Så meget vandt og tabte hver enkelt kommune på forhandlingerne

Del artiklen:

Forhandlinger flyttede store beløb for de fleste af landets kommuner. Finansieringstilskuddet bliver gjort permanent.

Af Arne Ullum, [email protected]

Forhandlingerne flyttede store penge for de fleste af landets kommuner; kun for 36 af kommunerne udgør ændringerne i forhold til regeringens udspil mindre end 200 kroner pr. indbygger.

Bortset fra de to ø-kommuner Læsø, Samsø og Ærø er det de storkøbenhavnske omegnskommuner Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Tårnby, som har fået mest ud af forhandlingerne; i alle disse kommuner ender slutresultatet med at blive mere end 1.200 kroner bedre pr. borger, end regeringen oprindeligt lagde op til.

 

For 18 kommuner betyder forliget, at fortegnet skifter:  Dels er der 15 kommuner, som stod til at tabe på regeringens oprindelige udspil til forhandlingerne, men som nu ender med at få en gevinst. Og for tre kommuner går det den modsatte vej.  En af disse kommuner er netop Tårnby, som fra at skulle miste 900 kroner pr. indbygger ender i plus, og noget lignende gælder Frederikssund, som går fra et tab på næsten 1.000 kroner til et lille plus.
Regeringens forhandlingsudspil forhold sig ikke til fremtiden for det 3,5 milliarder kroner store finansieringstilskud, men forhandlingerne endte med, at tilskuddet gøres permanent; de penge, som kommuneøkonomieksperten Niels jørgen Mau sidste år kaldte “kolde penge til kassen” og foreslog afskaffet, bliver nu til en varig del af den kommunale økonomi.

Læs også:
Mau: Tilskud til kommuner på næsten seks milliarder bør fjernes hurtigst muligt