Så er forlig om udligning i hus – offentligøres i morgen

Del artiklen:
Finansminister Nicolai Wammen har ingået en aftale om den kommunale udligning med Venstre og De Radikale. Nu er spørgsmålet om et eller flere af de andre partier vil med i aftalen.
Finansminister Nicolai Wammen har ingået en aftale om den kommunale udligning med Venstre og De Radikale. Nu er spørgsmålet om et eller flere af de andre partier vil med i aftalen.

Socialdemokratiet, venstre og De Radikale har indgået stort forlig om kommunal udligning. Nu er spørgsmålet kun, om andre partier vil tilslutte sig aftalen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Klokken halv to gik finansminister Nikolai Wammen igang med at præsentere den aftale, som regeringen har indgået med Venstre og De Radikale om kommunal udligning.  Spørgsmålet i de videre forhandlingerne er, om et eller flere af de øvrige partier vil tiltræde aftalen.

Men kilder siger i forligskredsen vurderer overfor NB-Økonomi, at det reelt er meget begrænset hvilke indrømmelser de øvrige partier kan få for at gå med i aftalen. En af årsagerne skulle være, at forliget er kommet i stand efter lange og meget intense forhandlinger, og at det kræver enighed blandt alle tre partier for at give indrømmelser til de øvrige partier.

“Jeg tænker, at de to store borgmesterpartier har nok forhandlet længe og intensivt for at få hinanden bundet ind i en aftale, men der skal også være SF-aftryk,” siger SF-formand Pia Olsen Dyhr om mulighederne for at partiet går med i aftalen.

Dansk Folkeparti kræver løft af servicerammen

Dansk Folkeparti har allerede meldt ud, at partiet kræver, at kommunerne ikke bare får mere likviditet, mens også får lov til at bruge flere penge via servicerammen.

“Det er rart som kommune at få 100 millioner kroner. Men hvis du ikke kan få lov til at ansætte flere hjemmehjælpere eller folkeskolelærere, så har det ikke rigtig værdi, siger René Christensen til Ritzau.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger giver forliget kommunerne ekstra finansiering for omkring seks milliarder kroner, men forliget indeholder ikke noget løft af servicerammen. Men i og med at kommunerne som taber på reformen angiveligt må hæve skatten uden sanktioner for at dække tabet ind, så er der lagt op til en skærpet kamp om servicerammen.

I praksis betyder det, at de kommuner, som nu har fået mere i udligning kun kan få lov til at bruge pengene til bedre service, hvis de kan overtale andre kommuner til at skære i deres serviceudgifter.

“Men der er i hvert fald nogle kommuner, der godt kunne bruge mere, end de gør, men som ikke har muligheden for det på grund af serviceloftet, siger finansordfører René Christensen.

Partiet vil have et Danmark i bedre balance, hvor væksten når ud i hele landet.

“En service, som borgerne er tilfredse med. Det er det, udligning går ud på. Det er et sygdomstegn, at vi har 44 milliarder kroner i kassen i kommunerne,” siger Rene Christensen.

Nordsjællandske kommuner får mindre regning

Ifølge NB-Økonomis oplysninger vil de velhavende nordsjællandske kommuner med den nye aftale få et markant lavere tab end i regeringens udspil. Flere kilder taler om, at Gentofte, Hørsholm og Rudersdal hver får reduceret deres tab med et beløb i størrelsesordenen 100 millioner kroner. Det vil dog ikke ændre på, at nordsjællandske kommuner fortsat er de største bidragsydere til reformen.

Finanseringstilskud og ekstra penge til puljer

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har regeringen imødekommet et krav fra både Venstre og De Radikale om at lægge cirka på fem milliarder ekstra kroner ind i kommunernes finansiering. Den største del af pengene går til at gøre det særlige finansieringstilskud på 3,5 milliarder permanent, men derudover skulle der også være brugt en betydelig del på at give en række yderkommuner flere penge.

SF kræver flere penge til kommuner, som har mange førtidspensionister og sociale sager.

Og her vil regeringens støtteparti SF arbejde på at sætte et aftryk på den aftale, som regeringen har indgået med Venstre og De Radikale.

Det handler om, at kommuner skal have refusion for sociale sager og førtidspensionister.

“Førtidspensionister og tunge sociale sager skal ikke betyde, at nogle kommuner er ringere stillet end andre. Det er afgørende for os, siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr.

Det vil sige, at kommuner med eksempelvis alvorlige børnesager ikke bliver dårligere stillet end resten af landets kommuner, fordi de selv skal finansiere sagsbehandlingen.

“Det er ikke i orden. Man kan ikke gøre for, at der lige pludselig flytter en familie til med syv børn, som alle skal fjernes. Det er noget af det, vi har kæmpet for i løbet af forhandlingerne, og det er også noget af det, som vi vil kæmpe for, til vi er i mål, siger Pia Olsen Dyhr.
Regeringens oprindelige udspil indeholdt et forslag om øget statsrefusion til de dyre børnesager, og det har regeringen ifølge NB-Økonomis oplysninger fået med i den endelige aftale. Men om det er nok til at opfylde SF’s krav er i øjeblikket uklart.
På samme måde vil SF give kommunerne sikkerhed for, at det ikke dræner kommunekasserne, selv om der bor mange førtidspensionister.

Antallet af førtidspensionister er ifølge NB-Økonomis oplysninger kommer til at spille en større rolle i den kommunale udligning, men det er uklart hvor meget. Også her er det dermed usikkert, om SF vil sige, at partiets krav er opfyldt.