32 kommuner fik 500 millioner mere fra særpulje, og to blev sorteret fra

Del artiklen:

Efter store ekstrabeløb til Venstrekommuner endte Socialdemokratiet og Venstre med at dele puljen for ø- og yderkommunerne lige med næsten kirurgisk præcision. Men to kommuner blev ofre i processen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Mens 32 kommuner med et samlet folketal på 1,3 millioner borgere fik 500 millioner kroner ekstra fra den særlige pulje for ø- og yderkommuner under forhandlingerne om kommunal udligning, så blev fem kommuner sorteret fra med en lille ændring i kriterierne.

NB-Økonomi har analyseret ændringerne i tildelingen fra puljen og ændringen i kriterierne, og resultatet styrker opfattelsen af, at politikerne reelt forsøgte at tildele pengene ikke ud fra objektive analyser, men derimod ud fra ønsket om fordele pengene til bestemte kommuner.

Ændringen i fordelingen som fremgår af kortet, er et resultat af en række ændringer i kriterierne, som fremgår af nedenstående skema.

Den vigtigste ændring er, at kommunerne i reformen får tilskud fra puljen, hvis de opfylder tre af kriterierne mod fire i det oprindelige udspil. Det har dels medført, at en række nye kommuner er kommet ind i puljen, dels  at en række kommuner får flere penge.

Ændringen tog penge fra ø-kommunerne, men det opvejes af det særlige nye tilskud til selvstændige ø-kommuner.

Den vigtigste ændring i selve kriterierne er, at de historiske data for antallet af førtidspensionister vejer mindre, mens det aktuelle antal førtidspensionister vejer højere. Konkret handler det om, at de oprindelige kriterier alene så på antallet af såkaldt gamle førtidspensionister (borgere som havde fået tildekendt førtidspension før 2010 i en alder af mindst 40 år). Det udløse tilskud både hvis kommunen havde over 0,7 procent og over 0,8 procent.

De to ændringer har især gavnet Hjørring Kommune, hvis socialdemokratiske borgmester Arne Boelt truede med at gå af, hvis Hjørring ikke fik flere penge. Det er uvist, om det er baggrunden for, at Hjørring fik 44 millioner kroner ekstra fra puljen. Men vittige hoveder siger, at Mette Frederiksen frygtede, at den nordjyske frontkæmper ville gøre alvor af sin trussel om at gå af, og derefter blive opstillet til Folketinget,

Under forhandlingerne blev kriteriet om mere ned 0,8 procent gamle førtidspensioniser skrottet og erstattet af pseudokriterium om, at mere end 1,75 procent af indbyggerne i kommunen er på førtidspension. Det er et pseudokriterium, fordi stort set alle kommuner bortset fra en række nordsjællandske kommuner opfylder kriteriet – og disse kommuner er under alle omstændigheder ikke omfattet at kriteriet.

Fem kommuner sorteret fra med lille tilføjelse

Fem kommuner blev afskåret fra puljen, da man under forhandlingerne tilføjede det lille krav om, at “det er en forudsætning for tilskud, at kommunen er en yder- eller mellemkommune uden for hovedstadsområdet”.

Dermed blev Slagelse, Næstved, Fredericia, Holstebro og Viborg afskåret fra at få penge, da de ifølge Social- og Indenrigsministeriets definitioner er “mindre bykommuner”. Det har næppe været tilfældigt, idet Næstved, Fredericia og Viborg allerede i forvejen fik en ganske pæn gevinst på udligningsreformen.

Til gengæld ville flere partier ifølge NB-Økonomis oplysninger gerne hjælpe Slagelse og Holstebro. Årsagen var at Slagelse på grund af andre ændringer fik barberet sin relativt store gevinst i regeringens udspil kraftigt ned, mens Holstebro allerede i udspillet lå dårligt.

