Gymnasieelever ser gerne ekstra studiepladser bredt fordelt

Del artiklen:
Unge, der til sommer bliver studenter, ventes at skulle konkurrere med flere om pladserne på de videregående uddannelser end normalt.
Fotograf: Sara Gangsted/arkiv/Ritzau Scanpix

Folketinget er torsdag enig om at oprette 5000 ekstra studiepladser inden for områder som teknologi og it.

Af Ritzau, [email protected]

Gymnasieeleverne er glade for, at der oprettes 5000 flere studiepladser til de unge, der ventes at droppe sabbatåret på grund af coronakrisen.

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) så dog gerne, at pladserne blev fordelt bredt blandt uddannelserne – og ikke på specifikke.

Hvis mange søger pladser på uddannelser, der ikke får ekstra pladser, betyder det nemlig en højere adgangskvotient og flere afslag.

– Jeg er bange for, man forventer, at unge mennesker følger politikkernes excel-ark over, hvordan vi skal fordele os, siger formand Martin Mejlgaard.

– Det tror jeg ikke, man kommer til at have ret i. Så jeg tror stadig, man risikerer, at unge bliver afvist, fordi snittene bliver presset op, lyder det.

4500 af de ekstra studiepladser målrettes områder som teknologi og it, hvor erhvervslivet efterspørger kvalificerede medarbejdere. De resterende 500 er inden for velfærdsuddannelser.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vurderer, at det ikke er usandsynligt, at 10.000 ekstra vil søge om at starte på en videregående uddannelse til efterår.

Det skyldes udbruddet af coronavirus, som kan ændre planerne for unge, der ellers havde tænkt sig at rejse eller arbejde.

Der er normalt ledige pladser ved efterårets studiestart. I 2019 var flere end 10.000 pladser ledige efter kvote 1-søgningen.

Derfor opfordres det i aftalen også til, at de unge i år søger bredere, end de normalt ville have gjort.

Forskningschef i den liberale tænketank Cepos Karsten Bo Larsen tvivler på, at man rent faktisk får de unge til at vælge de uddannelser, der er mest efterspurgt af erhvervslivet.

– I forvejen er der ledige pladser på mange af de teknologi- og it-studier, som de 4500 af de 5000 pladser skal rettes mod, Erfaringsmæssigt ved vi, at politikerne ikke tidligere har haft stort held med at styre de unges uddannelsesvalg i retning af erhvervslivets ønsker, siger han.

DI ser omvendt på den nye aftale. Organisationen har længe efterspurgt flere studiepladser på især de tekniske, naturvidenskabelige og visse samfundsvidenskabelige uddannelser.

Tal fra DI viser, at der i 2019 blev afvist 2600 kvalificerede ansøgere på universitetsuddannelser med lav ledighed, fordi der ikke var plads.

– Vi smider guld på gaden, når vi afviser unge kvalificerede ansøgere, fordi der ikke er pladser nok. Det giver ingen mening, hverken for de unge eller for erhvervslivet. Derfor er jeg meget glad for udsigten til, at der nu kan optages mange flere, siger underdirektør for uddannelse og forskning i DI Mette Fjord Sørensen.

Bag aftalen om de ekstra studiepladser, der blev indgået torsdag, står alle Folketingets partier.

/ritzau/