Udligning: 16 kommuner med S-borgmester får højt tilskud mod kun tre med V-borgmester

Del artiklen:

Regeringen har på et helt afgørende element favoriseret socialdemokratiske kommuner i udspil til udligningsreform. Mere end fem gange flere S-kommuner får højt tilskud fra puljer end V-kommuner.

Af Arne Ullum, [email protected]

De kriterier, som er sat for tildelingen af ialt 1,4 milliarder kroner fra to særtilskudspuljer i regeringens forslag til en udligningsreform, favoriserer i påfaldende grad kommuner med en socialdemokratisk borgmester. En analyse af data bag udspillet viser, at mens 16 kommuner får højt eller meget højt tilskud, så er det kun tre kommuner med Venstre-borgmestre og tre kommuner med andre borgmesterpartier.

Dataene skaber endnu engang fokus på kriterierne for tildelingen af en milliard kroner til ø- og yderkommuner samt 400 millioner kroner til udsatte hovedstadskommuner. Puljerne fordeles efter en række kriterier, som regeringen ikke har fremlagt analytiske begrundelser for, hvorfor netop disse kriterier har en særlig god forklaringsgrad for, hvor udsat en kommune er.

Samtidig er det påfaldende, at kriteriegrænserne er sat uden nogen analytisk begrundelse for, hvorfor en kommune bliver særlig udsat ved netop den grænse.

Det har samlet givet mistanke om, at regeringen reelt har siddet med en liste over, hvilke kommuner, som den gerne ville give ekstra penge, og derefter har embedsmændene moduleret kriteriernes indhold og kriteriegrænserne, indtil det passer.

Læs også:
Kriteriegrænser er knald eller fald for fattigste halvdel af kommunerne

Minister afviser: Puljer bygger på objektive kriterier

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) afviser i en skriftlig kommentar til NB-Økonomi, at regeringen bevidst har favoriseret S-kommuner.

“Formålet med de nye tilskudsordninger er at give en håndsrækning til kommuner, der løfter de tungeste sociale opgaver i deres dele af landet og har strukturelle udfordringer. Tilskuddene er opbygget efter objektive kriterier og handler naturligvis ikke omborgmestrenes partifarver,” skriver hun.

Det har tidligere skabt kraftig debat, at en række kriterier i udligningssystemet er lagt, så de lige præcis favoriserer den største kommune i ministerens egen valgkreds. Astrid Krag har konsekvent afvist, at effekten for Køge har spillet nogen rolle i fastsættelsen af de pågældende kriterier.

Læs også:
Minister sikrer valgkreds millioner ved at lægge tre kriterier, så Køge præcist opfylder dem

Samlede udspil gavner Venstre-kommuner mere end S-kommuner
Astrid Krag påpeger i øvrigt, at det samlede udligningsudspil fra regeringen giver flere penge til kommuner med en Venstreborgmester end til kommuner med Socialdemokratiske borgmestre.

”Hvis vi fra regeringens side særligt ville tilgodese S-borgmestre, har vi ikke været gode til det: Kommuner med Venstre-borgmestre modtager således mere pr. indbygger med regeringens udspil end kommuner, der har S-borgmestre. Kalundborg Kommune ligger i toppen som modtager, og her sidder som bekendt ikke en socialdemokrat for bordenden, men en venstremand. Regeringens udspil handler om at gøre forskellene mindre i Danmark med en mereretfærdig udligning – uanset borgmesterens partifarve,” siger hun.

Data fra regeringens udspil bekræfter ministerens oplysninger. Årsagen til at Socialdemokratiske kommuner får mindre end Venstre kommuner er dog, at en overordnet overskrift for reformen er at den skulle flytte penge fra by til land, og dermed tæller især faldende udligning til København meget kraftigt i det samlede regnestykke – simpelthen fordi kommunen har et meget stor indbyggertal. Samtidig er mange af de store taberkommuner nord for København konservativt ledede.