Coronaledighed kan flytte 650 millioner kroner mellem kommunerne

Del artiklen:

Mange kommuner bliver voldsomt overkompenseret, mens andre taber millionbeløb, når tilskuddet til stigende ledighedsudgifter skal fordeles i 2021.

Af Peter Risager, [email protected]

Turistkommunerne og produktionskommunerne kan tabe store millionbeløb, når man skal kompensere for stigende ledighedsudgifter under coronakrisen. Omvendt vil særligt yderkommunerne score kassen på andre kommuners stigende ledighed.

I alt står 28 kommuner til at tabe samlet 650 millioner kroner, mens de resterende 70 kommuner skal dele en gevinst på 650 millioner kroner.

Det betyder konkret, at eksempelvis kommunerne med Danmarks to største lufthavne, Billund og Taarnby, står til at miste henholdsvis 665 og 765 kroner pr. indbygger – vel at mærke efter man har fået statslig kompensation fra bloktilskuddet.

Sådan kan udgifterne ifølge NB-Beskæftigelses analyse udvikle sig. Tallene er baseret på, at en tredjedel af de medarbejdere, som modtager lønkompensation, bliver ledige, når ordningerne ophører. Samlet resulterer det i en stigning i forsikrede ledighede på cirka 50.000 i forhold til marts måned, hvilket stemmer ganske fint overens med de seneste beregninger fra Finansministeriet.

Se i kortet her, hvordan det vil ramme de forskellige kommuner. Kommuner markeret med rødt taber penge, mens kommuner markeret med blåt vinder penge. Artiklen fortsætter under kortet.

Kompensationen sker gennem bloktilskuddet

Med det nye udligningssystem, som træder i kraft næste år, har man fjernet det særlige beskæftigelsestilskud. Derfor skal kommunerne fremover kompenseres for deres ledighedsudgifter gennem det generelle udligningssystem. Men fordi det generelle udligningssystem ikke kan nå at fange konsekvenserne af coronaledigheden når det opgøres for 2021, lægges kommunernes ekstra beskæftigelsesudgifter til bloktilskuddet.

Her bliver tilskuddet fordelt efter den generelle bloktilskudsnøgle, som følger folketallet for kommunerne. Dermed bliver der i den fordeling ikke taget højde for, hvilke kommuner der faktisk er blevet ramt hårdest af stigende ledighed. Det skal dog nævnes, at det nye socioøkonomiske kriterie “regional ledighed” fra 2022 vil kunne kompensere kommunerne delvist for deres øgede udgifter. Men også dette system er der sået tvivl om, blandt andet fra en af landets førende udligningseksperter.

Læs også:
Førende udligningsekspert advarer mod centralt element i regeringens udligningsreform

Det betyder altså, at der er nogen kommuner, som vil stå med en alvorlig regning på beskæftigelsesområdet, når meddelelsen om tilskud og udligning offentliggøres for 2021. Her har kriteriet “regional ledighed” nemlig ikke kunnet nå at fange effekterne af de forskellige udviklinger i kommunernes beskæftigelsesudgifter under coronakrisen. Det vil derfor udelukkende være bloktilskuddet, som afgør hvor meget kommunerne skal kompenseres for de øgede udgifter til forsikrede ledige.

FAKTA – Sådan har vi gjort:

Fra Danmarks Statistik har vi hentet tallene for antallet af forsikrede ledige i marts måned 2020 for hver kommune. Herefter har vi fra STAR hentet antallet af personer i hver kommune, som modtager lønkompensation pr. 11. maj 2020. Fra de lønkompenserede har vi taget en tredjedel og lagt oveni antallet af forsikrede ledige i marts måned. På den måde har vi fundet de forventede ledighedstal for hver kommune efter coronakrisen. 
Forskellen på ledige før og efter coronakrisen har vi ganget med 139.000, som er den forventede udgift til hver forsikrede ledig ifølge bemærkningen til lovforslaget om udligningsreform fra Social- og Indenrigsministeriet. Dermed har vi fundet den forventede ekstraudgift for hver kommune. Den summerede ekstraudgift på samlet 7,5 milliarder har vi fordelt med udgangspunkt i bloktilskudsnøglen, hvor hver kommune bliver tildelt tilskuddet ud fra kommunens folketal. Forskellen mellem ekstraudgiften og bloktilskuddet har vi derefter fundet i kr. pr. indbygger, hvilket har dannet grundlag for datoen i kortet. 
Der er altså foretaget flere skøn i analysen, men de er alle taget med udgangspunkt i de tilgængelige oplysninger på nuværende tidspunkt, og forsøger at give et så retvisende billede som muligt.