Dyb usikkerhed om råderummet

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) har indledt kommuneforhandlingerne - men uden at sætte tal på råderummet.
Finansminister Nicolai Wammen (S) har indledt kommuneforhandlingerne - men uden at sætte tal på råderummet.

Forhandlingerne om kommunernes økonomi er i gang, men denne gang uden det klassiske styringsværktøj: tal for det økonomiske råderum.

Af Uffe Gardel, [email protected]

Har dansk økonomi stadig et råderum for offentlig udgiftsvækst efter corona-epidemien? Spørgsmålet er akut, fordi de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi  er gået i gang, men det er vanskeligt at besvare.

Regeringen har selv undladt at gøre det. Normalt ville forårets udgave af Danmarks Konvergensprogram rumme en ajourført opgørelse over det økonomiske råderum fem år frem i tiden, men i begyndelsen af maj valgte Finansministeriet at udsende en forkortet udgave af Konvergensprogrammet uden denne opgørelse.

Finansministeriet sammentæller corona-tiltagene til at give cirka 100 milliarder kroner i merudgifter i 2020, men konstaterer også, at det har der været plads til: “Den i udgangspunktet lave offentlige gæld og de lave renter på gælden betyder, at der har været plads til, at den offentlige gæld forøges som følge af coronaepidemien, uden at det sår tvivl om holdbarheden af de offentlige finanser i Danmark”, hedder det.

Finansministeriet anfører samtidig, at hovedparten af tiltagene er engangsudgifter, som derfor ikke påvirker den strukturelle saldo. Men nogle af dem gør: I alt forværrer hælpepakker og andre tiltag den strukturelle saldo med 4,4 milliarder kroner i 2020; heraf står suspensionen af kommunernes og regionernes anlægsrammer i år for de 2,5 milliarder kroner. De forskellige tilskudsordninger til dækning af løn og faste omkostninger  tæller Finansministeriet ikke med i den strukturelle saldo – og dermed næppe heller i råderummet, som man altså ikke opgør.

Ingen virkning

“Den strukturelle saldo viser den underliggende sundhedstilstand i dansk økonomi, og den er styrende for, hvad råderummet er. Og den bliver ikke påvirket (af hjælpepakkerne, red.),” siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

“Det, der kan påvirke råderummet, er, at man optager noget gæld for at finansiere hjælpepakkerne, men det er ikke af noget særligt stort omfang. Det kan også påvirke råderummet, hvis krisen får strukturelle virkninger – mennesker som mister deres arbejde og senere deres tilknytning til arbejdsmarkedet,” siger han.

“Men råderummet er stort set upåvirket af corona-krisen.”

Faktisk viser det amputerede Konvergensprogram fra denne måned, at de offentlige renteudgifter i år vil vokse fra 0,7 procent af BNP til 1,0 procent, og til næste år igen falde til 0,9 procent. Med et BNP på godt 2.300 milliarder kroner i 2019 vil det svare til mellem fire og fem milliarder kroner ekstra renteudgifter i 2021 sammenlignet med 2019.

Finansieringsproblemer

Men for Nordeas nordiske cheføkonom, Helge J. Pedersen, ser verden dog en smule anderledes ud – og mere dyster. Ikke kun fordi han peger på, at de store likviditetstiltag, hvor man udskyder betaling af skatter og afgifter, også kan komme til at koste penge, nemlig hvis mange virksomheder går konkurs og derfor ikke kan betale.

“Allerede med de hjælpepakker, som er iværksat, er man oppe på et offentligt budgetunderskud på otte procent af BNP. Vi har brugt mange gange råderummet allerede, og jeg ved dybest set ikke, hvordan man vil komme til at forholde sig til det. Jeg kan dog ikke forestille mig, at man vil sige, at ‘nu har vi brugt 100 milliarder kroner, og derfor er der ikke noget til rådighed de næste mange år’. Der vil stadig være behov for at finde midler til nye initiativer inden for sundhed, ældreforsorg, sikkerhed og andet.”

Med andre ord mener Helge J. Pedersen ikke, at man bare kan regne videre på råderummet uden hensyn til de enorme engangsudgifter i 2020.

Faktisk er der tegn på, at finansmarkedet mener, at Danmark er ved at have brugt sit råderum: Den danske rente er nemlig steget markant i forhold til den tyske rente, målt som renten på statslån.

“På grund af hjælpepakkerne og likviditetstiltagene har staten et finansieringsbehov på 250 milliarder kroner frem til udgangen af juli, og man kan godt få problemer omkring finansieringsaspektet her,” siger han.

“Det går trægt med udstedelsen af nye statsobligationer, og rentespændet (forskellen på dansk og tysk rente, red.) er steget kraftigt fra at være negativt – altså at Danmark betalte lavere rente end den tyske stat – og til at være på 20 basispunkter (0,2 procentpoint, red.). Men Nationalbanken har reageret ved dels at lægge op til at udstede skatkammerbeviser, altså helt kortløbende obligationer, og dels commercial papers i udenlandsk valuta.”

Dansk-tysk rentespænd for to-, fem- og tiårige statslån. Kilde: Nordea
Dansk-tysk rentespænd for to-, fem- og tiårige statslån. Kilde: Nordea

Den danske krone har samtidig været under pres på valutamarkedet, og Nationalbanken har reageret med en renteforhøjelse på 0,15 procent – det har stabiliseret både kronekurs og rentespænd. Men bliver renten hængende 0,2 procentpoint over den tyske, kommer Danmark varigt til at betale små to milliarder kroner mere om året i rente på statsgælden – også det vil tage af råderummet.