Kommuner kan komme til at stå i kø for at sænke skatten

Del artiklen:
Langeland Rådhus er et af de steder, hvor politikerne skal træffe en svær beslutning, om de skal sænke skatten med 100 procent støtte fra staten, og dermed afskære sig fra at hæve skatten i al fremtid.
Langeland Rådhus er et af de steder, hvor politikerne skal træffe en svær beslutning, om de skal sænke skatten med 100 procent støtte fra staten, og dermed afskære sig fra at hæve skatten i al fremtid. - Foto: Arne Ullum, NB-Medier

Det kan blive svært for kommunerne at sænke skatten med med støtte fra staten. Støttepuljen kan blive næsten helt slugt af en lille gruppe kommuner med udskrivningsprocenter over 26,3.

Af Arne Ullum, [email protected]

For første gang i mange år kan der opstå kamp mellem kommunerne om at få lov til at sætte skatten ned med støtte fra staten.

Som led i økonomiaftalen har kommunerne og regeringen inden for aftalen om kommunal udligning indgået en mere præcis aftale om muligheden for at hæve og sænke de kommunale skatter.

Det er kun kommuner, som taber på udligningsreformen, der kan hæve skatten uden at udløse en straf fra staten. Aftalen viser, at den gruppe af kommuner samlet maksimalt kan sætte skatten op med 430 millioner kroner i 2021.

Det tal er vigtigt, fordi staten ifølge udligningsaftalen maksimalt vil give støtte til at sætte skatten ned med et beløb svarende til de samlede skattestigninger.

Københavns Kommune har ingen ingen planer om at kompensere udligningtabet med skattestigninger, og det alene vil nedbringe puljen til omkring 300 millioner kroner i 2021. Alt tyder på, at en række andre kommuner med tab på udligningen og solide kassebeholdniger vil gøre det samme. Derfor kan den samlede pulje til skattenedsættelser nemt ende under en kvart milliard.

Ifølge aftalen har 12 kommuner med en skatteprocent over 26,3 fortrinsret til den pulje, og hvis alle kommuner i den gruppe tager imod statens tilbud om at varigt dække 100 procent af kommunens provenutab ved en skattenedsættelse, så vil det  ifølge de seneste tal lægge beslag på cirka 258 millioner kroner fra puljen. Dermed kan det ende med, at der ikke er en krone i støtte til kommuner, som vil omsætte en del af deres gevinst på udligningsreformen i lavere skatter til borgerne.

Frygt i fattige kommuner kan ændre billedet

Det er dog ikke givet, at kommunerne med en skatteprocent over 26,3 tør sænke skatten ned til de 26,3 procent.

Årsagen er, at kommunerne vil få en hård økonomisk straf, hvis de “i tilskudsperioden” hæver skatten igen. Og da tilskudsperioden er varig, så vil det sige, at de berørte kommuner reelt afskriver sig muligheden for at hæve skatten i fremtiden.

Straffen er ekstra hård, fordi det ifølge aftalen er sådan, at “tilskuddet bortfalder fuldt ud, hvis kommunen øger beskatningen i tilskudsperioden.”

Det er især kommuner som Lolland og Langeland, der fortsat er afhængige af penge fra særtilskudspuljerne for at kunne holde et uændret skatte- og serviceniveau. Sætter de kommuner skatten ned, har de reelt afskrevet sig fra muligheden for at hæve den igen.

Dermed vil det eneste mulige svar på et lavere tilskud fra særtilskudspuljen være at sænke servicen.