Ingen spørgelyst om udligningsreform

Del artiklen:
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har kun stillet fem spørgsmål til lovforslaget, der ændrer det kommunale udligningssystem afgørende – og tre af spørgsmålene handler om det samme hjørne af reformen.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Fem spørgsmål, tre om samme emne; det er tilsyneladende alt, hvad Folketingets Social- og Indenrigsudvalg ønsker svar på, før man vedtager en af de mest komplicerede og økonomisk omfattende lovændringer i mange år.

Det drejer sig om lovforslag nr. 196 med titlen “Forslag til lov om ændring af lov om kommunaludligning og generelle tilskud til kommuner og forskellige andre love” – altså kort og godt udligningsreformen. En reform der har krævet flere tilløb og lange forhandlinger, og som vil flytte rundt på meget store beløb i den kommunale sektor.

Fristen for spørgsmål udløb i torsdags, og der er stillet i alt fem spørgsmål til ministeren i udvalget. Tre af dem handler om problemstillingen med, at man helt overgår til at udligne på grundlag af bopælskommune i stedet for betalingskommune. Spørgsmålene er stillet af henholdsvis Venstres, Dansk Folkepartis og SF’s kommunalordførere.

Læs også:
Udligningsreform vil ramme anbragte

Endelig har Birgitte Bergman fra Det konservative Folkeparti – som ikke er partiets kommunalordfører – stillet to spørgsmål, der tager udgangspunkt i de indvendinger, der er kommet fra især Gentofte kommune – om tab på overgangsordninger og tab på kriteriet faldende folketal.

Heller ikke fra offentligheden har der været stor interesse for udligningsreformen. Forslaget blev kun sendt i høring hos KL og Danske Regioner, og derudover har konsulentvirksomheden Dataproces, Landsforeningen Autisme og Landdistrikternes Fællesråd afgivet høringssvar – i det sidste tilfælde ledsaget af en protest over ikke at være indbudt til at afgive høringssvar.
 
Ud over dette har Social- og Indenrigsudvalget ikke fået en eneste henvendelse fra borgere og virksomheder om lovforslaget. Henvendelser udefra vil ofte blive fulgt op med et spørgsmål til ressortministeren fra det pågældende folketingsudvalg, som beder ministeren kommentere henvendelsen.

Både spørgsmål fra folketingsmedlemmer og henvendelser udefra er med til at sikre en grundig behandling af lovforslag, og ved at pege på uhensigtsmæssigheder og utilsigtide bivirkninger fører de ofte til mindre ændringer af et lovforslag, før det endeligt vedtages.

Lysten til at stille spørgsmål i Folketinget er da også normalt større. Til sammenligning har tinget i foråret for eksempel behandlet et forslag om ny kriminal- og retsplejelov på Grønland; det udløste ti spørgsmål. Og der kom syv udvalgsspørgsmål til et lovforslag om forskellige administrative ændringer på udlændingeområdet.