Hovedstadspuljen er resultatet af politisk klippe-klistre-dag

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen (S) og Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) måtte under forhandlingerne om en ny udligningsreform give indrømmelser til Morten Østergaard (RV) og Sophie Løhde (V). Resultatet er blandt andet, at hovedstadspuljen er blevet skræddersyet til at give tilskud til nogle helt bestemte kommuner.
Finansminister Nicolai Wammen (S) og Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) måtte under forhandlingerne om en ny udligningsreform give indrømmelser til Morten Østergaard (RV) og Sophie Løhde (V). Resultatet er blandt andet, at hovedstadspuljen er blevet skræddersyet til at give tilskud til nogle helt bestemte kommuner. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Alt tyder på, at kriterierne i hovedstadspuljen under forhandlingerne blev skræddersyet til at tilgodese enkelte kommuner, mens andre kunne udelades. Se gennemgangen af alle ændrede kriterier her.

Af Peter Risager, Researcher, [email protected]

Politikerne bag udligningsreformen har tilsyneladende haft gang i en stor klippe-klistremanøvre, da de gennemførte en række ændringer af kritierne i den særlige hovedstadspulje. Puljen skal kompensere kommuner, der mistet mange penge på nedlæggelsen af hovedstadsudligningen.

En gennemgang af ændringer i kriterierne og grænserne for at at opfylde dem tegner et billede af, at politikerne meget bevidst har tilgodeset bestemte kommuner. NB-Økonomi gennemgår her ændringerne, og hvilke kommune som tabte og vandt på hver enkelt ændring.

Nederst i artiklen har vi lavet en tabel der viser, hvor meget tilskuddet giver til de kommuner, som får del i det.

Beskatningsgrundlag for at indgå hæves

Grænsen for, at man overhovedet kan få et tilskud, var i det oprindelige udspil, at beskatningsgrundlaget skulle være under 200.000 kroner pr. indbygger, og at provenu fra selskabsskat pr. indbygger var under en grænse på 3.000 kr. pr. indbygger. 

Det har man i forhandlingerne løftet til 220.000 kroner pr. indbygger, og udeladt grænsen for den maksimale selskabsskat. Den ændring betyder, at tilskud nu ud over de oprindelige kommuner også kan tildeles København, Herlev, Glostrup, Frederikssund, Vallensbæk, Tårnby, Ballerup og Lejre.

Men gjorde man dette, ville Københavns kommune på grund af sin størrelse tage en meget stor del af puljen. Det kom københavn dog ikke til, da man samtidig ændrede på en række kriterier, der afgør en kommunens tilskud. Og her opfyldte København og Vallensbæk ikke et eneste, og derfor er det kun Herlev, Ballerup, Frederikssund og Lejre, som opfylder mindst en af nedenstående kriterieværdier og dermed får glæde af tilskuddet.
Andel af udlændinge pr. indbygger over 20 pct.

At dette kriterium udgår, betyder, at vestegnskommunerne Ishøj, Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup og Vallensbæk mister et point i forhold til den oprindelige pulje. Alle kommunerne med undtagelse af Vallensbæk bliver til gengæld kompenseret for dette tab med indførelsen af kriteriet om andelen af “gamle” førtidspensionister. 

Men lige netop Vallensbæk kom kun med i puljen, fordi man hævede grænsen på beskatningsgrundlaget fra 200.000 til 220.000 kroner. Hvis det har været betragtet som en uønsket bivirkning, fik man i hvert fald  neutraliseret den ved at stryge udlændingekriteriet.

Andel af almene boliger pr. indbygger over 12 pct. og beskatningsgrundlaget under 215.000 kr. pr. indbygger

I regeringens oprindelige udspil var der ikke et ekstra krav om, at beskatningsgrundlaget skulle være under 215.000 kroner pr. indbygger. Det nye ekstrakrav betyder, at Ballerup alligevel ikke får et point for dette kriterium, da man har et beskatningsgrundlag på 215.224 kroner pr. indbygger, og dermed overskrider grænsen med 0,1 procent. 

At man fastholder andelen af almene boliger skal være på netop 12 procent, betyder til gengæld, at Køge med en andel på 12,33 procent akkurat kommer med, mens Høje-Taastrup med 11,53 procent lige præcis ikke indgår i kriteriet. 
Tabte leveår i forhold til middellevetid for 65+ årig i forhold til indbyggertallet over 90 pct.

På dette kriterium skulle Halsnæs som den eneste kommune have fået et point, da den ligger på 93 procent. At man dropper dette kriterium, betyder derfor, at Halsnæs får et point mindre i puljen. Men Halsnæs var tilgodeset med to andre kriterier og havde ikke behov for noget særligt kriterium. 
Yder- eller mellemkommune (Nyt kriterium under forhandlingerne)
Det nye kriterium “yder- eller mellemkommune” giver point til Halsnæs, Frederikssund, Stevns og Lejre. 
Dermed fik Halsnæs det tabte point på det droppede kriterie for tabte leveår over 90 procent tilbage, og samtidig fik man et ekstra point til Lejre, Frederikssund og Stevns. Kriteriet er opgjort i en opgørelse over yder- og mellemkommuner, som blev fastsat i 2017.

Andel af ”gamle” førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 2010 og over 40 år på tilkendelsestidspunktet) pr. indbygger over 0,7 pct. (Nyt kriterie under forhandlingerne)
Det nye kriterium giver point til Brøndby, Ballerup, Ishøj, Halsnæs, Albertslund og Høje-Taastrup. Der er dermed tydelige overlap med de kommuner, som alligevel ikke fik point fra kriteriet om antal udlændinge, der blev sløjfet under forhandlingerne. At man har indført dette kriterium i stedet for udlændingekriteriet betyder samlet, at Vallensbæk mister et point, mens Ballerup og Halsnæs får et ekstra point. 

Hvis en kommune har et provenu fra selskabsskat på mere end 6.000 kr. pr. indbygger, tæller det negativt, så kommunen dermed opfylder ét mindre af ovenstående kriterier. (nyt kriterium under forhandlingerne)

Kriteriet skal ses i sammenhæng med, at grænsen for selskabsskat blev fjernet fra adgangskravet til kriterierne. At man netop har sat grænsen ved 6.000 kroner, betyder så, at kun Ballerup får et minuspoint i puljen – og derved får Ballerup ikke to point, men kun et. Da man samtidig har valgt at opgøre kriteriet som et gennemsnit over tre år, falder Glostrup indtægter fra selskabsskat til 5.758 kroner pr. indbygger, og dermed undgår kommunen et minuspoint.

Se i tabellen her, hvad den endelige aftale betyder for de kommuner, som får tilskud fra puljen: