Ny prognose: Sådan bliver kommunernes udligning i 2021

Del artiklen:

En prognose fra Dataproces kommer på baggrund af ny data, den nye økonomiaftale og udligningsreformen med et bud på, hvordan 2021 udligningen vil se ud for alle kommuner.

Af Peter Risager, [email protected]

Kigger man alene på kommunernes udligningseffekt for 2021, er der mange overraskelser at spore i en ny prognose fra Dataproces.

Blandt de største vindere er Billund og Fredericia, mens den største taber på udligningseffekten er Vallensbæk Kommune. Dermed foreslår prognosen, at kommunerne kan se frem til nogle overraskende resultater, når tilskudsudmeldingen for 2021 bliver offentliggjort den 30. juni.

Dataproces har regnet på udligningen i 2021 med udgangspunkt i den nyeste data, og har på den baggrund udregnet, hvad den nye udligningsreform og den nye økonomiaftale mellem kommunerne og regeringen betyder for hver kommunes udligning i 2021.

Det er vigtigt at tage højde for, at prognosen alene kigger på udligningseffekten, og dermed ikke er en indikation for kommunens samlede økonomi i 2021. Eksempelvis er årsagen til Billunds store stigning i udligningen primært, at kommunen mister store selskabsskatteindtægter.

Dermed er den stigende udligning blot et beskedent plaster på et åbent sår, og Billund kan til trods for en stor udligningsgevinst forvente en væsentligt ringere kommuneøkonomi i 2021 på grund af de voldsomt faldende indtægter på selskabsskatten.

Læs også:
17 kommuner får 860 mio. kr. mindre fra selskabsskat i 2021

Omvendt er årsagen til det store fald i Vallensbæk, at kommunen har et stagnerende folketal samtidig med et stigende skattegrundlag. Kombineret med et større tab fra udligningsreformen og ophøret af de to særlige kompensationsordninger, bliver Vallensbæk altså den største taber, når man isoleret kigger på udligningseffekten i 2021 sammenlignet med 2020.

Se i kortet her, hvad alle kommuner ifølge prognosen fra Dataproces kan forvente i ændret udligning i 2021 i forhold til 2020. Artiklen fortsætter under kortet.

I prognosen har vi fjernet effekten af det øgede tilskud til flere forsikrede ledige, fordi det er en indtægt, som skal formidles direkte videre til udgifter på beskæftigelsesområdet. Her kan nogle kommuner dog forvente at få et stort plus, mens andre får et stort minus.

Det afhænger af, om kommunen har en stigning i antallet af forsikrede ledige over eller under landsgennemsnittet. Regeringens øgede tilskud til beskæftigelsesområdet bliver nemlig fordelt over bloktilskuddet, hvor alle kommuner får samme tilskud per indbygger, uanset hvordan ledigheden i kommunen faktisk udvikler sig. 

Læs også:
Coronaledighed kan flytte 650 millioner kroner mellem kommunerne

Fordi effekten på beskæftigelsesområdet er så usikker, er den altså ikke regnet med i prognosen. Uden den effekt vil kommunernes tilskud i alt stige med 4,6 milliarder kroner i 2021, som primært kommer fra det øgede anlægsloft og det øgede serviceloft. Derudover får kommunerne 0,5 milliarder fra DUT-reguleringer (Det Udvidede Totalbalanceprincip). Hvordan disse penge præcis skal fordeles mellem kommunerne, finder vi ud af den 30. juni, når Social- og Indenrigsministeriet offentliggør meddelelsen om tilskud og udligning for 2021. Indtil da, er prognosen fra Dataproces den bedste indikation af, hvordan udligningen vil se ud for kommunerne i 2021. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her