Mens Slagelse blev hjulpet af puljen for kommuner med kriminalitetsprægede boligområder, så blev Holstebro et af udligningsreformens ofre. Kommunens tal passer ganske enkelt ikke ind i de modeller, som blev valgt til sidst.

“Vi er blevet offer i en politisk kabale, hvor man skulle have det hele til at gå op. Der er vist ingen der kan være i tvivl om, at vi Holstebro har noget til gode – man skylder Holstebro,” siger Holstebros socialdemokratiske borgmester, H. C. Østerby. 

Holstebro-borgmesteren hentyder dermed til, at Social- og Indenrigsministeriet allerede i august skal behandle ansøgningerne til den såkaldte paragraf 16-pulje, og her vil kommunen lægge en frisk analyse fra VIVE på bordet, som viser, at Holstebros befolkningssammensætning har en udvikling, som betyder, at kommunens beskatningsgrundlag falder og vil fortsætte med at falde.

Venstre-kommunerne fik pengene

I slutspillet om ø- og yderkommunepuljen var det klart Venstre-kommunerne, som trak det længste strå. Som det fremgår af nedenstående opgørelse, fik næsten hver tredje Venstreledede kommune en gevinst over fem millioner mod blot hver sjette kommune med en Socialdemokrat i borgmesterkontoret.

Socialdemokratiet og Venstre endte med at dele puljen ligeligt

Men årsagen til den skæve fordeling er formentlig, at langt de fleste penge i puljen gik til socialdemokratiske borgmestre i regeringens oprindelige udspil.

Ser man på fordelingen i den endelige pulje, så har de to store forligspartier delt puljen ligeligt, hvis man måler på andelen af partiets borgmestre, som har fået henholdsvis mere end 500 kroner pr. indbygger og mere end 1.000 kr. pr. indbygger.

Fakta: Her er de nye regler for ø- og yderkommuner

Det nye udligningssystem ledsages af et nyt tilskud, hvor tilskud gives efter faste og objektive kriterier, som er målrettet de mest udsatte yderkommuner. Fordelingen mellem kommuner i ordningen opdateres med udviklingen i befolkningsandelen.

Det er en forudsætning for tilskud, at kommunen er en yder- eller mellemkommune uden for hovedstadsområdet og kommunens beskatningsgrundlag er mindre end 190.000 kr. pr. indbygger.

Herudover skal kommunen opfylde mindst tre af følgende kriterier:

• Andel af 70+ årige over 15,5 pct.

• Landdistriktsgrad over 60 pct. 1

• Antal arbejdspladser pr. 100 17-64 årige under 79,5

• Ø og selvstændig kommune

• Beskatningsgrundlag under 178.000 kr. pr. indbygger

• Andel af ”gamle” førtidspensionister (tilkendt førtidspension før 2010 og over 40 år på tilkendelsestidspunktet) pr. indbygger over 0,7 pct.

• Andelen af førtidspensionister (alle førtidspensionister pr. indbygger) er over 1,75 pct.

Tilskuddets størrelse afhænger for den enkelte kommune af hvor mange kriterier, kommunen opfylder, og de tilskudsberettigede kommuners indbyggertal. For hver tilskudsberettiget kommune udregnes et korrigeret ”indbyggertal”: Hvis kommunen opfylder tre kriterier, bliver kommunens indbyggertal ganget med 1. Hvis kommunen opfylder fire kriterier, bliver kommunens indbyggertal ganget med 2 osv. Tilskuddet for en tilskudsberettiget kommune udgør kommunens befolkningsmæssige andel af det samlede tilskud, hvor det korrigerede indbyggertal anvendes.

Det samlede tilskud er sat til 1,5 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. finansieres af kommunerne selv efter indbyggertal. Det resterende beløb finansieres af staten. Beløbene reguleres årligt.

Fordelingen af tilskuddet beregnes en gang for alle ud fra de opstillede kriterier og opdateres herefter alene med udviklingen i befolkningsandelen.