Regeringen skjuler større tab i hovedstaden med korrektioner og metodeændring

Del artiklen:

RETTET: Følger man eksperternes metode for udregning af tab og gevinster på en udligningsreform fra 2018 får man et markant andet billedede af udligningsreformen end det, som regeringen har præsenteret. Se de reelle effekter her.

Af Arne Ullum, [email protected]

TALLENE I DENNE ARTIKEL ER RETTTE TIRSDAG KL. 16.13 og 17.44. VED EN FEJL VAR DATA FOR KOMPENSATON FOR ÆLDREDATA BYTTET RUNDT FOR ENKELTE KOMMUNER. VI BEKLAGER FEJLEN.

Der venter borgerne i de fleste kommuner en grim overraskelse, hvis de har stolet på de tal, som regeringen har fremlagt for effekten af den udligningsaftale, som blev indgået i sidste uge.

NB-Økonomi har regnet effekten af reformen ud fra de samme principper, som eksperterne i Finansieringsudvalget brugte, da en en stor rapport med fem modeller for en ændring af udligningssystemet blev fremlagt i februar 2018.

Hvis man bruger sammen metode, som eksperter brugte i 2018, så er tabene for en række hovedstadskommuner, heriblandt København, markant større end hidtil oplyst, ligesom en række vestegnskommuner går fra plus til minus. Derudover får de fleste provinskommuner med undtagelser et resultat, som er 5-20 millioner kroner dårligere, end de officielle tabeller viser.

Da regeringen offentliggjorde sit forslag til reform, hemmeligholdt man korrektionerne, og det fik reformen til at se bedre ud for de fleste kommuner og undervurderede tabet for især en række hovedstadskommuner.

Korrektion for faldende folketal kom frem i lyset

De skjulte korrektioner i regeringens tal kom først til offentlighedens kendskab, da NB-Økonomi omtalte en passus bagerst i et fortroligt notat til forhandlingerne, som i noteform nævnte korrektionerne.

De to største korrektioner var, at regeringen havde korrigeret de faktiske tilskuds- og udligningsbeløb for 2020 med et gennemsnit af tilskud for faldende folketal over tre år samt havde indregnet et gennemsnit af hovedstadskommunernes tilskud fra den såkaldte paragraf 19 (pulje til vanskeligt stillede hovedstadskommuner).

Det fremgik også af  notatet, at regeringen ikke havde indregnet effekten af, at dataene for udlændinges medbragte uddannelse og udgifterne til ældre var ændret, hvilket har medført samlede tab og gevinster for kommunerne på 1,8 milliarder om året.

Den daværende regering valgte i 2018 at give en toårig kompensation til de kommuner, som tabte penge på de to ændringer af data. Logikken var angiveligt, at effekten af ændringerne skulle håndteres i den udligningsreform, som alle antog ville komme efter folketingsvalget – præcis som det også er sket.

Men nu viser en gennemgang af 2018-rapporten fra eksperterne i Finansieringsudvalget, at de dengang mente, at man skulle indregne effekten af dataændringer i de kommunefordelte tabeller over effekten af udligningsformen.

Derfor er regeringens tal misvisende i forhold til virkeligheden

Det fremgår af en omfattende rapport med fem modeller for en reform af den kommunale udligning, som de de ypperste udligningseksperter i det såkaldte Finansieringsudvalg under det daværende Økonomi- og Indenrigsministerium offentliggjorde i februar 2018.

Rent metodisk valgte udvalget at tage udgangspunkt i en sammenligning af udligningen efter fire år (2022) med de gældende regler. Derudover valgte udvalget at indregne effekten af ændringen i statistikgrundlaget for udlændinges uddannelse, som ville medføre et tab for 27 kommuner på 1,1 milliard og en tilsvarende gevinst for andre kommuner på 1,1 milliard kroner.

Da eksperterne udarbejdede rapporten, vidste man ikke, at ændrede regnskabspricipper for kontering af udgifter til pleje af ældre og handicappede på tilsvarende vis ville flytte cirka 0,7 milliarder kroner.  Det kom først frem i efteråret 2018, da udligningseksperterne i RimeligUdligning.nu udarbejdede en rapport om emnet.

