Stigende ledighed kan give alvorlige smæk til kommunekasserne

Del artiklen:
Københavns Overborgmester, Frank Jensen (S), kan risikere at få store bekymringer, når regningen på ledighedsområdet skal gøres op i kølvandet på coronakrisen. Den kan nemlig stige til over en milliard kroner alene på ledighedsområdet i Københavns Kommune.
Københavns Overborgmester, Frank Jensen (S), kan risikere at få store bekymringer, når regningen på ledighedsområdet skal gøres op i kølvandet på coronakrisen. Den kan nemlig stige til over en milliard kroner alene på ledighedsområdet i Københavns Kommune. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Selvom kommunerne kun har haft stigende ledighedsudgifter under coronakrisen på 400 millioner, kan dette tal eksplodere, hvis ledigheden holder et højt niveau. Forstå her hvorfor.

Af Peter Risager, [email protected]

Regningen på beskæftigelsesområdet kan stige med over syv milliarder kroner for landets kommuner i det kommende år, hvis ledigheden ikke nedbringes fra det niveau, man allerede på nuværende tidspunkt har registreret.

Det står klart efter Danmarks Statistik i dag kunne offentliggøre nye ledighedstal for april. Her er bruttoarbejdsløsheden steget til det højeste niveau i syv år. Samtidig er der intet der tyder på, at det tal vil falde mærkbart indenfor den kommende periode. Tværtimod kan kommunerne risikere at få en voldsom stigning i ledigheden igen, når ordningen vedrørende lønkompensation til hjemsendte medarbejdere udløber.

Til gengæld har den store stigning i ledigheden endnu ikke ramt kommunekasserne bemærkelsesværdigt hårdt. Man har nemlig blot skullet afholde mellem 20 og 60 procent af udgifterne over en kort periode. Derfor har den stigende ledighed ifølge NB-Økonomis udregninger på baggrund af seneste ledighedstal kun kostet kommunerne i omegn af 400 millioner kroner. Men hvis den høje ledighed fortsætter i lang tid, kan dette tal stige til 7 milliarder årligt.

Artiklen fortsætter under kortet.

Ledige bliver gradvist dyrere

Det er nemlig sådan, at kommunerne afholder en gradvist større andel af udgifterne til en ledig, des længere tid personen har været uden arbejde. Helt konkret betaler kommunerne 20 procent af udgiftende de første 4 uger, fra uge 5-26 betaler kommunerne 60 procent, fra uge 27 til 52 betaler kommunerne 70 procent og til personer der har været ledige i over et år betaler kommunerne 80 procent. Derfor er der to årsager til, at en længerevarende ledighed giver markant øgede udgifter.

Den første årsag er den helt åbenlyse grund, at jo længere tid man har et højt antal ledige, jo flere dagpenge skal der udbetales. Derfor er det naturligvis dyrere at en person er ledig i et år, end hvis en person er ledig i to måneder.

Den anden årsag er, at kommunernes andel af udgifterne til ledige gradvist stiger. Tager man eksempelvis udgangspunkt i en ledig som får en dagpengesats på 19.000 kroner om måneden er regnestykket tydeligt:

1. måned betaler kommunen blot 20 % af udgifterne, svarende til 3.800 kroner. Anden måned betaler kommunen 60% af udgifterne, svarende til 11.400 kroner. Derfor koster det kommunerne 15.200 kroner at afholde udgifterne til en forsikret ledig i to måneder. Det svarer til 7.600 kroner månedligt.

Er en person ledig i 12 måneder bliver regningen i stedet på 140.600 kroner. Det svarer til 11.700 kroner månedligt.

Det er altså på den måde at de nuværende udgifter på 400 millioner fra de første to måneder af coronakrisen kan blive til over syv milliarder, hvis ledigheden bliver på det nuværende niveau i løbet af det næste år.

Af det beløb kan kommunerne forvente under et at blive kompenseret. Som NB-Økonomi omtalte i går, kan det dog medføre store forskydninger mellem de enkelt kommuner.

Læs også:
Coronaledighed kan flytte 650 millioner kroner mellem kommunerne