Ingen gaveregn i vinderkommuner

Del artiklen:
- Foto: Vordingborg Kommune

Mere langsigtet budgettering og større anlægsudgifter – sådan vil fem vindere på udligningsreformen bruge gevinsterne på reformen. Der bliver ikke tale om store serviceløft, mere om at undgå yderligere besparelser.

Af Uffe Gardel, uffe@nb-medier.dk

Gevinsterne fra udligningsreformen falder i mange kommuner på så tørt et sted, at pengene kun akkurat rækker til at opretholde det hidtidige udgiftsniveau. Det er konklusionen på en rundspørge blandt en række af de kommuner, som får de største gevinster på reformen.

“Vi får råd til at leve, som vi gør,” som Guldborgsunds borgmester, John Brædder (Guldborgsundlisten), udtrykker det.

Vi har talt med en håndfuld kommuner, som sammen med ø-kommunerne Læsø, Samsø og Ærø udgør den absolutte top blandt vinderne med et udbytte af reformen, som efter forligspartiernes beregninger kan opgøres til at ligge mellem knapt én og halvanden skatteprocent.

Vesthimmerland (gevinst 1,48 skatteprocent), borgmester Per Bach Laursen (V):

Det er jo penge, vi har ventet på siden kommunalreformen, og vi har hvert eneste år bedt om ekstra midler, og har også fået dem, fordi vi objektivt set havde et behov.

Der er ingen tvivl om, at der vil være budgetønsker over hele paletten, men da vi ligger på en førsteplads som dyreste skattekommune (Vesthimmerlands udskrivningsprocent er 27,0, på niveau med Lolland og kun overgået af Langeland, red.), så sætter det da tanker i gang om at bruge nogle af pengene til skattenedsættelser.

Andre ville sige ekstra gældsafvikling, for vi har optaget lån siden kommunalreformen og var under administration i starten af ’10-erne. Vores låneoptagelse er sket med åbne øjne og i enighed, for de fleste år har alle partier været med i budgetforliget. Så måske kunne vi komme derhen, hvor vi afvikler mere gæld, end vi optager – for jeg tror, at vores låneoptagelse fremover bliver meget minimal. 

Vi har til gengæld haft et anstændigt serviceniveau tæt på servicerammen. Men også et anstændigt anlægsprogram, og det er her, de lånte midler kommer ind i billedet. Vi forsøger at opretholde vores kapital ved at investere 90 millioner om året i anlæg, og vi oplever da også, at turister siger, at det er dejligt at kunne se, at de er investeret i asfalt her.

Så vi føler ikke, at vi har et efterslæb. Til gengæld er der næsten altid et ønske om flere penge på ældreområdet og skoleområdet. Sidste år skaffede vi os et råderum på 15 millioner kroner ved at bede udvalgene om spareforslag, og specielt skoleområdet har vi fået skældud for at pålægge dem sparekrav. Så på skoleområdet tror jeg, der vil være et stærkt ønske om ikke at spare denne gang.

Odsherred (gevinst 1,22 skatteprocent), borgmester Thomas Adelskov (S):

Der vil være besparelser, vi ellers kiggede ind i næste år, som vi nu formodentlig kan forholde os noget mere roligt til. Vi har her et effektiviseringsprogram, som efter min overbevisning vil køre videre.

Vi har et sindssygt stort efterslæb på anlæg, vores anlægsprogram har været helt i bund de seneste år, og det handler om alt fra veje, broer og egne bygninger som virkelig trænger til en opgradering. Nu indfases reformen jo over nogle år, så vi har ikke alle pengene til rådighed allerede fra 2021, men når der kommer luft, vil vi prioritere anlægsopgaver.

Hvert eneste år, når vi lagt budget, har vi skullet finde 14-16 millioner kroner bare for få enderne til at hænge sammen og dække demografien. På længere sigt håber jeg, at byrådet vil kunne lægge mere langsigtede budgetter. Vi har hvert år siddet og ventet på særtilskud, før vi kunne færdiggøre budgettet i august eller september. Det har virkelig været hop fra tue til tue, og det er ikke nogen hensigtsmæssig måde at drive en kommune på. 

De sidste tre år har vi fået 18, 12 og ti millioner kroner i tilskud, og det er jo mange medarbejdere, hvis man dividerer det op til antal social- og sundhedsassistenter eller pædagoger. Og det er ikke penge, vi kan budgettere med at få fra år til år.

Vordingborg (gevinst 1,22 skatteprocent), borgmester Mikael Smed (S)

Vi havde budgetseminar i går onsdag, hvor vi gik dybere ned i tallene, og vi står ikke umiddelbart i en anderledes situation end de øvrige år, ud over at vi på et tidligere tidspunkt ved, hvordan økonomien ser ud. Med den borgersammensætning vi har, og vores udgiftspres på arbejdsmarkedsområdet, socialområdet og ældreområdet, så har vi stadig svært ved få enderne til at nå sammen.

