Regeringen timer fra udligningsforlig med Venstre og Radikale

Del artiklen:
Der forhandles intenst i Finansministeriet om en aftale om kommunal udligning mellem regeringen, Venstre og De Radikale. Ifølge NB-Økonomis oplysninger er man nu kun timer fra en aftale, som skal forhandles med de øvrige partier i morgen tidlig.
Der forhandles intenst i Finansministeriet om en aftale om kommunal udligning mellem regeringen, Venstre og De Radikale. Ifølge NB-Økonomis oplysninger er man nu kun timer fra en aftale, som skal forhandles med de øvrige partier i morgen tidlig. - Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Regeringen er så tæt på udligningsaftal med Venstre og De Radikale, at de øvrige partier er invitereret til forhandnlinger i morgen tidlig for eventuelt at komme med i aftalen.

Af Arne Ullum, [email protected]

Regeringen er så tæt på at indgå et udligningsforlig med Venstre og De Radikale, at de øvrige partier er indkaldt til forhandlinger i morgen for at undersøge mulighederne for at få flere partier med aftalen, erfarer NB-Økonomi.

Selv om der angiveligt er nogle enkelte mindre knaster tilbage, så bekræfter flere kilder, at der i realiteten er indgået et forlig. Det er uklart, hvor meget de tre partier er klar til at ændre i aftalen for at få flere af de øvrige partier med.

Selvom det er normalt, at man holder nogle små knaster åbne, for ikke formelt at have en færdig aftale inden de øvrige partier er indkaldt, så var der ifølge NB-Økonomis oplysninger angiveligt tale om mindre reelle uenigheder søndag aften. Men åbenbart er uenigheder så små, at regeringen har inviteret de øvrige partier til forhandlinger i morgen.

Ifølge NB-Økonomis oplysninger har der været forhandlet intenst siden fredag, og alt peger på, at især Venstre har fået så store indrømmelser på nogle af de centrale områder, som partiet har krævet, at partiet er klar til at indgå et forlig.

De Radikale har fra starten gået målrettet efter en bred aftale og partiets ønsker til udligningsreform har i lange træk ligget mellem kravene fra Socialdemokratiet og Venstre.

Læs også:
Venstre kræver ændringer i kernen af udligningsudspil

Aftalen er fortsat meget fortrolig, men en række indikationer peger på, at Venstre har fået ændret centrale dele af regeringens udspil også inde i selve udligningsystemets motor, og at der flyttes et større trecifret millionbeløb fra blandt andet de store socialdemokratiske universitetsbyer til især land og yderkommuner.

Samtidigt skulle der også være lagt ekstra penge ind i særpuljerne, for at hjælpe blandt andet en  del Venstre-ledede kommuner. I det oprindelige udspil var 16 ud af 22 kommuner med højt tilskud fra særpuljerne ledet af Socialdemokratiet, og det skulle i forliget angiveligt nu være mere ligeligt fordelt.

Det ventes at regeringen og forligspartiere offentliggør aftalen i morgen, og NB-Økonomi følger naturligvis forhandlingerne tæt.

Læs også:
Analyse: Venstre til have mere end Hjallerup Marked-tilbud
Læs også:
Analyse: Ferielov og boligskat hjælper udligningsforhandlingerne