Usaglige kriterier bag ny udligningspulje

Del artiklen:
Vollsmose øst får Odense får kriminalitetstilskud, og Solbakken i syd. Men ikke Højstrupvej i vest; der bor for få udlændinge. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix
Vollsmose øst får Odense får kriminalitetstilskud, og Solbakken i syd. Men ikke Højstrupvej i vest; der bor for få udlændinge. Foto: Malte Kristiansen/Ritzau Scanpix

Et særtilskud i udligningsforliget skal angiveligt hjælpe kommuner med boligområder, hvor kriminaliteten er høj. Det er bare ikke dét, tilskuddet tildeles efter, og det var heller ikke det, som var den egentlige tanke med det.

Af Uffe Gardel, [email protected]

En af særpuljerne i udligningsreformen er angiveligt rettet mod bekæmpelse af kriminalitet, men et dyk ned i tallene viser, at det slet ikke er dét kriterium, puljen gives efter.

Det drejer sig om det såkaldte “særtilskud til kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet”.

Tilskuddet skal gå til “at bekæmpe kriminalitet og herunder socialt bedrageri” i “boligområder med en høj kriminalitet målt ved andel dømte” – mere står der ikke i aftaleteksten. Det er dog alligevel muligt at kredse sig ind på, hvad det er for et kriterium, der anvendes her. Og kriteriet har kun delvist noget med kriminalitet at gøre: Støtten gives tilsyneladende til boligområder, som er på ghettolisten, og som også opfylder ghettolistens kriminalitetskriterium.

Det kan man slutte af de støttebeløb, der oplyses i et bilag til aftaleteksten; her opregnes hvilke kommuner, der modtager hvilke beløb. Disse beløb passer præcis med, hvad kommunerne skal have, hvis man tæller boligområder, som står på ghettolisten og opfylder ghettolistens kriminalitetskriterium.

Særtilskuddet gives efter en fast sats på fem millioner kroner pr. boligområde, dog ti millioner for boligområder med mindst 5.000 beboere.

I alt ni kommuner får fremover et årligt tilskud fra puljen, nemlig København (25 millioner kroner),  Odense og Aarhus (hver 15 millioner kroner), Slagelse (ti millioner kroner) samt Høje-Taastrup, Helsingør,  Køge, Esbjerg og Kolding (hver fem millioner kroner) – i alt  90 millioner kroner.

Det passer med antallet af kriminalitetsbelastede boligområder på ghettolisten: København (fire områder, heraf ét stort),  Odense og Aarhus (to områder, heraf ét stort – i begge kommuner), Slagelse (to områder) samt Høje-Taastrup, Helsingør,  Køge,  Esbjerg og Kolding (hver ét område).

Højstrupvej får ikke noget

Et eksempel er Odense kommune, som har tre boligområder med på den seneste ghettoliste. Af dem opfylder de to listens kriminalitetskriterium, nemlig at andelen af beboere, som i gennemsnit over de seneste to år har fået en dom, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet: Det drejer sig om Solbakken og Vollsmose. Vollsmose har over 5.000 indbyggere, og udløser derfor dobbelt tilskud, så det samlede tilskud bliver på 15 millioner kroner.

Men på listen over “udsatte boligområder” har Odense yderligere to boligområder med. Og det ene af dem opfylder også kriminalitetskriteriet, nemlig Højstrupvej-kvarteret: Blandt de 1.500 beboere i området har 2,12 procent fået en dom – et godt stykke over kriteriets grænse på 2,07 procent.

Hvad er så forskellen på de to lister? Den er udelukkende andelen af udlændinge. Alle ghettoområder er samtidig “udsatte boligområder”. Men for at et “udsat boligområde” også skal med på ghettolisten, skal det opfylde et yderligere kriterium, nemlig at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

Et boligområde skal altså både have høj kriminalitet og mange indvandrere for at udløse særtilskud fra den nye pulje – uanset at særtilskuddets formål ikke er integration, men bekæmpelse af kriminalitet.

Dertil kommer, at det ikke er nok for et boligområde at være kriminalitetsbelastet for at blive “udsat boligområde”. Der findes i alt fire kriterier for “udsatte boligområder” og ghettoområder, og for at komme med på listerne skal et boligområde opfylde mindst to af dem. Det ene af kriterierne er kriminalitetskriteriet, og de tre øvrige handler om arbejdsmarkedstilknytning, uddannelse og indkomst.

Dermed kan det tænkes, at der er boligområder rundt om i landet, som vil opfylde kriminalitetskriteriet, men uden at opfylde noget af de øvre tre kriterier. Heller ikke disse boligområder vil udløse tilskud fra den pulje, som angiveligt skal bruges til at bekæmpe kriminalitet. Det er åbenbart kun udenlandsk kriminalitet, som skal bekæmpes med støtte fra puljen.

Usaglig tildeling

Ifølge NB-Økonomis oplysninger ligger der da heller ikke saglige overvejelser bag beslutningen om at give særtilskuddet; det er et resultat af en ren politisk studehandel.

Undervejs i forhandlingerne stod partierne med et ønske om at tilgodese en håndfuld kommuner – København, ikke mindst, men også Helsingør og Århus. Man ledte derfor efter nogle fællestræk ved disse kommuner – og fandt frem til ghettolisten, hvor de alle tre er repræsenterede. Tanken om et “særtilskud til kommuner med boligområder med særlig høj kriminalitet” var født, inklusive en formålsbestemmelse om, at “(e)n række kommuner er udfordret af at have boligområder med en høj kriminalitet målt ved andel dømte. For at bekæmpe kriminalitet og herunder socialt bedrageri i disse områder er parterne enige om at afsætte” osv.

Tilskuddet er fast, og grænsen hård. Har et boligområde kun 2,02 procent dømte – det gælder faktisk Mjølnerparken i København – er der intet tilskud. Lykkes det faktisk at bekæmpe kriminaliteten i et boligområde, vil tilskuddet alligevel fortsætte uændret. Skulle kriminaliteten stige i et nyt boligområde, vil det ikke udløse noget tilskud.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv NB-Økonomi i 4 uger gratis og få adgang med det samme
Eller log ind nedenfor

Glemt adgangskode - lav en ny her