Analyse: Sådan påvirkede ændringer i udspil de enkelte kommuner

Del artiklen:
Krav fra især Venstre udløste en lang række ændringer i den udligningsreform, som en række partier i går præsenterede. Se effekten for de enkelte kommuner her.
Krav fra især Venstre udløste en lang række ændringer i den udligningsreform, som en række partier i går præsenterede. Se effekten for de enkelte kommuner her. - Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Se tallene: Sådan blev hver enkelt kommune påvirket af de ændringer i udligningssystemet, som blev resultatet af forhandlingerne mellem regeringen, Venstre og De Radikale.

Af Arne Ullum, [email protected]

En række centrale elementer i regeringens udspil til udligningsreform blev ændret i løbet af forhandlingerne mellem regeringen, Venstre og De Radikale. NB-Økonomi har på baggrund af de offentliggjorte tabeller beregnet effekten af ændringerne på de enkelte områder. Du kan se de specifikke tal for din kommune i tabellerne nederst i artiklen.

Derudover giver vi dig her et overblik over de mere detaljerede ændringer og med støtte fra kilder og eksperter forsøger vi at give et billede af, hvordan de enkelte ændringer har påvirket udligningen.

Lavere udligning af udgiftsbehov:
Den endelige reform endte med at hæve udligningen af kommunernes udgiftsbehov til 93 procent mod 95 procent i regeringens udspil.
Det har gavnet kommuner med et udgiftsbehov pr. indbygger under landsgennemsnittet, og det har især givet gevinst til kommuner med et lavt socioøkonomisk indeks og relativt få ældre og børn, men kommuner med den modsatte profil har tabt. Eksempelvis vurderes det, at Gentofte har vundet omkring 7-8 millioner kroner på den ændring, mens eksempelvis Næstved har tabt 2-3 millioner kroner.

Lavere udligning af beskatningsniveau:
Den endelige reform endte med at udligne forskelle i beskatningsgrundlaget med hhv. 93 procent for beskatningsniveau over 125 procent af landsgennemsnittet mod 95 procent i regeringens udspil.
Den ændring gavner alene kommuner med et beskatningsgrundlag over de 125 procent af landsgennemsnittet, og det vil primært sige højindkomstkommunerne Rudersdal, Hørsholm, Gentofte og Lyngby-Taarbæk samt i mindre grad enkelte andre hovestadskommuner, hvor borgerne har markant højere indtægter end i resten af landet.
Ud fra indkomstdata peger det på, at eksempelvis Rudersdal alene på den ændring har fået et beløb i niveauet 25-30 millioner millioner kroner om året. Pengene kommer fra alle de øvrige kommuner, hvor tabet for en typisk kommune vil ligge mellem en halv og to millioner.

Mindre indgreb mod overudligning:
Samtidig blev loftet over, hvor meget kommunerne kan øge deres overudligningstilskud ved at reducere udskrivningsprocenten nedsat fra 23,50 procent i regeringens udspil til 23,25 procent. Den ændring letter tabet på loftet for især lavskattekommunerne nord for København. Ud fra regeringens offentliggjorte tabeller kan man se, at eksempelvis Rudersdal har fået en gevinst på cirka 15 millioner kroner ved at loftet for overudligningen er sænket.
Regningen betales af næsten alle andre kommuner, og derfor fremgår det, at eksempelvis Holbæk taber omkring 700.000 kr. om året på ændringen.

Øget vægt på demografi
Mens regeringen ville sænke det demografiske udgiftsbehov fra 66,50 til 65,50, så bliver det demografiske udgiftsbehov i fremtiden hævet til 67 procent. Det betyder samtidig at det socioøkonomiske udgiftsbehov nedsættes fra 34,50 i regeringens udspil til 33 procent i den endelige reform. Samtidig hæves vægten af det demografiske udgiftsbehov reelt ved, at kriteriet for tabte leveår flyttes fra det demografiske udgiftsbehov til det socioøkonomiske udgiftsbehov.

Ændringen gavner kommunerne som har mange børn og ældre samt kommuner med et lavt socioøkonomisk udgiftsbehov. Det gælder eksempelvis Frederiksberg Kommune.

Kommunerne får lavere andel af selskabsskat:

Kommunernes andel af selskabsskatten sættes ned fra de hidtidige 15,24 procent – som også var forudsætningen i regeringens udspil til reform – til 14,24 procent.
Reelt er det en måde at reducere effekten af en reduktion af udligningen af selskabsskat fra de nuværende 50 procent af afvigelser fra landsgennemsnittet til 45 procent – dog kun op til en grænse på 150 procent af landsgennemsnittet, hvorefter udligningen fortsat vil være 50 procent.

Ved at reducere kommunernes andel af selskabsskatten flytter man en del af selskabsskatteindtægterne over på bloktilskuddet, og det gavner især kommuner med få selskabsskatteindtægter og straffer kommuner med høje indtægter fra selskabsskat.

Et godt billede på effekten er, at Billund Kommunes gevinst på udligningsreformen under forhandlingerne faldt fra 28,4 millioner i regeringens udspil til 12,9 millioner i den endelige reform, og det tilskrives primært ændringen på selskabsskatten.

Udligning af dækningsafgifter for offentlige ejendomme:

Som noget nyt skal kommunerne aflevere 10 procent af de indtægter, som de har på dækningsafgift fra offentlige ejendomme. Det rammer i sagen natur særligt hårdt i København, som har en stor andel af de offentlige ejendomme i kommunen. Helt præcist mister København 20,7 millioner – men får stadig lov til at beholde tæt på omkring 185 millioner kroner.

Ændring af særtilskudspuljer:

Der er sket omfattende ændringer i kriterierne for særtilskudspuljerne, ligesom der er tilført puljerne flere penge. NB-Økonomi har i morgen en større analyse af effekten af de ændrede kriterier.

Kommunerne skal aflevere mindre andel af parkeringsafgifter til staten:

VLAK-regeringen indførte en lov, som betød at kommunerne skulle aflevere en stor del af deres indtægter fra parkeringsafgifter til staten. Den lov ændres nu, så kommunerne skal aflevere mindre. Det hjælper især København og de øvrige større byer.