Med de udfordringer, vi har, mangler vi knapt 27 millioner kroner efter udligningsreformen. Så der kommer ingen gaveregn her.

Men reformen giver os mulighed for mere langsigtet at få lagt skinner på nogle af de indsatsområder, hvor vi er bagefter og har forventede meromkostninger. Når vi gør op, hvad vi får, med indfasning over tre år, så skal vi stadig ud at finde besparelser næste år. Men uden udligningsreformen havde vi nok kigget på større besparelser.

Vores udfordring på demografien er rent faktisk på børne- og ungeområdet: Vi bliver færre børn, men vi kan ikke altid hente besparelserne. Vi har en stor geografi og derfor mange skoler, men de ligger ikke tæt, og man kan ikke slå to klasser sammen på en skole, hvis der kun er én på hver årgang. Udligningsforliget går dog, at det i det lange perspektiv bliver nemmere at styre dette, og det samme gælder sundhedsplejen, som er ramt af faldende fødselstal.

Guldborgsund (gevinst 1,17 skatteprocent), borgmester John Brædder (Guldborgsundlisten):

For Guldborgsund kommunes vedkommende er spørgsmålet, om vi får råd til at leve, som vi gør, og det er ikke med et supergodt serviceniveau, men vi får råd til betale det, som er lovbefalet på børneområdet, kontanthjælpsområdet og  socialområdet, men også råd til service på børne- og ældreområdet.

Var udligningsforliget ikke kommet, skulle vil have været ude at spare 100 millioner kroner; vores forårs-opfølgning viser et underskud på 100 millioner kroner for 2020. Vi skal også tage bestik af, at vi først får udligningen i 2021, og vi skal desuden finde ud af, hvordan vi får stoppet udgiftsskridningen i budgettet, så den ikke kører videre i 2021. Hvis den gør, vil vores 120 millioner kroner på udligningen vare gå til at dækket et budgetunderskud. Under alle omstændigheder tør vi ikke ånde lettet op, før vi har set økonomiaftalen for 2021.

Vi er glade for, at finansieringstilskuddet er gjort permanent, de 55,8 som vi nu fået i 20, at det gjort permanent, og så har vi før fået fra nogle øvrige puljer. Vi er afhængige at særtilskud fra puljerne, og det er jo grotesk, i betragtning af, at vi i forvejen er en af de kommuner, som får allermest i udligning. Men grunden til, at vi er så udfordrede, er jo, at de, som får tilkendt førtidspension eller er blevet tvangsfjernet, det er folk, som flyttet hertil fra andre kommuner.

Det er lidt som at være på kontanthjælp som kommune at være så afhængig af tilskud og af det politiske billede på Christiansborg, og vi ville allerhelst kunne klare os selv. Men skal vi det, er det nødvendigt at flytte endnu flere arbejdspladser og uddannelsespladser ud.

Kalundborg (gevinst 1,15 procent), borgmester Martin Damm (V) 

Det bliver klart anlæg, vi vil kigge på. Kalundborg er faktisk en meget stor kommune, rent geografisk, og vi har 1.000 kilometer vej at vedligeholde. Det svarer til en vej herfra og til München, og her har vi et efterslæb. Vi udnytter i dag servicerammen, så det er naturligt, at det er anlægsudgifterne, vi vil se på. Vi ser i øvrigt frem til at kunne arbejde mere langsigtet med budgetterne, og her hjælper det også, at vi nu får vished for at kunne beholde finansieringstilskuddet.

Nyborg (gevinst 0,93 procent), borgmester Kenneth Muhs (V)

Når vi skal have flere penge, så er det jo fordi, vi i forhold til de kriterier, der lagt fast, ikke i mange år har været kompenseret for vores faktiske udgifter. Vi er en kommune med en meget høj andel af borgere på overførselsindkomster, og ligesom resten af Fyn bortset fra Odense bliver vi flere og flere ældre. Så pengene fra reformen vil blive brugt til at holde hånden under velfærden, altså kernevelfærden – børn, unge, ældre. Det handler også om anlæg, for det er også velfærd at have rigtig gode undervisningslokaler, for eksempel.

Den måde, vi kører økonomien på i Nyborg, er at kigge mere end ét år frem, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor vi skal til at lave radikale forandringer, men kan skabe kontinuitet, og give borgerne vished for, at den velfærd, vi har, ikke forsvinder.

Vi får fuldt finansieret en skattesænkning 0,1 pct. til 26,3 procent, og det er varig finansiering.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her