Anmeldelse: Fremtidens styring pakket pædagogisk ind og klar til brug

Del artiklen:

“Samskabt styring” af Tina Ølgaard Bentzen fra Roskilde Universitet gør os klogere på, hvorfor afbureaukratisering er så svær en øvelse, og hvorfor samskabt styring er umulig at komme udenom i fremtidens offentlige sektor.

Af Louise Bringselius, Docent, fil.dr. og forsker i organisation og ledelse på Lunds Universitet.,

I mange år har vi hørt politikere og ledere tordne imod omfanget af og væksten i offentligt bureaukrati. Afbureaukratisering er blevet set som en enkel løsning på at få mere motiverede medarbejdere og bedre service til borgerne – alt sammen færre penge. 

Afbureaukratisering har ofte også været knyttet til diskussionen om behovet for mindre kontrol og større tillid til borgere, frontlinemedarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Men der vil altid være brug for bureaukrati i den offentlige sektor. Bureaukrati kan endda øge tilliden og ses som en vigtig støtte for ansatte og borgere. Derfor har vi ikke altid brug for mindre bureaukrati i form af kontrol, men snarere være mere præcis kontrol. Det kan vi kun opnå ved at invitere medarbejdere og borgere med til bordet, når styringen udformes. 

En kvalificeret diskussion af afbureaukratisering

Det er bagtæppet for den nye bog “Samskabt styring: Nye veje til afbureaukratisering” af forsker Tina Øllgaard Bentzen på Roskilde Universitet. Hun åbner døren til en mere kvalificeret diskussion om afbureaukratisering og dens betydning i praksis.

Bogen er en pædagogisk odyssé om bureaukrati, samskabelse og styring – fra teoretiske idealer til kompleks praksis. Forfatteren tager læseren i hånden med sin strukturerede måde at skrive på og henviser samtidig omhyggeligt til et imponerende antal vigtige bidrag inden for disse store forskningsområder. 

Målet er at skabe forbindelse mellem litteraturen om regeringsførelse og samskabelse. Det er ambitiøst, fordi felterne ikke kun har haft en tendens til at leve forskellige liv historisk set, men også fordi de repræsenterer to diametralt forskellige måder at se organisationer på, som Tina Ølgaard Bentzen også bemærker. Mens styringslitteraturen ser organisationen som et hierarki, betragter litteraturen om samskabelse snarere organisationen som et netværk.

Netværkstilgangen bør vinde frem

Organisationsforskning har længe argumenteret for, at netværkstilgangen i dag bør være den primære, og en stor del af udviklingen i den private sektor er gået i denne retning. Derfor har vi også set metoder og koncepter som Agile, Lean og Scrum sprede sig i den private sektor. I den offentlige sektor har bureaukratiet derimod altid været rygraden, og det har derfor været vanskeligere at forholde sig til det paradigmeskift, der finder sted udenfor. I stedet er afbureaukratisering blevet et af tidens mest komplekse sociale problemer, et såkaldt wicked problem, argumenterer Tina Øllgaard Bentzen.

Bogen introducerer læseren til de forskellige ledelsesparadigmer, som forskningen diskuterer. De bruges også til at sortere i de forskellige instrumenter, fokus og værdier i kontrollen. De står i kontrast til det, forfatteren kalder styringens ”inderside”, nemlig oplevelsen af styring. Et perspektiv, der alt for ofte er blevet overset, når styringen er designet. I stedet er styringen planlagt langt fra praksis og ofte med manglende forståelse for, hvordan den rammer virksomheden. Ved at bygge videre på disse erfaringer kan vi lære at skelne mellem rød (dysfunktionel) og grøn (meningsfuld) styring. 

Hvad er ’samskabt styring’?

Samskabt styring er beskrevet som en iterativ proces, der involverer mange aktører og baserer sig på eksperimentelle metoder. Ofte er processen nødt til at inddrage hele kæden af styring, fra stat til institution. Her giver Tina Øllgaard Bentzens praktikere god støtte med ”idédiamanten” – modellen, hvor to dimensioner bruges til at evaluere, hvor robuste reformer er: reflektere vs. eksperimentere og strategisk vs. lokale forankring. Modellen illustreres med eksempler fra bl.a. Roskilde kommune.

Men det måske mest interessante er de to afsluttende kapitler, hvor Tina Øllgaard Bentzen diskuterer, hvad samskabt styring betyder i forhold til at ændre roller for den offentlige sektor. Traditionelt har embedsmanden (eller lederen) primært haft rollen som styringsekspert, men med samskabt styring bliver rollen som facilitator mere fremtrædende. Det kan være særligt udfordrende, fordi den nye rolle betyder, at legitimitet ikke kun skal sikres i de højeste ledelseslag, men frem for alt blandt medarbejdere i frontlinjen og brugere.

Obligatorisk læsning for alle

Alt i alt spænder bogen over mange meget centrale bidrag og teorier, som enhver, der studerer eller arbejder i den offentlige sektor, bør interessere sig for. Samskabt styring er et af de grundlæggende greb, der vil være brug for i den offentlige sektor i fremtiden. Det er helt afgørende at forstå, hvordan samskabt styring udfordrer tidligere antagelser og traditioner, hvis vi skal lykkes med denne omstilling. Så denne bog bør være obligatorisk læsning. Her er fremtidens styring pakket og parat til brug! 
”Samskabt styring. Nye veje til afbureaukratisering” af Tina Ølgaard Bentzen, Samfundslitteratur, maj 2020.

Louise Bringselius er docent, fil.dr. og forsker i organisation og ledelse på Lunds Universitet. Hun var 2017-19 forskningsansvarlig for den svenske Tillitsdelegationen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her