Finansieringsudvalget oplyste dengang meget klart om, hvorforman indregnede effekten af de ændrede data.

“Tallene illustrerer de virkninger, der vil slå igennem i 2019 uden gennemførelse af ændringer i udligningen,” hed det dengang.

Her er de reelle tal sammenlignet med den faktisk udligning i 2020

Situationen er præcis den samme nu. Hvis der ikke var gennemført en reform af udligningen, så ville kommunerne uanset hvad miste kompensationen for tabene på de to statistikændringer.

Men præcis som i 2018 er skal man indregne effekten af dataændringerne, hvis man vil have et retvisende billede af, hvordan de enkelte kommuners tilskud og udligning rent faktisk udvikler sig fra 2020 til 2021. Præcis som man skal korrigere for regeringens korrektioner for faldende folketal og paragraf 19-puljen.

De kommuner, som vandt på statistikændringerne, fik allerede fra 2019 deres gevinst, og derfor skal der kun korrigeres den ene vej.

Regeringens metodevalg har den åbenlyse effekt, at de officielle tal for effekten af reformen er langt mere positive for langt de fleste kommuner end realiteterne, hvis man sammenligner den faktiske udligning i 2020 under de gamle regler med den faktiske udligning i 2021 med de nye regler.

Kommuner kan ikke skattefinansiere ekstra tab som følge af korrektionerne

Udover den politiske effekt af, at den reelle udvikling i kommunernes tilskud og udligning er blevet sløret, så har korrektionerne og metodevalget en meget kontant effekt for de kommuner, som lider store tab på udligningsreformen.

For at undgå store serviceforringelser i særligt de nordsjællandske og østjyske kommuner indeholder reformen en bestemmelse om, at kommuner med tab kan hæve deres skat uden at få den normale sanktion fra staten, som er på 75 procent af det ekstra skatteprovenu det første år og derefter aftrappes.

Men dette frit lejde for skattestigninger gælder kun det tab, som kommunerne har i den offcielle kommunefordelte tabel fra regeringen. Det betyder, at kommuner med store ekstra tab på grund af korrektionerne og ændrede data enten skal hente tabet gennem besparelser eller betale en meget stor sanktion for den del af en skatteforhøjelse, som skal dække det ekstra tab.

___________________________________________________

Sådan har vi gjort:

Ifølge et notat fra regeringen er der følgemde særlige forhold vedr. den officielle tabel for de kommunefordelte effekter:

“De byrdefordelingsmæssige virkninger af reformen er beregnet i forhold til tilskud og udligning til kommunerne for 2020, dog skal det bemærkes, at:

1. Kriteriet for befolkningstilbagegang indgår som et gennemsnit over de sidste tre år, for at tage højde for de kraftige udsving i kriteriet.

2. Vægten mellem det socioøkonomiske og det demografiske udgiftsbehov er sat til 33,5 pct., svarende til hvad den efter gældende regler vil være i 2021.

3. Tildelte særtilskud fra hovedstadspuljen efter § 19 efter ansøgning efter gældende regler er i udgangspunktet beregnet som gennemsnittet over årene 2018, 2019 og 2020, hvor tilskuddene er opgjort i 2020-niveau.

4. Det er ikke forudsat ændringer i det tilskud til Furesø Kommune som følge af aftale af 19. maj 2005 om de økonomiske vilkår for sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner, der fortsætter til og med 2021. Tilskuddet har været finansieret gennem hovedstadspuljen efter udligningslovens § 19 og forudsættes fortsat finansieret af hovedstadskommunerne efter beskatningsgrundlag for 2021.

5. Særtilskud efter udligningslovens § 17 (særtilskud efter objektive kriterier, som udmeldes sammen med tilskudsudmeldingen) videreføres og indgår således ikke i konsekvensberegningerne.

6. De to overgangsordninger i 2019 og 2020 for tab som følge af henholdsvis revision af Uddannelsesstatistik og justering af det aldersbetingede udgiftsbehov udløber.”

I beregningerne bag denne artikel har vi alene indregnet pkt. 1, 3 og 6. 

Punkt 2 flytter kun et mindre beløb for de enkelte kommuner typisk 1-2 millioner kroner.

Punkt 4 har kun effekt i 2021.

Punkt 5 har ingen nettoeffekt.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her