Presset er vokset på Støjberg: Søndag vidner hun for kommission

Del artiklen:
Daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i åbent samråd om beslutningen undtagelsesfrit at adskille ægtepar på asylcentre, hvor den ene ægtefælle er under 18 år. (Arkivfoto).
Fotograf: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Støjberg har sagt, at hun ikke blev advaret om, at instruks var ulovlig. Vidner og mails tegner andet billede.

Af Ritzau

Med dødsforagt vristede udbryderkongen Houdini sig fri af håndjern, spændetrøjer og lænker, når han fremførte sine tryllekunster for over 100 år siden.

Inger Støjberg (V) kan med fordel lure et par trick af ham, for hun er presset i sagen om adskillelse af asylpar. Det mener Jens Elo Rytter, der er professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

– Hun har længe været presset af de oplysninger, der er kommet frem – også før afhøringerne i kommissionen kom i gang. Det ligner lidt en opgave for en udbryderkonge som Houdini, hvis hun skal komme ud af den klemme, siger han.

Hun vidner for første gang søndag og mandag for Instrukskommissionen, der har halvandet år til at undersøge sagen om den ulovlige instruks, der resulterede i, at asylpar, hvor den ene var mindreårig, blev adskilt.

Støjberg har hidtil sagt, at hun i 2016 ikke blev advaret om, at instruksen om at adskille asylpar var ulovlig. Det ulovlige bestod i, at muligheden for en individuel vurdering blev fjernet, hvilket ministeren pressede på for.

Under de foreløbige afhøringer har nøglevidner og korrespondance fra dengang dog vidnet om, at den daværende udlændingeminister blev advaret.

– Alt tyder på, at hun er arkitekten i at give en ulovlig instruks og har insisteret på den mod advarsler fra embedsmænd, siger Jens Elo Rytter.

Støjberg har også sagt, at Udlændingestyrelsen mundtligt fik besked på, at der ville være tilfælde, hvor der skulle gøres undtagelse fra instruksen, fordi det ellers ville være ulovligt.

Ifølge vidner deltog styrelsens direktør, der skulle udføre instruksen, på et omtalt møde 10. februar 2016. Her blev ministeren og dermed styrelsen tilsyneladende advaret om ulovligheden, selv om dagsorden for mødet var en anden.

Der er dog endnu ikke fremkommet nogen skriftlige spor, som understøtter Støjbergs påstand om, at embedsværket skulle tage forbehold. Og ingen har understøttet forklaringen.

Onsdag vidnede den daværende departementschef, Uffe Toudal Pedersen. Han erkendte, at han sagde god for at udsende en pressemeddelelse, hvor alle forbehold var fjernet.

Dermed var den ulovlig, fordi asylparrene har ret til en individuel vurdering. For eksempel skal der tages hensyn til fælles børn.

Uffe Toudal Pedersen understregede dog overfor ministeren, at der ville blive administreret efter reglerne, selv om offentligheden fik noget andet at vide.

Det vil Støjberg fremhæve, mener Jens Elo Rytter.

– Der kan være et musehul, hvor hun kan forsøge at snige sig ud. Det kan være i forhold til forståelsen, der skulle have været, om, at Støjberg udadtil kunne signalere, at der skulle være en undtagelsesfri og ulovlig praksis om at adskille asylpar.

– Mens hun til gengæld accepterede, at man fulgte lovgivningen på de indre linjer. Så kunne sagen få en blødere landing, siger han.

Han fremhæver, at sagen heller ikke er positiv for de embedsmænd, der er blevet afhørt. Desuden bemærker han, at Statsministeriet i en intern mail har været opmærksom på, at Støjberg gik for langt i forhold til loven.

Dermed kan det ende med, at daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kan blive indkaldt som vidne for at svare på spørgsmål.

– Hvad gjorde han i så fald, da han fik at vide at Inger Støjberg muligvis var ved at lave en praksis, der var ulovlig. Hvis han ikke reagerede, kan han også blive impliceret, siger Jens Elo Rytter.

Det er ikke kommissioners rolle at konkludere på afhøringerne, så i sidste ende vil det være op til folketingspolitikerne, om det skal have konsekvenser for Støjberg.

Det kan blive i form af en politisk anmærkning eller i yderste konsekvens en rigsretssag, som kan give fængselsstraf. Men siden 1849 har der kun været fem rigsretssager i Danmark.

/ritzau/