudvalg, som er baggrunden for regeringens ønske om at fjerne det særlige betalingskommunefolketal. - Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Finansieringsudvalg begrunder omstridt lovændring med mistanke om, at tre konsulentfirmaer har hjulpet kommuner med usaglig optimering af data for at få større tilskud.

Af Arne Ullum, [email protected]

Det er en opsigtsvækkende mistanke om, at en række kommuner med hjælp fra private konsulentfirmaer har manipuleret med deres data-registre, som ligger bag en omdiskuteret ændring i det kommunale udligningssystem. Ændringen betyder, at kommunerne i fremtiden mister al tilskud og udligning, hvis de anbringer eksempelvis en handicappet borger eller et anbragt børn på en institution udenfor kommunegrænsen.

Det viser en gennemgang af analyserapporten “Afrapportering om arbejdet om kommunale registreringer” fra det særlige Finansieringsudvalg under Social- og Indenrigsministeriet, som ifølge en række svar til Folketinget har været bevæggrunden for at fjerne det såkaldte betalingskommunefolketal.

Betalingskommunefolketallet har hidtil sikret, at der var en vis balance mellem tilskud og udligning for de borgere på institutioner uden for kommunegrænsen og den regning, kommunen får fra eksempelvis opholdssteder og andre institutioner.

Rapporten er bemærkelsesværdig, fordi den retter en relativt kraftig mistanke om manipulation af data i strid med kravet og saglighed mod tre private konsulentfirmaer og en række  kommuner, men uden at der fremlægges nogen beviser for, at der rent faktisk er foregået fusk.

Formelt set er både kommuner og de private konsulentfirmaer anonymiseret, men ud fra beskrivelsen tog det NB-Økonomi under fem minutter at identificere alle tre konsulentfirmaer og to af de tre kommuner.

Sådan lyder mistanken om fusk

Allerede i indledningen efterlades læserne ikke i tvivl om, at Finansieringsudvalgets rapport handler om manipulation af data. Det er ifølge rapporten sket ved, at kommunerne i strid med  god forvaltningsskiks krav om saglighed kun har rettet data, hvis det gav kommunen økonomisk gevinst og ikke har rettet fejl, som gav kommunen et tab:

“Kommunernes anvendelse af konsulenter til at se på disse grundlag er imidlertid øget. Det har, sammen med markedsføring fra konsulenter, givet anledning til mistanke om, at der især rettes fejl, der fører til højere tilskudsbeløb for de kommuner, der betaler for konsulenternes arbejde. Mistanken om, at usaglige hensyn kan påvirke registreringerne, bidrager til at svække tilliden til beregningsgrundlaget for tilskuds- og udligningssystemet,” hedder det i rapporten.

Finansieringsudvalget fremlægger ikke dokumentation for, at kommunerne har ændret dataene på usaglig vis for at få flere penge i tilskud- og udligning. Rapporten fremlægger istedet en række oplysninger, der klart præsenteres som indicier for, at der er sket usaglig ændring af data for at opnå større tilskud og udligning.

“Samtidig indikerer forskellige private firmaers markedsføring også, hvilke statistikker hvor der øjnes en mulighed for at ”optimere” kommunale indtægter via kommunale registreringer, jf. boks 1. Ved søgning på internettet er der også fundet eksempler på kommunale dokumenter, der illustrerer, hvordan enkelte kommuner arbejder aktivt med registreringerne i forhold til kommunens tilskud og udligning, jf. boks 2,” hedder det i rapporten.

Den første boks gengiver markedsføringsmateriale fra tre anonymiserede firmaer, som en enkelt googlesøgning viser er Dataproces, BDO og KMD. Den anden boks gengiver materiale fra  tre kommuner. En Googlesøgning viser, at der er tale om Aalborg og Aarhus, mens den tredje kommuner ikke lader sig identificere. Derudover er Viborg Kommune eksplicit nævnt.

BDO: Vi retter fejl begge veje

BDO, som udover en stor konsulentvirksomhed også er en stor revisionsvirksomhed, afviser meget klart kritikken.

