Politikerne viger uden om kritiske spørgsmål om servicerammen

Del artiklen:
Politikerne svarede reelt ikke på stort antal kritiske spørgsmål om den kommunale serviceramme på pressemødet om udligning.
Politikerne svarede reelt ikke på stort antal kritiske spørgsmål om den kommunale serviceramme på pressemødet om udligning. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Både regeringen og Venstre veg på pressemøde udenom det faktum, at servicerammen umiddelbart forhindrer yderkommunerne i at bruge deres udligningsgevinst til bedre service. Radikale leder forudser, at velstillede kommuner vil holde igen med serviceudvidelser.

Af Arne Ullum, [email protected]

Selv førsteårs økonomieleverne i de danske kommuner må have undret sig, da de hørte forligspartierne fortælle, hvordan den nye udligningsreform ville sikre bedre service til de kommuner, som vinder på reformen, mens borgerne i de kommuner, som taber på reformen, ikke vil opleve dårligere service takket være muligheden for at hæve skatten.

“Det, vi har gjort med den her aftale, er at give flere penge ud til kommunerne, så vi kan sikre velfærden. Mange borgmestre har sagt, at de har haft et serviceloft, men at de simpelthen ikke har haft råd til at give den service, og det bliver der bedre mulighed for med den her aftale,” sagde finansminister Nicolai Wammen (S).

Emnet om servicerammen var det helt centrale, da journalisterne fik adgang til at stille to spørgsmål pr. medie. Men ingen af partierne ville på pressemødet forholde sig substantielt til problemet.

Gav forkert indtryk af serviceloftet

Både finansministeren og Venstres Sophie Løhde gav på pressemødet det indtryk, at hver enkelt kommune har et serviceloft, og at især de økonomisk vanskeligt stillede kommuner ikke har haft råd til at udnytte deres serviceloft.

“Der er jo en række af landets kommuner, som ikke har finansiering ude i kommunekasserne til overhovedet at komme op i nærheden af serviceloftet. Når vi laver en udligningsreform, hvor vi sikrer bedre balance og god velfærd i hele Danmark, så giver vi også de kommuner, som i dag slet ikke kan komme i nærheden af serviceloftet bedre mulighed for at levere velfærden ude i kommunerne på skoler og daginstitutioner,” sagde Sophie Løhde.

NB-Økonomi forsøgte forgæves at få finansminister Nicolai Wammen til at forholde sig til det faktum, at de enkelte kommuner ikke har noget serviceloft, fordi servicerammen gælder for alle kommuner under et. Hele servicerammen er brugt i årets kommunale budgetter, og dermed er der heller ikke kommuner, som har et uudnyttet serviceloft. Du kan læse en ordret gengivelse af ordvekslingen med finansministeren nederst i denne artikel.

Finansministeren henviste igen og igen til økonomiaftalen.

“Men i og med at regeringen meget klart siger, at vi ønsker, når der kommer – heldigvis – flere børn og ældre i de kommende år, at pengene skal følge med, så betyder det også, at servicerammen vil blive løftet.  Præcist hvor meget, den skal løftes, er det, vi skal forhandle med kommunerne om inden for ganske kort tid, siger han på pressemødet,” lød det fra Wammen.

Han ville dog ikke forholde sig til, at ekstra penge til demografi rent logisk alene betyder at kommunerne ikke skal finansiere kommunal service til det stigende antal børn og ældre gennem effektiviseringer eller besparelser på andre områder. Men fordi pengene skal bruges på flere børn og ældre, giver det ikke mulighed for at hæve servicen overfor de resterende borgere.

Hvis det lykkes de økonomisk svage kommuner at sikre sig hele den ekstra serviceramme fra de ekstra penge til demografi, så vil det som en logisk konsekvens medføre serviceforringelser i de øvrige kommuner, som så skal finansiere det demografiske træk gennem besparelser eller effektiviseringer.

Østergaard: Servicen vil flytte sig

Den radikale leder Morten Østergaard forudså overfor NB-Økonomi efter pressemødet, at udligningsreformen kan medføre, at servicen flytter sig.

“Det er da klart, at de kommuner som har lukreret på, at andre ikke havde råd til at bruge servicerammen – de kommer jo til at indstille sig på, at det kan de ikke i fremtiden, siger Morten Østergaard.

