Wammen: Kommunerne skal selv betale del af demografisk træk

Del artiklen:
Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen kræver, at kommunerne selv finansierer det demografiske træk ved at spare på konsulenter.
Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen kræver, at kommunerne selv finansierer det demografiske træk ved at spare på konsulenter. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen vil have kommunerne til at dække en del af ekstraudgiften til flere børn og ældre ved at skære i forbruget til eksterne konsulenter. KL kræver istedet lovændringer, som kan afbureaukratisere blandt andet beskæftigelsesområdet.

Af Arne Ullum, [email protected]

Kommunerne skal ikke regne med, at staten bare kommer med hele den milliard kroner, som der angiveligt er enighed om skal bruges for at sikre velfærd til et stigende antal børn og ældre.

“Det for os er helt afgørende, at når der kommer flere børn og ældre, så finder vi i fællesskab også penge til, at de kan få en god velfærd. Derfor vil jeg på regeringens vegne selvfølgelig være parat til at lægge penge på bordet, men jeg forventer også, at kommunerne og regionerne har ideer til, hvordan vi kan få mest ud af pengene,” siger Nicolai Wammen.

Han vil derfor kræve, at kommunerne finansierer en del af et løft i servicerammen ved at skære i udgifterne til eksterne konsulenter.

“Man skal ind og kigge på eksterne konsulenter og brugen af dem i kommuner og regioner, så man på den måde kan bruge pengene mere direkte på velfærd,” siger Nicolai Wammen, som ikke talte om behovet for øget velfærd, men alene om behovet for at dække det demografiske træk.

Det er meget normalt, at en finansminister forsøger at starte lavt ved økonomiforhandlingerne med kommunerne. Men finansministeren sendte et klart signal til kommunerne om, at de ikke skal forvente en aftale på niveau med sidste år, hvor kommunerne fik 1,7 milliarder i løft af servicerammen.

“Vi gav et meget stort velfærdsløft sidste gang vi var inde at lave aftale. Vi har siden da også været inde at lave en udligningsaftale, der også har styrket kommunernes økonomi,” siger Wammen.

KL’s formandskab køber åbenlyst ikke argumentet om, at kommunerne kan skaffe store besparelser ved at skære i forbruget af konsulenter.

KL’s næstformand Martin Damm påpegede, at kommunernes brug af konsulenter overvejende går til outsourcing af IT, rådgivere til anlægsopgaver samt lovbestemte konsulenter i form af eksempelvis lægekonsulenter hos jobcentrene. Derfor afviser Martin Damm, at der er penge at hente på den konto.

“Men det kan godt have været anderledes i staten, og hvis man så tror, at vi har opført os ligesådan, så er det ikke rigtigt” sagde Martin Damm med henvisning til statens brug af konsulenter og de planlagte besparelser her.

KL-formand peger på arbejdsmarkedsområdet

KL-formand Jacob Bundsgaard pegede istedet på, at regeringen og KL bør aftale en række lovændringer, som kan give besparelser i kommunerne. 

Det der er afgørende for os er, at man også fra regeringen kan levere den lovgivning, der er forudsætningen for, at vi kan lave løbende effektiviseringer. Beskæftigelsesområdet er et godt eksempel. Lovgivningen fylder titusindvis af sider og har nogle procedureregler, som vi engang imellem har svært ved at se den store effekt af,” siger han.

Forhandlingerne gik i gang i dag, og ifølge NB-Økonomis oplysninger er der allerede nu planlagt en række møder mellem KL-toppen og regeringen frem til 29. maj. Meget tyder derfor på, at der kan komme en tidlig aftale i år.