“Når vi bistår kommunerne med data- og indtægtsanalyser, afrapporterer vi naturligvis altid korrektioner, der vender begge veje i det omfang, vi bliver bekendt med det, og at vores metoder understøtter det,” siger partner Pernille N. Kjerulff. “Vores tilgang til området er altid, at kommunernes indtægter skal indhentes og opgøres korrekt inden for de gældende regler. Det er også de principper, der er udgangspunktet for BDO’s mellemkommunale it-løsning, hvor vi har indbygget kontroller på betalingskommuneforholdet, som vender begge veje.”

Pernille Kjerulff henviser til, at netop princippet om at rette fejl begge veje har været et vigtigt grundprincip for både BDO og Horsens Kommune, som har været udviklingskommune for BDO’s digitale løsning til automatisk opgørelse af mellemkommunale refusioner.
Sådan kan kommunerne ifølge rapporten have manipuleret med folketallet

Det særlige betalingskommunefolketal er et af fokusområderne for rapporten. Betalingskommunefolketallet er rent praktisk en såkaldt kode-4 registrering af borgere, hvor man angiver navnet på den kommune, som skal betale for borgerens udgifter, hvis den pågældende borger for eksempel bor på en institution i en anden kommune.

“Hvis en kommunes betalingskommunefolketal øges i forhold til andre kommuner, vil kommunen alt andet lige modtage mere i tilskud og udligning. For kommuner, som indgår i det socioøkonomiske befolkningstilbagegangskriterium, er virkningen dog typisk modsatrettet,” hedder det.

Det er bemærkelsesværdigt, at udvalget oplyser, at der i de fleste tilfælde er check-and-balance på betalingskommunefolketallet, og udvalget ikke kan bevise manipulation med betalingskommunefolketallet,

Alligvel mener Finansieringsudvalget, at alene mistanken om manipulation betyder, at man bør fjerne betalingskommunefolketallet fra udligningssystemet. Regeringen har allerede fulgt anbefalingen, og derfor er betalingskommunefolketallet fjernet fra udligningen i det lovforslag, som Folketinget lige nu behandler.

Mistanke om øget manipulation af data

Rapporten nævner en række områder, hvor der er mistanke om, at kommunerne manipulerer data ved bevidst kun at rette de fejl, som giver kommunen en gevinst.

Rapporten peger derudover på følgende områder, hvor der er mistanke om, at kommunerne har manipuleret data:

CPR-statistikken, hvor nogle kommuner har vundet på et kunstigt højt folketal gennem for sen registrering af udlændinge, som har forladt Danmark, mens andre kommuner ifølge rapporten bevidst kan have ryddet op for at reducere folketallet, så man kunne få den særlige støtte til kommuner med faldende folketal.

Ifølge analysen tyder tallene på, at kommunerne i 2018 fik tilskud og udligning til 11.700 borgere, som for længst var flyttet ud af kommunen til et andet land.

Rapporten erkender dog, at der ikke er noget bevis for, at kommunerne har tilrettelagt deres CPR-kontrol for at få ekstra udligning:

“Det kan ikke påvises, hvorvidt timingen af, om og hvornår den kontrollerende indsats finder sted, sker med henblik på enten at holde kommunens folketal så højt som muligt, eller med sigte på en befolkningstilbagegang for at indgå i befolkningstilbagegangskriteriet. Det kan dog konstateres, at kommunernes adfærd kan påvirke grundlaget for udligning, og at kommunernes indsats på området kan variere,” hedder det.

BBR-registeret, hvor både “konsulenthuses markedsføring samt eksempler fra kommunerne [viser] at der foregår en aktivitet omkring registreringer i BBR med henblik på optimering af tilskud og udligning”, hedder det i rapporten.

Enlige forsørgere, hvor det ifølge rapporten fremgår af et konsulentfirmas hjemmeside, at firmaet hjælper kommunerne med at “udvælge personer, som ikke har søgt ordinært børnetilskud for enlige forsørgere, men hvor kommunen med fordel kan oplyse om muligheden for at søge om det.”

Umiddelbart er det i overstemmelse med god forvaltning, at en kommune gør borgere opmærksom på ydelser, de kan være berettigede til. Men i dette tilfælde har Finansieringsuvalget en mistanke om, at rådgivningen af borgerne er afhængig af, om “det i de konkrete tilfælde kan betale sig økonomisk for kommunen, eller om der kan være tale om afledte udgifter, der overstiger en potentiel indtægtsforøgelse gennem udligningssystemet.”