Låneansøgninger peger på større anlægsudgifter end ventet

Del artiklen:
Morten Mandøe, KL's cheføkonom. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Morten Mandøe, KL's cheføkonom. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ansøgninger om lån til fremrykning af kommunale anlæg tyder på, at kommunerne vil bruge langt over de forventede de 2,5 milliarder kroner.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Fremrykningen af anlægsinvesteringer i kommunerne tegner til at blive en af corona-tiltagenes største succeser. 

Den 26. marts aftalte KL og regeringen, at anlægsloftet for 2020 ekstraordinært ville blive sløjfet, og at kommunerne ville kunne søge dispensation til at lånefinansiere arbejderne med. På det tidspunkt skønnede KL, at der ville kunne fremrykkes arbejder for 2,5 milliarder kroner.

Status er i dag, at 32 kommuner har søgt Social- og Indenrigsministeriet om dispensation til at låne i alt 2,326 milliarder kroner. Fem af kommunerne har søgt to gange, og ingen af de 32 ansøgere har fået afslag, oplyser ministeriet.

Tallet peger i retning af, at der samlet set kan blive fremrykket arbejder for væsentligt større beløb, eftersom kommuner med god likviditet ikke er omfattet af låneadgangen og dermed ikke tæller med i de 2,3 milliarder kroner. Alene Københavns kommune har besluttet at fremrykke anlægsinvesteringer for 169,7 millioner kroner i 2020.

KL’s vurdering er dog stadig, at de 2,5 milliarder kroner vil holde, mere eller mindre, som et samlet skøn.

“Vi har spurgt kommunerne forud for aftalen om fremrykning af anlægsinvesteringer, og da fik vi et billede af, at der ville kunne fremrykkes for omkring 2,5 milliarder kroner i 2020. Jeg har ikke noget billede i dag, som ser markant anderledes ud, også selv om der nu er søgt om låneadgang for 2,3 milliarder kroner.

For én ting er jo, hvad man politisk beslutter sig for at sætte igang; noget andet er, hvornår det kan nå at blive eksekveret. For mange af projekterne vil man så at sige kunne sætte spaden i jorden med det samme, mens andre kræver et lidt længere aftræk. Projekterne skal som udgangspunkt afsluttes i 2020, men der kan være projekter, hvor hovedparten af arbejdet ligger i 2020, men noget af det vil strække sig ind i 2021. At en kommune beslutter sig for at fremrykke anlægsinvesteringer for x millioner kroner i 2020, betyder ikke, at det nødvendigvis alt sammen lukkes i 2020.

Hvis man har søgt lån til et projekt, så vil man måske have en forhåbning om, at noget af lånet kan overføres til 2021, men her er meldingen fra Social- og Indenrigsministeriet, at man ikke kan overføre låneadgangen. Det kan på den ene side sætte speed på udførelsen i 2020. På den anden side vil der være kommuner, som havde håbet på lån til hele projektet, og som nu ikke tør sætte gang i projektet, fordi de ikke kan forvente fuld lånefinansiering.

Samtidig er anlægsrammen blevet forhøjet i økonomiaftalen for 2021, men det kan trække i begge retninger. Det kan som kommune være rart at vide, at man også vil have en mulighed i 2021, og det kan trække i retning af, at man vil fremrykke mindre i 2020. Men omvendt er der jo en række projekter, som vil have et lidt længere aftræk, så kommunerne vil vælge at gå i gang allerede i 2020 med arbejdet – og det trækker i retning af flere anlægsinvesteringer i 2020.

Samlet set kan det godt være, at beløbet bliver lidt over 2,5 milliarder i 2020, men det er svært at sige på nuværende tidspunkt.”

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her