De smalleste skuldre må bære en større del af boligskatten

Del artiklen:
Boligejerne på Frederiksberg vil have landets laveste beskatningsprocent i 2024, viser nye tal fra Skatteministeriet.
Boligejerne på Frederiksberg vil have landets laveste beskatningsprocent i 2024, viser nye tal fra Skatteministeriet. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Det er ikke længere de rigeste boligejere, som skal betale den højeste procent i boligskat. Nye tal viser, at det er kommunenavnet, som afgør den effektive beskatningsprocent.

Af Arne Ullum, [email protected]

Tag et godt kig på nedenstående diagram. Det beviser, at boligbeskatningen i Danmark har ændret sig markant, siden forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i starten af nullerne indførte skattestoppet.

Før skattestoppet var den fremherskende idé, at de bredeste skuldre skulle bære det tungeste læs -altså at boligejerne i de dyreste huse ikke bare skulle betale den største nominelle skat, men også skulle betale den højeste procentandel af boligens værdi i skat.

Nye tal fra Skatteministeriet viser, at sådan er det ikke mere. Nu finder man boligejerne med de laveste skatteprocenter på Frederiksberg, hvor en ejer af en villa til 14,7 milllioner kroner i 2024 kun skal betale 0,63 procent i effektiv beskatning af ejendomsværdien (før indefrysning af en del af skatten).

Til sammenligning skal ejeren af et lille parcelhus i Ballerup til 2,6 millioner betale forholdsvis næsten dobbelt så meget i skat – helt præcist 1,31 procent.

Boligejeren i Ballerup med det lille hus bliver dog stadig kun beskattet med 34.100 kroner om året, mens ejeren af milllionvillaen på Frederiksberg skal af med 92.100 kroner, hvoraf en del kan indefryses, indtil boligen sælges.

Den vigtigste årsag, til at husejeren på Frederiksberg slipper så billigt er, at partierne bag boligskatteaftalen har besluttet, at staten skal kompensere Frederiksberg Kommune for at sætte grundskyldpromillen ned, så boligejerne på Frederiksberg ikke bliver ramt af de nye vurderinger, som er markant højere end de nuværende fejlbehæftede vurderinger. Rent teknisk skete det ved at fortsætte med at indregne de famle ukorrekte vurderinger i den kommunale udligning. Samtidig besluttede man at tvinge kommunerne til at sænke grundskyldspromillerne, så de nye ejendomsvurderinger ikke udløste højere grundskylsregninger til husejerne.

Oprindeligt var de nye lavere grundskyldspromiller kun låst til 2025, men det har partierne bag boligskatteforliget aftalt at forlænge til 2028. Samtidig er indfasningen af de korrekte vurderinger i den kommunale udligning udskudt til 2028.

Det er er markant sejr for de borgerlige partier og især for De Konservative, som allerede ved indgåelsen af boligskateforliget kæmpede for at undgå, at de nye ejendomsvurderinger skulle indfases i den kommunale udligning og dermed næste uundgåeligt udløse store boligskattestigninger i særligt hovedstadskommuner som Frederiksberg, Gentofte og København.

Foreløbigt har De Konservative sikret, at de nye ejendomsvurderinger ikke bliver indregnet før 2028, og det er den konservative forhandler Mona Juul “rigtig rigtig glad for”.

På spørgsmålet om boligejerne i hovedstadskommunerne risikerer en stor skattestigning efter 2028, når ejendomsvurderingerne muligvis skal indfases i i udligningen siger hun:

“Det er jo min opgave at sikre, at det ikke kommer til at ske. Min opgave er at sikre, at vi får lavet en forhandling om det i forvejen. Vi synes jo overhovedet ikke, at grundskylden burde stige – vi ville gerne have haft den på nul,” siger Mona Juul, der under forhandlingerne har vikarieret for Rasmus Jarlov (som er sygemeldt fra Folketinget).

Sådan læser du diagrammet:

Diagrammet i bunden af artiklen viser, hvordan henholdsvis en ejer af et billigt, et typisk og et dyrt enfamiliehus bliver beskattet målt i procent af værdien i 2024 med de nye justeringer af boligskatteaftalen.

Hvis man havde en klassisk progressiv skat, så ville prikkerne ligge på en linje, som stiger fra venstre mod højre – altså des højere værdi des højere en skatteprocent.

Sådan ligger prikkerne ikke i det boligskatteforlig, som skal justeres inden 2028, hvor partierne skal beslutte om de nye ejendomsvurderinger skal indfases i den kommunale udligning.

Hvis de nye vurderinger indfases efter de regler, som har været gældende indtil nu, så vil det udløse en regning til Frederiksberg på 500-700 millioner kroner, og dermed vil kommunen formentligt blive tvunget til at hæve grundskyldspromillen til landsgennemsnittet. Det vil som minimum fordoble grundskylden på Frederiksberg.

Til gengæld vil det betyde, at mange af de øvrige kommunerne vil kunne sætte deres grundskyldspromiller markant ned.