Den enkelte kommune har ikke nogen bestemt serviceramme, men KL kommer hvert år med en teknisk fremskrivning af de enkelte kommuners andel af den samlede serviceramme. Altså populært sagt sidste års forbrug justeret med den op- eller nedskrivning, som der er i den generelle serviceramme.

I flere år har en række kommuner ikke haft mulighed for at finansiere et forbrug svarende til deres tekniske fremskrivning, og det har så givet plads til, at andre kommuner har kunne bruge en større del af den samlede serviceramme. Og det er altså den trafik med servicenedskæringer i økonomisk svage kommune og vækst i de økonomisk stærkere kommuner, som Østergaard nu forudser stopper.

Men det vil alene stoppe nedskæringer i de økonomisk svageste kommuner, men ikke umiddelbart medføre, at det antagede gab i serviceniveauet mellem rige og fattige kommuner indsnævres.

Men det tror Morten Østergaard vil ske ved, at de økonomiske svage kommuner med de ekstra penge fra udligningen i de kommende år vil sikre sig en større del af servicerammen.

“Det der kan trykke servicerammen i nogle af de kommuner som har et højt beskatningsgrundlag er, at nogen skal ud i nogle skattestigninger, og det gør det måske ikke oplagt at hæve serviceniveauet,” siger han.

Fakta – læs finansministerens svar her:

NB:Økonomi:
“I taler om det som at hver kommune har sin egen serviceramme, og at de fattige kommuner har en masse serviceramme, der ikke er brugt. Men fakta er jo, at det er kommunerne samlet, der har en serviceramme, og med de budgetter der er i kommunerne for 2020, så er servicerammen brugt. Så kommer der ekstra penge til demografi, men det er jo bare for at betale for de ekstra ældre og børn. Så hvordan kan de fattige kommuner få ekstra penge til velfærd til de ældre og børn de allerede har, uden at der er andre kommuner, der skal afgive serviceramme – medmindre selvfølgeligt, at du giver en ordentlig sjat milliarder oven i det demogradfiske træk ved økonomiforhandlingerne?
Finansminister Nicoali Wammen:
“Det der skete ved kommune og regionsforhandlingerne sidste år var netop, at vi løftede rammen både i forhold til hvad kommunerne måtte bruge på anlæg, men også hvad man kunne bruge på service. Det gjorde vi, fordi vi kunne se, at vores kommuner har været enormt udfordret, når der heldigvis kommer flere børn og ældre, men at man ikke tidligere har sendt pengene med. Så der lavede vi en ny kurs for hvordan vi holder hånden under velfærden i Danmark, og den kurs har regeringen tænkt sig at fastholde også med de aftaler, som regeringen skal lave med kommunerne og regionerne om ganske kort tid.
Så ændrer det ikke på, at vi har en udligningsreform – det er en anden problemstilling vi forholder os til. Og det er, at økonomien har været skævt fordelt mellem de velstillede kommuner og dem der har mindre. Og de to ting hænger jo sammen, at vi med udligningsreformen laver en mere retfærdig fordeling af økonomien, også den ramme man har til rådighed. Men også, at når vi skal forhandle fremadrettet, tager fat på det i kommune-og regionsforhandlingerne. Så kommer derudover jo også finanslovsforhandlingerne senere på året. Da skal man bare huske, at der sidste år også blev afsat penge til det kommunale område – blandt andet de penge, som blev afsat til minimumsnormeringer og folkeskolen.
NB-Økonomi:
Når du forhandler med kommunerne og du hæver servicerammen, vil du så diktere at den del servicerammen bliver hævet med skal gå til de fattige kommuner, for ellers ændrer det jo kke servicen i de rige og de fattige kommuner?
Finansminister Nicolai Wammen:”Med den her udligningsaftale, så giver vi bedre muligheder for, at alle 98 kommuner kan give en god og ordentlig service og velfærd, og så er der derudover den forhandling, vi skal have med Kommunernes Landsforening om det generelle løft for det kommunale område. Og de to ting hænger sammen, og jeg vil da også lytte til, hvad der kommer fra kommunerne selv af ønsker og forslag.”